Direktiver, kommission, nærhedsprincip – EU lyder måske umiddelbart lidt kedeligt, men når du kan tage på en spontan ferie til Spanien, arbejde eller studere i Berlin, eller bare købe varer uden toldafgift, så er det ikke desto mindre på grund af EU.
Lær spidskandidat Sigrid Friis at kende.
Der er brug for en Plan B
Den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet – et afgørende vigtigt valg, der kommer på et bagtæppe af Putins krig, menneskerettigheder under pres og en klima-, natur- og biodiversitetskrise, der ikke bliver løst.
Derfor er der brug for en Plan B. Der er brug for en stemme i EU, der kæmper for et mere grønt, frit og sikkert Europa.
Hvor vi sætter handling bag den grønne omstilling, frigør os fra Ruslands gas og Mellemøstens olie og står stærkere i egen ret.
Hvor vi værner om vores demokrati og menneskerettigheder ved at sætte ind overfor Ungarns rovdrift med EU’s værdier og engagerer os i hele verden for kampen for menneskerettigheder og fred.
Udfordringer skal vendes til muligheder
En stemme på Radikale Venstre er derfor en stemme på et parti, der mener, at Danmark skal tage førertrøjen i EU - uanset om det gælder vores klima og natur eller om at sikre helt basale menneskerettigheder.
Vi vil bygge Europas fremtid på håb og frihed og skabe den forandring, der kan give en bedre verden videre til de næste generationer. Sammen kan vi vende tidens store udfordringer til fremtidens muligheder.