Vi samles fra hele landet til to dage med engagerede politiske debatter og taler og som medlem af Radikale Venstre, er du inviteret med til at deltage og sætte dit politiske aftryk, hvad enten det er som inspireret tilhører i salen, som aktiv på talerstolen eller i gruppesamtaler ved de politiske værksteder.
Adgang forudsætter tilmelding, som koster 100 kroner for hele weekenden for delegerede såvel som ikke-delegerede. Deltagergebyret er inkl. kaffe/te både lørdag og søndag.
Sådan tilmelder du dig
Tilmelding og betaling samt evt. bestilling af forplejning skal ske via Selvbetjeningen herunder.
Her skal du logge ind med din e-mail og password.
Vær opmærksom på, at hvis det er første gang, du skal logge på Selvbetjeningen, skal du vælge ”Glemt password” og indtaste din e-mail, så modtager du et nyt password.
Tilmeldingsfristen er onsdag den 15. september 2021 kl. 10.00
Forplejning
Når du tilmelder dig Landsmødet, er deltagergebyret inkl. kaffe/te og isvand både lørdag og søndag.
Ved tilmeldingen kan du bestille frokost og landsmødemiddag til lørdag aften. Det vil også være muligt at bestille forplejning efterfølgende via Selvbetjeningen.
Du kan vælge imellem frokostbuffet til 200 kr. eller frokost-to-go til 95 kr., det gælder både lørdag og søndag. Middagen lørdag aften koster 260 kr.
Du betaler ved tilmelding, og der er begrænset antal både på frokostbilletter og middag lørdag aften.
Afbud
Skulle du efter tilmelding være forhindret i at deltage, kan du altid melde afbud via Selvbetjeningen, under mine tilmeldinger eller ved at sende os en mail på radikale@radikale.dk
Du vil efterfølgende modtage en bekræftelse på dit afbud på din e-mail.
Overnatning
Bestilling af overnatning skal ske direkte til Hotel Nyborg Strands eget bookingsystem herunder eller på telefon 65 31 31 31.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen eller betaling er du velkommen til at sende en mail til sekretariatet på radikale@radikale.dk eller ringe på 33 37 47 47.
Øvrige spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til kristian.brandrup@ft.dk