De seneste ugers billeder – blandt andre Berlingskes - af ørkenlignende havbunde og døde fisk i strandkanten taler deres klare, dystre sprog. De danske farvande gisper efter vejret, og internationale forskere bekræfter det vi alle er vidne til - massivt iltsvind i store dele af de danske farvande.
Det står nu klart, at årtiers indsats for at reducere kvælstofudledning i Danmark har spillet fallit. Stærke landbrugsinteresser, slingrekurs fra skiftende regeringer og næsten blind tillid til frivillige aftaler har i årtier forsinket den nødvendige handling.
Alt imens står det intensivt dyrkede landbrug stadig for udvaskning af store mængder kvælstof, og indsatsen med at udtage lavbundsjorde går ufatteligt langsomt.
Vi giver et dansk hav videre til de næste generationer, som man dårligt kan fiske i, hvis vi ikke stopper det her. Klokken er 10 sekunder i 12, hvis vi skal nå at rette op på det.
Et tiltrængt pust af liv
Havet er i en økologisk krise og 104 af de 109 kystvande er ikke i god økologisk tilstand og kan ikke er forventet at komme det inden 2027, hvilket bringer Danmark i konflikt med reglerne i EU’s vandrammedirektiv.
Det på denne iltfattige baggrund, at Radikale Venstre i dag i sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet foreslår en akutpakke - et tiltrængt pust af liv til de danske farvande, der gisper efter vejret.
Konkret foreslår vi:
Bindende mål om kvælstofudledning
Der skal sættes et bindene mål om, at den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet højst må være 38.000 ton i 2027. Det betyder, at indsatsen løbende skal justeres, så målopfyldelsen sikres.
Målet skal erstatte det i landbrugsaftalen fastsatte indsatsniveau, som ifølge det internationale ekspertpanel (2nd opinion) sandsynligvis er for lavt til, at Danmark kan sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet og dermed leve op til EU’s vandrammedirektiv. En årlig status og politisk drøftelse skal sikre at reduktioner opnås løbende.
Samlet plan for kvælstofreduktioner
Der skal vedtages en ny samlet plan for kvælstofreduktioner, som tager afsæt i realistiske forventninger til, hvad der kan opnås via frivillige aftaler med landmændene.
Klimaafgift på lavbundsjorde
Der skal indføres klimaafgift på alle lavbundsjorde med effekt allerede fra 2025 ud fra et ”følg-eller-forklar” princip hvor standardiserede udledningsfaktorer anvendes som beskatningsgrundlag såfremt der ikke kan fremlægges data fra de specifikke lavbundsjorde.
En afgift vil ifølge Klimarådet kunne sikre en hurtig udtagning af lavbundsjorderne, som står for hele 10 pct. af de samlede danske drivhusgasudledninger og en betydelig del af kvælstofudledningerne.
Trawlforbud hvor de indre farvande er mest pressede
At der indføres et trawlfrit område i Bælthavet, som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgik en aftale om før valget som en del af Finansloven for 2022.
Forbuddet skal kombineres med en langsigtet plan for at friholde store dele af de indre danske farvande fra fiskeri med bundslæbende redskaber.
Skovrejsning skal anvendes aktivt
Skovrejsning skal anvendes som aktivt middel til at begrænse udvaskning af kvælstof, hvilket samtidig kan bidrage til klimamålene og beskyttelse af drikkevandet.
Derfor skal Klimaskovfonden tilføjes flere midler i 2024 for at understøtte hurtig skovrejsning med bl.a. fokus på begrænse kvælstofudvaskning. Derudover skal regeringen straks indkalde til forhandlinger om en skovplan som understøtter de politiske ambitioner for skovrejsning.
Styrke Biodiversitetsrådet
En styrkelse af Biodiversitetsrådet og en bemyndigelse på linje med Klimarådet til at evaluere og anskueliggøre regeringens indsats for en styret biodiversitet og i første omgang indsatsen for at reducere kvælstofudledningen og aktivere en handlepligt såfremt det ikke kan anskueliggøres at måles nås.
Forbud mod at sprøjte nær åbne vandløb
Der skal indføres forbud mod at sprøjte og gødske i zone omkring alle åbne vandløb, større søer og tilsvarende for kystområder, samt afsætte midler til etablering af krat, skov og minivådområder i randzonerne.
Massivt opkøbsprogram
At der iværksættes et massivt opkøbsprogram hvor myndighederne får ekspropriationsbeføjelser til at udtage de allermest kritiske landbrugsjorde i områder tæt på vandmiljøet, hvor udledninger af nærringstoffer har stor påvirkning og udtagning den største effekt, herunder områder der ligger op til lukkede fjordsystemer, ådale mv.
Styrket udtagningsindsats
At styrke og effektivisere udtagningsindsatsen af lavbundsjorde ved at tilføre flere ressourcer til sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.