Danmark har brug for en ny start – virkelighedens kriser kalder

Af Sofie Carsten Nielsen

2. juli opfordrede jeg, på baggrund af granskningskommissionens redegørelse, statsminister Mette Frederiksen til at udskrive valg efter sommerferien.
Redegørelsen understregede for mig, at måden Danmark ledes på, skal forandres.

Der er brug for bredere samarbejde, mere inddragelse, åbenhed og ordentlighed.

Over sommeren har mange spurgt: Mener I det? Og hvad nu hvis, og hvad nu hvis?

Ja, vi mener det. Vi står fast.

Tiden er kommet til at spørge dig, hvad du ønsker dig de kommende år af dansk politik. Og det er tid til, vi spørger hinanden, hvordan vi synes, Danmark skal ledes.

Derfor, som jeg også meddelte det den 2. juli:
Jeg opfordrer til og forventer, at statsministeren udskriver valg snarest muligt - og senest den 4. oktober.
Der er brug for en ny start i dansk politik.

Et folketingsvalg er en forudsætning for, at vi kan komme videre.

Vi får ikke bedre sygehuse, skoler eller ældrepleje ved, at vi bruger det næste halve år på Christiansborg til at råbe ad hinanden.

Jeg mener, der er brug for en ny regering, der breder magten ud i stedet for at centrere den om sig selv. En regering, der bygger på samarbejde, ansvarlighed, tillid og åbenhed.

Jeg vil bryde med den gammeldags blokpolitik, som har domineret i årtier.
Blokpolitik, der har ført til mistillid og en tiltagende iscenesat og polariserende mediekrig fra skyttegravene. En krig på ord og beskyldninger, ingen er tjent med.

Jeg tror på, at et opgør med blokpolitik er et middel til at bekæmpe splittelsen.

Nogen mener, at et bredt regeringsprojekt bestående af røde og blå partier aldrig vil kunne lade sig gøre.

Og for ikke længe siden lod jeg mig forstå, at et sådant projekt var en forestilling uden baggrund i virkeligheden.

Siden har statsministeren selv åbnet for muligheden, og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker sig også en bred regering over midten.

Men hvad så med dem, det hele handler om – danskerne? Hvad mener I?

Målinger har over sommeren vist, at mange af os ønsker et bredt regeringssamarbejde, hvor regeringen består af røde og blå partier. Færre ønsker sig henholdsvis en såkaldt rød blokregering eller ren blå blokregering.

Ingen ved hvordan mandaterne vil fordele sig efter valget. Ingen kan i dag svare entydigt på, hvem der kommer til at sidde i regering med hvem. Bogstavleg og antallet af mulige dronningerunder kommer forståeligt til at fylde meget i medierne de kommende uger og måneder. Tillige efter valgdagen. Sådan skal det (også) være.

Men mest af alt bør den kommende tid frem mod og efter valgdagen handle om, hvordan vi løser de kriser og udfordringer fra virkelighedens verden, vi står over for.

Vi går til valg på vores egen politik. Men selvom vi deler os efter anskuelser og langt fra enige om alt – hverken partierne imellem eller danskerne imellem, så vil fremlæggelsen af konkret politik afsløre, hvor meget vi kan mødes om.

Og før det. Jeg er også af den overbevisning, at vi bredt er enige om hvilke udfordringer, vi skal finde løsninger på.

Der er krig i Europa. Vi står midt i en økonomisk og sikkerhedspolitisk krise med inflation og truende recession. En klimakrise. En trivselskrise, hvor alt for mange børn og unge har ondt i livet. Og vi står midt i en velfærdskrise.

Hvis vi skal udvikle et bedre velfærdssamfund - det skal vi - kræver det livtag med grundlæggende udfordringer: Manglende investeringer i velfærden og manglen på medarbejdere overalt.

Vi mangler pædagoger i daginstitutionerne, lærere i skolerne, sygeplejersker på sygehusene, plejere på plejehjemmene og soldater i Forsvaret. Læg hertil de tusindvis af ubesatte stillinger i det private erhvervsliv.

På onsdag vil vi i Radikale Venstre, på et pressemøde i Esbjerg, præsentere konkret politik, vi går til valg på.
Tænk, hvad vi kan, hvis vi mødes om en ny start.

Indlægget blev bragt i avisen.dk den 5. august 2022.