Danmark står stærkere uden forbehold

Af Anne Sophie Callesen, Radikale Venstres EU-ordfører 

Den 24. februar i år blev et vendepunkt for Europa. Da Rusland invaderede Ukraine, blev skabt et før og et efter invasionen. Krigens forfærdelige ødelæggelser, mennesker på flugt, Ruslands hensynsløse bombninger og Ukrainernes mod præger mediebilledet, og samtalen om krigen er rykket helt ind i stuerne.

Det samme er samtalen om europæisk forsvarspolitik. Og af samme grund skal danskerne nu tage stilling til, om de fortsat ønsker at stå udenfor EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar.

I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl: Vi er nødt til at stå sammen i Europa. Tiden er absolut ikke til, at der opstår sprækker i samarbejdet. Tiden er til sammenhold – ikke forbehold!

Alligevel forstår jeg godt, at mange mangler svar og afklaring på, hvilken betydningen det vil få at afskaffe forsvarsforbeholdet. Derfor vil jeg nu tage tyren ved hornene og forsøge at skabe klarhed over, hvad der er op og ned i debatten.

For det første: Forsvarssamarbejdet i EU er et supplement til NATO, ikke en konkurrent. USA ønsker, at vi i Europa selv tager en større del af ansvaret for vores egen sikkerhed. I en situation hvor USA samtidigt har øjnene rettet mod Asien – og med risiko for, at man i fremtiden vælger en amerikansk præsident efter Biden, som igen vil føre en ’America first’-politik – må vi i Europa være bedre i stand til at agere i vores eget nærområde.

Det vil derfor ikke føre til en svækkelse af NATO, hvis vi styrker det europæiske samarbejde. Tværtimod. For styrker vi vores samarbejde på forsvarsområdet i Europa, vil vi blive taget mere seriøst af den største NATO-partner, nemlig USA. Det er både-og, ikke enten-eller.

Vi har også hørt meget om EU-hæren fra nej-siden. Men der findes ingen EU-hær i Europa – ligesom der heller ikke findes en NATO- eller FN-hær. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet giver Danmark mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet og have indflydelse på det allerede eksisterende samarbejde, der er mellem de forskellige medlemslande på forsvarsområdet i EU. Et samarbejde, der vel at mærke er fuldstændig frivilligt.

Afskaffer vi forbeholdet den 1. juni, vil det fortsat kræve et flertal i Folketinget at sende danske soldater afsted på militære operationer. Danmark vil kunne deltage og bidrage med dét, vi er bedst til. Vi vil derfor også selv kunne vælge hvilke missioner, vi ønsker at deltage i. Det kunne fx være fredsbevarende missioner i vores nærområder. I sin tid måtte vi tage hjem fra Balkan, da den fredsbevarende styrke overgik fra at være NATO-ledet til EU-ledet. Dén situation skal vi ikke stå i igen.

Vi får altså ikke en EU-hær, hvis vi afskaffer forbeholdet. Og vi bliver ikke tvunget ind i nogle missioner – hverken militært eller finansielt. Til gengæld får vi styrkede muligheder for koordination og samarbejde med de andre EU-lande. Det er helt afgørende i en ny verdensorden, hvor Europa er under angreb.

Ved at afskaffe forsvarsforbeholdet får Danmark mulighed at præge retningen for det europæiske forsvarssamarbejde. Der kommer til at blive truffet store og væsentlige beslutninger om retningen for EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde i de kommende måneder og år. Uanset om vi er med eller ej, vil de også få betydning for Danmark. Derfor skal vi selvfølgelig have indflydelse på dem.

Samtidig er vi også nødt til at løfte vores del af ansvaret for Europas sikkerhed. Vi kan ikke overlade det til andre at tage ansvaret på sig. I Tyskland har regeringen besluttet at afsætte svimlende 100 milliarder euro fra 2022-budgettet til militære investeringer. Hvis Tyskland kan gennemføre et kursskifte af denne kaliber, så kan – og bør – vi også ændre kurs og deltage fuldt ud i det europæiske samarbejde.

Der er et før og et efter den invasionen af Ukraine den 24. februar. Europa og de værdier, vi står for – demokrati, retsstat, pluralisme – er under angreb. Vi har set billeder af krigsforbrydelser, som har rystet og forfærdet os. Millioner af mennesker er på flugt. Det er på alle tænkelige måder en mørk tid for Europa.

Alligevel er der et lille lyspunkt. For krigen i Ukraine blev også startskuddet til, at de europæiske lande satte sammenholdet og kampen for vores fælles værdier først. Det samme er vi nødt til at gøre i Danmark.

Krigen i Ukraine er alvorlig. Det kalder både på eftertænksomhed og på evnen til at træffe beslutninger. I Danmark er vi nødt til at vælge hvilken vej vi vil gå: Forbehold eller sammenhold? I Radikale Venstre ønsker vi det sidste. Danmark kan ikke overlade det til andre at tage ansvar for vores fælles sikkerhed.