FE-sagen: Vi ønsker mere åbenhed og en bredere undersøgelse

En uge er gået siden Anklagemyndigheden oplyste, at straffesagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen ikke gennemføres. Siden er bølgerne gået højt om FE-sagen i dansk politik.

Otte oppositionspartier reagerede på Anklagemyndighedens meddelelse ved en fælles reaktion, og en samlet opposition havde onsdag i denne uge kaldt statsministeren i hasteforespørgsel om FE-sagen.

I Radikale Venstre ønsker vi en bredere undersøgelse, end regeringen lægger op til, og vi ønsker mere åbenhed om den kommisionsundersøgelse, der nu skal afdække sagen politisk.

Fra Folketingets talerstol lød det ved hasteforespørgslen indledningsvis fra politisk leder, Martin Lidegaard:

”Det, der er dagens store debat, er, som jeg ser det, hvad det er for en kommissionsundersøgelse, vi skal have for hele det her forløb. Det første spørgsmål, man må stille sig i den sammenhæng, er jo: Hvorfor skal vi overhovedet have en undersøgelse? Hvad er det, vi gerne vil med den undersøgelse?” 

Lidegaard fortsatte:                      

”Jeg forstår på justitsministeren, at formålet (for regeringen, red.) primært er at imødegå konspirationsteorier, men jeg vil gerne sige, at Radikale Venstres tilgang til det her, er, at vi gerne vil forstå, hvad der er sket, for at vi kan undgå at komme i lignende situationer igen. Det er sådan set formålet set fra vores synspunkt, altså også at forebygge, at vi skal komme i den her situation igen,” sagde Lidegaard med henvisning til de skader, hele FE-sagen har påført Danmark, vilkårene for vores efterretningstjenester og befolkningens tillid.

Regeringen har siden Anklagemyndigheden droppede straffesagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen tilkendegivet, at regeringen vil invitere Folketingets partier til en drøftelse om en revision af den eksisterende undersøgelseskommissions kommissorie - altså hvad den nuværende kommissionen har mandat til og skal undersøge – og ikke undersøge.

I Radikale Venstre mener vi, at kommissionen ikke alene bør undersøge eventuelle ”usaglige hensyn”, som regeringen lægger op til og kun foretage afhøringer, der er ”strengt nødvendige”, men også mere generelt undersøge om der er begået fejl eller forsømmelser i sagen.

Fra talerstolen ved hasteforespørgslen lød det uddybende fra Martin Lidegaard:                    
                     
”Vi kunne godt tænke os at få et bredere kommissorium. Flere har været inde på det. Vi synes ikke, at man skal lade sig inspirere af det kommissorium, der var for den første del af FE-sagen tilbage i 2020. Vi synes, at vi skal lade os inspirere at de kommissorier, der i øvrigt har været i dansk historie. Hvis jeg selv skulle pege på et, som jeg synes er dejlig upolitisk og upolemisk, så er det kommissoriet for Instrukskommissionen; det kunne man måske godt lade sig inspirere af her. Det åbner mulighed for at kigge på både fejl og forsømmelser, åbner mulighed for at afhøre alle og i det hele taget lade det være op til landsdommerne, hvordan man skal gebærde sig og håndtere den opgave, man har fået.”

Regeringen har siden onsdag i sidste uge gentagne gange slået fast, at man ikke ønsker åbenhed om en udvidet undersøgelse.

I Radikale Venstre mener vi, at kommissionen kan og skal arbejde så offentligt som muligt med behørigt hensyn til Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, jævnfør Højesterets konklusioner om delvist åbne døre ift. de retssager, hvor tiltalen nu er frafaldet.

 ”Jeg kan godt høre, at vi ser noget anderledes på det, end regeringen gør. Men jeg synes nu alligevel, jeg vil opfordre regeringen til at kigge nøje på de argumenter, Højesteret har for, at de mener, det er forsvarligt i denne konkrete sag at have en større åbenhed. Det er jo, at hvis vi kigger på den undersøgelse, vi har haft, om den første del af forløbet, hvor vi undersøgte, om det var berettiget at hjemsende de fire ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, så var konklusionen af den undersøgelse jo entydigt, at det ikke var berettiget, men det eneste, vi har fået at vide derfra, er, at det ikke var berettiget,” sagde Martin Lidegaard i sin ordførertale og fortsatte:                                            

”Vi aner ikke, hvorfor man så gjorde det alligevel, og hvordan man kunne have undgået det, og dermed hvordan man kunne være blevet klogere på hele forløbet og lære af det og undgå at gøre det igen fremefter. Så det er et helt konkret eksempel på, hvad man får, hvis man vælger den lukkede form og ikke den mere delvist åbne form.”

Som det også fremgår i de otte partiers fælles pressemeddelelse fra sidste uge, ønsker Radikale Venstre undersøgelsen af hele sagen forankret i Folketinget.               

”Undersøgelsen skal have en forankring i Folketinget. Det handler ikke om at have tillid eller ikke at have tillid til de landsdommere, der bliver sat til det, men den, der nedsætter en kommission, om det så er Folketinget eller regeringen, fastlægger jo kommissoriet, udpeger medlemmerne og koordinerer de praktiske forhold for undersøgelsen, og endelig, hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål for kommissionen, og man skal tilbage og spørge opdragsgiverne, vil det også have en betydning, om det er Folketinget eller regeringen,” lød det fra Lidegaard på Folketingets talerstol, onsdag.

Afslutningsvis lød det fra Martin Lidegaard ved hasteforespørgselsdebatten:

”Til allersidst vil jeg bare sige, at vi glæder os over, at regeringen, på trods af de tydelige uenigheder, der er, har inviteret til forhandlinger om både undersøgelseskommissionen og kommissoriet. Dem vil vi komme til, og vi glæder os til at drøfte det med regeringen, idet vi håber, at vi kan flytte lidt på nogle af de lidt fastlåste positioner, som kommer til udtryk i dag.”

Radikale Venstre samarbejder sammen med Folketingets øvrige partier på en række konkrete forslag til, hvordan en revision af det eksisterende undersøgelseskommissorium bør udformes – eller hvordan en ny granskningskommissorie i regi af Folketinget udfærdiges.                   

Du kan se hele hasteforespørgslen her.