Spørger man Samira Nawa om tilstanden for de godt 10% af befolkningen der ikke må stemme, er der ingen tvivl: man har skabt en demokratisk underklasse.
- Det jo burde være sådan, at alle borgere - uanset baggrund - har ret til at deltage i demokratiet.
Vores samfund har desværre i stigende grad skabt en demokratisk underklasse
Mød fire der ikke har stemmeret
- Men vores samfund har desværre i stigende grad skabt en demokratisk underklasse og et rettighedsmæssigt A- og B-hold, som vi skal tilbage til tiden før 1915 for at finde lignende eksempler på.
- For mere end 10 procent af de borgere, der i dag er i Danmark, har ikke et dansk statsborgerskab og kan derfor ikke stemme til folketingsvalgene, siger Samira Nawa.
Blandt dem, der ikke har stemmeret, har en del boet i Danmark i mange år, mestrer sproget, har børn i daginstitution og skole, fast arbejde og betaler skat. En del er sågar født og opvokset i Danmark. De mennesker er på mange måder i samme situation som de fattige, som tyendet og som kvinderne var i, før de fik stemmeret i 1915.
Samira Nawa har mødt flere af de mennesker, der kæmper en aktiv kamp for at blive en del af demokratiet.
Født på Frederiksberg, men kan ikke stemme
Anders Al-Fayoumi er 25 år og medicinstuderende på Københavns Universitet. Han er født og opvokset i Danmark og er meget aktiv i foreningslivet.
Men han kan tidligst blive dansk statsborger, når han er 32 år, fordi man skal have været i fast arbejde i tre et halvt år for at få statsborgerskab.
- Jeg står som asyl-flygtning, selv om jeg er født på Frederiksberg og aldrig er flygtet fra nogen steder. Følelsesmæssigt er det hårdt at føle, at den stat, der burde passe på mig, siger, at jeg ikke er dansker.
- Jeg har gjort alt, man skal – men reglerne er meget skrappe og stramme. Jeg følger meget med i politik – jeg holder valgaftener, markerer 1. maj og Grundlovsdag. Men jeg ikke gøre noget, når der er valg. Jeg har ingen indflydelse på det samfund, jeg er med til at bygge op, siger han.
Fortsætter kampen for de 10 procent
Adris og Anders er alle borgere, der så gerne vil deltage i - og bidrage til - demokratiet på lige fod med deres venner, kollegaer, ægtefæller og naboer - men som bliver afvist af det land, de bærer i hjertet.
Gik man og troede at regeringen var i fuld gang med skuffejernet for at fjerne de værste tidsler i udlændingepolitikken, så er man blevet … ja, skuffet.
For indtil videre er der ikke blevet lempet på nogle af de mest mærkelige regler, der desværre stadig præget udlændingepolitikken.
I Radikale Venstre mener vi, at det hverken kan være i samfundets eller den enkelte interesse at få skabt en stor demokratisk underklasse. Derfor fortsætter vi kampen for at give de 10 % procent en stemme, og et statsborgerskab til dem født i Danmark i 18 års fødselsdagsgave.
- For over 100 år siden kæmpede vi radikale for stemmeret til alle, da det ikke var populært, og det var nemmere at fokusere på andre emner. Vi kæmpede for de fattige, for tyendet og for kvinders rettigheder. For ligestilling, frihed og retfærdighed. Og i dag står vi her igen. Klar til at kæmpe for et demokrati for alle, siger Samira Nawa.
