I Radikale Venstre kæmper vi for at få skolemad på finansloven. I går var Martin Lidegaard til debat hos Meyers Madhus for at støtte et nyt charter, som en lang række aktører fra Skole og Samfund over Danske Skoleelever til Kost,- og Ernæringsrådet bakker op om.
Målet er at sikre alle børn i folkeskolen et sundt, bæredygtigt og mættende måltid hver dag.
Der er brug for at skubbe på med finansiering og nogle principper fra central hold, så vi ikke står stille.
Debatten var arrangeret af en helt ny alliance for skolemad, der er gået sammen for rent faktisk at få det til at ske.
På mødet gjorde Martin Lidegaard det klart, at vi skal i gang med en række forsøgsordninger nu, så vi så hurtigt som muligt kan rulle skolemad ud på landsplan:
- På den ene side har vi brug for at tage et lokalt afsæt med udgangspunkt i eksisterende erfaringer og en række forsøgsordninger, så vi får vished for hvilke typer ordninger, der virker bedst for sundhed, trivsel og læring.
- På den anden side har vi brug for at skubbe på med finansiering og nogle principper fra central hold, så vi ikke står stille, sagde Martin Lidegaard.
De to tilgange skal gå hånd i hånd, og det kan de sagtens.
For gratis skolemad er i radikale øjne en fantastisk idé, hvilket den radikale 1. viceborgmester fra Frederiksberg, Lone Loklindt, også nævnte på debatmødet.
Det kan bidrage til at mindske negativ social arv og fremme alle børns sundhed, trivsel og læringsbetingelser.
Som udgangspunkt er det afgørende, at måltidet bliver gratis og pædagogisk, så det indtages i et forpligtende fællesskab. Det vil have en væsentlig betydning for børns udviklingsmuligheder både mentalt, fysisk og socialt.
Skolemad er nemlig ikke kun en fordel for socialt udsatte elever. Et dagligt måltid - hvor man lærer at vente på hinanden, tale om maden, og er fælles om det at spise sammen - vil komme alle børn og unge til gavn.
Lære børn om grønne alternativer
Derudover er skolemad et oplagt værktøj til at introducere børn for grønne alternativer og lære dem om råvarer. Vi mener, at skolemaden skal følge de officielle kostråd og i videst muligt omfang være økologisk.
For at sikre, at ordningen etableres med så gode effekter som muligt, foreslår vi at starte med en forsøgsordning. Vi forestiller os en flerårig forsøgsordning, hvor der udpeges ca. 5 kommuner, med god spredning ift. både geografi, indkomst og socioøkonomiske indikatorer og støtte til de koordinerende indsatser.
Dét er et af de elementer vi kæmper for i de igangværende forhandlinger om finansloven.
