Af Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre
Har vores europæiske fællesskab nogensinde været vigtigere end i dag? Jeg tvivler.
Torsdag vågnede vi alle op til den smerteligste nyhed i nyere tid: Der er krig i Europa. Rusland valgte i sidste uge at sende tropper over grænsen til Ukraine. Og dermed var det en realitet, at vi stod med en egentlig invasion af et frit, selvstændigt land på vores europæiske kontinent. For første gang siden 2. Verdenskrig. Lige på grænsen til både NATO og EU. Og kun lidt mere end 14 timers kørsel i bil fra Danmark og med tydelige konsekvenser for vores land.
Aldrig har vores alliancer været vigtigere, og aldrig har vi været mere afhængige af vores europæiske fællesskab. Det bør derfor nu stå tydeligt for enhver, at vi intet vinder ved at holde os i periferien af det fællesskab. Tværtimod.
Vi skal være i kernen, i hjertet af Europa og EU. Uden forbehold.
Putins strategi er velkendt, men desværre stadig effektiv. Han søger med vold og magt at splitte. Han ved, at han står svagt overfor et samlet Europa. Vi er tre gange så mange. Vi er adskillige gange rigere. Vi er en mastodont, når vi står sammen. Men omvendt svækkes vi, når vi splittes. Og det ved Putin.
Tiden er derfor til, at vi står endnu stærkere sammen i Europa. Vi er nødt til at gentænke vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Og tiden er til, at vi i Danmark fortsat deltager aktivt og vinker farvel til forbeholdene, så vi står side om side med vores naboer.
Krigen vidner om, at vi har brug for at kunne opbygge de teknologiske, militære og sikkerhedsmæssige kapaciteter, der er brug for. Vi skal supplere hinanden, fordi vi ved, at ingen af os kan alt alene. Og den indsats kan vi ikke melde os ud af. Her skal Danmark også deltage aktivt. For vores egen skyld, for resten af Europas skyld og ikke mindst for de modige ukraineres skyld. Fordi en fælles front i sig selv er et af vores stærkeste værn mod Putin. Men vi skal også deltage aktivt fordi, at vi som land rent faktisk har meget at bidrage med. Hvis vi skal bidrage helhjertet kræver det, at vi dropper vores forsvarsforbehold. Det ville også være på høje tid.
Men er vi klar til det? Og er vi fra Danmarks side klar til at melde os fuldtonet ind i det europæiske fællesskab? Det mener jeg, at vi skal være. Og jeg tror, at vi også er ved at være der, hvor både danskerne og Christiansborg faktisk er klar til at gøre det, der skal til.
Statsministeren har i sin nytårstale udtalt, at Danmark skal være i hjertet af Europa. Den melding var tiltrængt – og ny. Jeg skal selvfølgelig se det, før jeg tror det. Men jeg vil tillade mig at håbe. Håbe, at den seneste tids begivenheder har gjort det tydeligt for regeringen, Folketinget og befolkningen, at de meningsløse modsætningers tid er forbi. Det handler om danskernes tryghed og sikkerhed.
Fuldstændigt ligesom mit hjerte sagtens kan banke for både klimakampen og velfærdssamfundet på samme tid, så kan jeg også sagtens identificere mig som både dansker og europæer. Det er ikke enten-eller. Det er både-og. Ja, jeg vil faktisk påstå, at de to ting ligefrem er hinandens forudsætninger.
Vi er alle europæere. Uden forbehold. Forhåbentlig også uden politiske forbehold – snart.