Putins forkastelige invasion af Ukraine og grusomme krigsforbrydelser viser kun med al tydelighed, at krig er den værste menneskelige opfindelse. At den nu raser i Europa efter årtiers fred er dybt tragisk, men også en situation, der kalder på handling.
Det er baggrunden for, at vi på tværs af røde og blå partier er gået sammen om at styrke Danmarks sikkerhed og om at anbefale, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet.
Hvad er så de vigtigste grunde til at stemme ja? For mig handler det først og fremmest om fundamentale værdier.
Om at være der for andre mennesker og ikke kun for os selv. Om at tage ansvar, når man er en del af et fællesskab. Om aldrig at tage vores frihed og demokrati for givet, men kæmpe, når de er truet. Om at stå sammen, når diktaturer og despoter med vold og magt prøver at splitte os.
Vi kan ikke sætte retning for vores land uden et kompas. Derfor handler valget også om, hvem vi vil være, og hvad vores svar er, når kriserne kalder.
For mig handler det først og fremmest om fundamentale værdier. Om at være der for andre mennesker og ikke kun for os selv. Om at tage ansvar, når man er en del af et fællesskab. Om aldrig at tage vores frihed og demokrati for givet, men kæmpe, når de er truet.
Når jeg er gået nej-sigere som Messerschmidt og Vermund på klingen til vores mange debatter landet rundt, så handler det for dem i sidste ende om én ting: Danmark skal ud af EU. Uanset hvad. Og så må man også sige nej til fælles samarbejde om vores sikkerhed, selv om netop dét sjældent har været vigtigere end lige nu.
For mig er det ikke bare en logisk brist, men et svigt, når man bryster sig af at have Danmarks nationale interesser for øje, og så fravælger at styrke landets sikkerhed.
Der er mange grunde til, at et ja stiller Danmark bedre. Vi får indflydelse på samarbejdet, retningen, indholdet og de konkrete operationer i EU. Vi får vetoret ved at melde os ind frem for at stå udenfor. Vi kan vælge missioner til og fra alt efter, hvad vi ser som godt og rigtigt - og ikke som i dag, hvor vi kun kan sige nej.
Konkret bør vi kunne sige ja til EU’s indsatser for at bevare fred i Bosnien, opretholde våbenembargo mod Libyen og mindske pirateri ved Afrikas Horn. Hvis ikke os, hvem så?
Og for lige én gang til at mane modstandernes mest brugte argumenter i jorden:
Nej, der findes ikke en EU-hær.
Nej, EU kan ikke bestemme over danske soldater, det kan kun Folketinget.
Nej, det vil ikke være en svækkelse af NATO. Tværtimod. NATO ser det som en styrkelse, og USA har opfordret EU til i højere grad at samarbejde om Europas sikkerhed. Og lige nu er Danmark det eneste NATO-land i EU, der står uden for forsvarssamarbejdet. Det er svært at se som en fordel eller rimelig behandling af vores vigtigste allierede.
Vi ved ikke, hvad fremtiden byder på fra utilregnelige ledere som Putin og Trump. Men vi kan træffe et valg nu, der stiller os stærkere og beskytter os mere uanset, hvilken vej verden vender.
Jeg tror og håber onsdag den 1. juni 2022 bliver dagen, hvor vi sammen skriver Danmark ind i historiebøgerne som et land, der tager ansvar og viser lederskab. Et land, der står for sammenhold.
