Lokalpolitisk beretning 2024

Kære Landsmøde – så er vi her igen. Sammen om den særlige radikale åre i blodet. Den åre der løber ned gennem det globale, europæiske, nationale og helt ind i danskernes hverdag gennem regionernes og kommunernes arbejde.

Så hermed velkommen til den lokalpolitiske beretning.

Talen er i tre dele: Først får I lidt om året der gik – derefter lidt om politik der optager os…  og afsluttende om valgåret der kommer.

Den 18. november 2025 – det kan I godt notere jer allerede!

Først til året der gik….

Del 1: Beretning – året der gik.

Radikale Venstre har over 100 indvalgte lokalpolitikere. Vi kæmper dagligt for børnene, for klimaet, for sundheden, for velfærden og for sammenhængskraften i samfundet. Båret af social-liberale værdier – med fokus på nuværende og fremtidige generationer.

Og vi hjælpes ad med det, når vi kan.

Igen i år har vi afholdt Lokalpolitisk træf – nu for 2. gang.

I april mødtes vi på Innovationsfabrikken i Kolding, med velkomst fra vores byrådsmedlemmer i Kolding, Jonathan Løvbom & Merete Paarup – tak til jer.

Vi var både regions- og byrødder fra hele landet, og vi havde Lotte og Martin med også. Sammen havde vi en fantastisk dag med diskussioner og samarbejde på kryds og tværs.

Vi drøftede livet på et gennemsnitligt dansk plejehjem. Flextrafikken, der er ødelagt flere steder. Skoler og svømmehaller, der lukker. Udfordringen med manglende arbejdskraft.

Men også mulighederne i frisættelse, nytænkning af faggrænser og Ais potentiale og den langsigtede finansiering af vores velfærd. Kan vi være mere proaktive end reaktive?

Det lokalpolitiske træf er kommet for at blive, og det fører også til et stadig stærkere netværkssamarbejde og inspirationsudveksling mellem kandidater og indvalgte på tværs af landet.

Men det øger også samarbejdet med Folketingsgruppen.

Den stadig stærkere baglandsinddragelse rummer online-briefinger og baggrundsgrupper og fælles artikelskrivning.

Så tak til jer. Tak til Martin, Samira, Lotte, Katrine, Stinus og Zenia. Tak fordi I både tør tage os med på råd. Mere og mere.

Vi kan godt være lidt skrappe kan jeg afsløre – og ikke alle var lige begejstrede for skolemadsudspillet da det blev lanceret første gang. Men vi er skrappe af en grund, nemlig at vi vil det samme radikale projekt.

Sammen kvalificerer vi udspil betydeligt. Senest med Børneløftet – og en særlig tak til Lotte for den inddragelse og review pi har haft her, både bestyrelse, KL-valgte og børn- og skoleudvalgsmedlemmer. Kommende drøftelser om sundhedsstruktur og uddannelse er vi også parate til.

Men vi har også fokus på, at der følger penge med, for ellers bliver Radikale set som fantaster, urealistiske, uden fødderne på jorden. VI må gerne drømme, men vi skal kunne vise vejen derhen. Med penge og økonomisk ansvarlighed i vores udspil.

…

Endelig har vi haft samarbejder om fælles artikler – nogle gange på MF´ernes initiativ, andre gange på vores.

Koordineringen må vi, blandt meget andet, takke sekretariatet for.  Det kræver en god portion insisterende tålmodighed, når man har med fritidspolitikere at gøre – så tak til jer for ikke at give op, når vi misser en deadline ind i mellem.

Og jeg vil godt have I giver sekretariatet en hånd for det! (pause)

For vi  lykkes med rigtig meget, og jeg glæder mig…

• …når Samira rækker ud til os byrødder, og vi laver fælles debatindlæg om Overshoot Day og grønnere kost i vores offentlige køkkener og kantiner.

• …når Sigrid rækker ud til os, og vi laver fælles debatindlæg om landbrugsstøtte og lokalt iltsvind og forurening. Og vi viser at der er sammnehæng mellem lokal politik og europæsis politik.

• …når Martin og Katrine rækker ud til os, med fælles debatindlæg om, at regeringens SU-nedskæring er årets julehadegave til de unge.

• Og jeg er faktisk pavestolt, når det gælder det særlige Fælles debatindlæg med Martin og 70 byrødder under overskriften ”Velfærden hænger i en tynd tråd” – Det var en direkte optakt til økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.

I indlægget problematiserede vi det faktum, at vi bruger flere og flere ressourcer på specialiseret hjælp til de få – og det er der behov for (!) – men at der som konsekvens bliver færre penge til de almene velfærdstilbud. En problematik der rammer både på plejehjemmet, i folkeskolen, og i dagtilbud, hvor budgetterne er under voldsomt pres.

For det er ingen hemmelighed, at der er ikke noget vi hellere vil end at løse den vigtige opgave vi har påtaget os, nemlig at sikre et Danmark der hænger sammen. Et Danmark der kan gives videre.

Derfor også en stor tak til Hovedbestyrelsen, som i maj måned vedtog en HB-udtalelse under overskriften ”Regeringen skal sikre den kommunale velfærd i Økonomiaftalen med kommunerne” – med fokus på de underfinansierede forskydninger mellem special og almenområde – et almenområde der langsomt udhules.

For ærlig talt, vi ser der er et råderum, men vi mærker det ikke for alvor i landets regioner og kommuner.

Del 2: Hvad fylder LIGE HER OG NU?

Økonomiaftalen blev da også lidt bedre end tidligere, men for så at blive udfordret hen over sommeren af tekniske korrektioner der gik den anden vej, de noget uforudsigelige ejendomsskattevurderingseffekter, indtægtsfald, grundskyldsudfordringer mm i den kommunale økonomi. Sådan kan en sommer pludselig blive meget lang og trist, når man er lokalpolitiker.

Trods et sidste-øjebliks-forsøgs-redning i sidste uges finanslovsudspil fra regeringen. Med kompensation til nogle, kommuner.  Men uden for alvor at tage fat om de egentlige økonomiske udfordringer – og måske ej heller for alvor at forstå dem..?

For hvordan kan det være, at Fanø skal aspare 10% på de serviceomrpder der er kommunal? Hvordan gør man det?

Jeg tror Frank må stå med raslebøssen dernede.

Det kalder på en grundlæggende bedre forståelse af de regionale og kommunal strukturer.

Så jeg kunne tænke mig at invitere regeringen på En lille studietur med en radikal bus?...som føl i lokalpolitisk arbejde?

Studieturen kunne starte med en kop selvbetalt kaffe og en avis at bladre lidt i….det lyder da hyggeligt indtil man begynder at bladre J

Jeg har taget en avis med (vise og bladre).

Jeg har her en tilfældig lørdag i en landsdelsavis, hvilke overskrifter mødes man så af? (Viser Frederiksborg Amtsavis, 17.8.2024)

”Store besparelser truer skoler og ældrepleje”(Helsingør)

”Politikeres spareplan kan ramme sårbare unge” (Hillerød)

”Hjælp til børn af alkoholikere og stofmisbrugere risikerer igen at blive skåret væk” (Hillerød) (Vores egen Christina Thorholm)

”Mareridts budget venter. (Færre buslinier, mindre vedligehold, øget forældrebetaling, meget mindre kultur”- Helsingør)

”Katastrofal pædagogmangel – kommune er langt fra målet (Allerød)

”Kommune har kæmpet for at komme af med gælden – nu er deres indtægter i frit fald” (Fredensborg)

Måske regeringen ikke synes det er så sjovt at læse mere, men så kan turen jo fortsætte for at se om det virkelig passer det som aviserne skriver?

Lad os se, hvad de tre stop kan bringe.

Første stop.
Vi møder fortvivlede forældre, der ikke aner hvordan hverdagen skal hænge sammen, når dagtilbuddet lukker tidligere og der er faste lukkeuger om sommeren? Når der kun er en enkelt pædagog på stuen til temmelig mange børn – og busforbindelsen til fritidsaktiviteterne er sparet væk?

Det var ikke et sjovt stop

Andet stop.
Vi møder fortvivlede pårørende til demente ægtefælle, som man er blevet plejer for 24/7, uden udsigt til regelmæssig hjælp og aflastning.

Se det var helle ikke et sjovt stop…

Tredje stop.

Her møder vi fortvivlede familier på det specialiserede socialområde. Hvor bror eller søster eller barn er blevet kastebold i en besynderlig bermudatrekant mellem sagsbehandlere og forskellige mere eller mindre vellykkede indsatser og tilbud. Fanget mellem visitation og myndighed. Hører den unge til i psykiatrien eller skal hun have et socialpædagogisk tilbud? Og hvad med udredningen, den er der op til to års ventetid på i Nordjylland…

Og hov – nu blev hun 18 år….så flytter vi fra børn til voksne.så starter vi forfra.

Kan forældrene måske liiiige beholde deres barn hjemme lidt endnu..?

Og jeg skulle hilse at sige, at de pårørende som jeg møder ved busstoppested nr 3., også er slidte. De er hverken 65 eller hedder Arne, men måske 35 eller 45 og midt i en erhvervsaktiv karriere og de kan ikke få det til at hænge sammen. De sætter karrieren på hold, oftest mødrene – Og ved I hvad? Op mod 85% af forældre til børn med autisme bliver skilt…

For når de oplever den tredje. nye sagsbehandler på et år, så starter det hele forfra.

Det kan vi ikke være bekendt.

Vi skal samarbejde. Vi skal ikke lade stå til.

Og jeg vil gerne understrege, at dette er IKKE en kritik af sagsbehandlere, medarbejdere og behandlere rundt omkring. På ingen måde. Det er ikke en kritik af medarbejdere- Tværtimod. Men vi skal give rammerne til det. For de er også fortvivlede

Nu er studie-busturen pludselig ikke så hyggelig længere – og regeringen takker af. Tager ministerbilerne hjem.

Men jeg har lagt lidt på bagsædet, en boggave ind -  ”Generationskontrakten” og Børneløftet naturligvis J. SÅ må vi se om de læser det.

For vi ved faktisk godt, hvad der virker! Vi ved godt hvad vi skal gøre som Radikale Politikere. Vi skal investere mere i det gode børneliv og det gode familieliv. Vi skal investere i forebyggelse. Hvis vi får lov. Være proaktive.

(stop 1) Vi skal nemlig IKKE være nødsagede til at reducere i åbningstider, normeringer, vikarbudgetter og fritidstilbud.

(stop 2) Vi skal IKKE skære i pårørendestøtte, demensvejledning og plejehjemslæger. For vi ved at dert virker!

Vi skal IKKE reducere i kompetenceudvikling og uddannelse – tværtimod skal vi omskole og uddanne mere, sikre god sagsbehandling, flere SOSUer, dygtige medarbejdere der får kolleger nok og arbejdspladser at trives på.

(stop 3) Og vi skal IKKE – slet ikke - omtale borgere som ”Udgiftsdrivende dyre enkeltsager der belaster servicerammen..”

Det er uværdigt og respektløst.

Det er klart at økonomien skal hænge sammen, det tager vi i Radikale meget alvorligt. Og det er klart at vi skal prioritere.  Men vi skal jo have fat om mere end symptombehandlingen i de prioriteringer.

Vi hjælper og støtter næsten 200.000 børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Området er steget med hele 6 milliarder over de seneste 10 år.

Tror I skiftende regeringer og Folketing har fundet midler hertil?? Nej. Så kære Folketingsgruppe,

Det er vi nødt til at insistere på at gøre bedre. Det skal Radikale Venstre.

…

Er det så overhovedet sjovt at være lokalpolitiker..?

Jo jo, for heldigvis møder vi engagerede, klimabevidste borgere og virksomheder. Som gerne vil den grønne omstilling – og er bevidste om ansvaret for den næste generation – og det lidt større planetære ansvar. De vil cykelstier, klimapartnerskaber, solceller, fjernvarme og græsningsprojekter.

Og al den virkelyst skal vi bruge lokalt. Inkludere civilsamfundet, med respekt for frivillighedens natur.

Sætte alle kræfter i spil.

Skabe grobund for partnerskaber mellem virksomheder og skole – mellem foreninger og sundhedssektoren – offentlig-private samarbejder der udvikler velfærdsteknologi mm. Bruge kulturen som løftestang.

Og vi skal gøre det på vores solide fundament af social ansvarlighed – tilsat en passende portion liberalisme.

Hvor vi forebygger, hjælper og prioriterer dem der har allermest behov. Ikke fordi de er nået en bestemt alder, men fordi de har et behov.

Og hvor vi frisætter og finder nye løsninger – også med andres hjælp.

Og vi gør det med generationskontrakten i hånden og bevidstheden.

For bedre børneliv giver nemlig, sjovt nok – bedre voksenliv. Voksenliv med virkelyst, voksne der er inkluderet og bidrager til samfundet.

Så det er en hel samfundsmodel vi tager ansvar for som lokalpolitikere.

Så, kære Landsmøde - Vi får travlt – og det vil jeg gerne indvie jer i.

Del 3: Året, der kommer

Næste år er der kommunal- og regionsrådsvalg. Den 18. november 2025.

Derfor vil jeg også gøre det meget klart: Hvad vi foretager os fra nu til vi mødes igen om et år, bliver helt afgørende for, hvordan vi klarer os til valget.

Vi skal have styr på kandidatlister og valgforbund.

Politiske prioriteter og kernebudskaber.

Kandidattræning og hvervning af medlemmer.

Og vi skal være flere. Vi skal finde de radikalt sindede i lokalsamfundene som måske kunne have en politiker i maven – eller vil hjælpe i baglandet.

Jeg vil opfordre jer til at kigge ud lokalt. I Skolebestyrelser, i erhvervslivet, i foreningslivet – måske med naboen.

Start også drøftelserne med de øvrige partier – så I får et godt grundlag for indflydelse efter valget.

Afsluttende skla jeg sige at vi I kommunal- og regionalpolitisk netværk også gået i startblokkene:

Vi har taget de indledende skridt til at udarbejde partiets fælles valgudtalelse,

Og vi skal til premiere på ”Fælles Kick off-arbejdsdag” med indvalgte, spidskandidater, folketingsgrupp og forretningsudvalget den 3. november, som Poul Arne var inde på tidligere i dag.

Vi er overbeviste om, at Danmark har brug for radikal politik .

Lad os være dem der giver de fortvivlede forældre, pårørende og familier håb.

Lad os være dem der insisterer på det langsynede blik, og tør prioritere de omstillinger og lange seje træk vi ved virker.

Og lvi vil også gerne være lidt flere vil med ombord på den radikale bus. Vores bus er IKKE en klovnebus.

Vores radikale bus er både rummelig, fossilfri, har god tilgængelighed og godt udsyn. Der er højskolesangbøger og generationskontrakter i sædelommerne J - og så sætter vi gerne flere busser ind, når det myldrer…eller regner! Mange flere endda.

…så, kære Landsmøde,  med disse ord, er vi nået frem til sidste stop - denne lokalpolitiske beretning 2024 er kommet til sin endestation!

Men bare rolig – vi kører igen til næste år – kan I have et rigtig godt landsmøde!

Tine Hessner (Forperson, Kommunal- og regionalpolitisk netværk) ved Landsmødet den 14. september 2024