Europa er vores Trumf
Nyhed

Martin Lidegaard: Europa er vores Trumf

Vi har én Trumf i Trumps spil, og den trumf hedder Europa.

Af Martin Lidegaaard

Vi står til at miste USA. Ikke kun som allieret, men som idé.

Så hvad gør vi?

Vi har én Trumf i Trumps spil, og den trumf hedder Europa.

Men hvordan spiller vi vores Trumf bedst? Hvilke tiltag skal Danmark kæmpe for i de kommende uger og måneder, hvor vi overtager formandskabet for hele EU?

Vi tror på Europa. Og vi har gode kort på hånden.
Martin Lidegaard

De spørgsmål vil jeg og Radikale Venstre levere flere bud på svar på de kommende dage og uger, alt sammen på ryggen af den europapolitiske kampagne, vi har igangsat. Fx med et stort banner på Åboulevarden i København.

Vi vil som Folketingets mest pro-europæiske parti sætte fokus på de muligheder, den hånd, vi har i Europa, midt i det geopolitiske spil, vi sidder til bords ved.

Trump spiller sine kort hårdt og brutalt, ved at presse venner og fjender ud over afgrunden på en måde, vi aldrig havde troet en allieret ville gøre.

Vi ved ikke, hvor dette spil ender. Men vi bliver ulykkeligvis nødt til at handle efter, at vi ikke alene står til at miste NATO, formelt eller uformelt.

Vi står til at miste USA. Ikke kun som allieret, men som idé.
Vi tror på Europa.
Og vi har gode kort på hånden.