Martin Lidegaard: Regeringens uddannelsesreform vil gøre Danmark både fattigere og mere ulige

Det her er et uddrag af en kronik, Martin Lidegaard har skrevet i Politiken – du finder det i fuld længde her.

Af Martin Lidegaard

Regeringen er kommet med et nyt udspil for landets ungdomsuddannelser: 10. klasse og hf skal nedlægges, adgangskravet til det almene gymnasium, stx og hhx bliver hævet til 6. Det sker alt sammen for at oprette en ny ungdomsuddannelse, epx, der skal være en form for praktisk gymnasium, hvor mellem 30 og 40 procent af de unge nu skal gå.

I Radikale Venstre er vi glade for, at regeringen nu vil styrke vores erhvervsuddannelser, ligesom vi synes, ideen om en epx er god, fordi den åbner flere muligheder for praktisk orienterede unge.

Ligeledes har vi radikale længe advokeret for campusser med flere ungdomsuddannelser under samme tag, som regeringen også foreslår.

Men alle disse positive tiltag falder helt til jorden, når regeringen samtidig insisterer på at afskaffe 10. klasse og hæve adgangskravet for det almene gymnasium stx og hhx til 6.

Det nyder hverken opbakning hos eleverne, lærerne eller ledelserne på de danske gymnasier, og derfor risikerer hele denne kæmpe øvelse at ende som folkeskolereformen med et kolossalt tab af ressourcer og flere årgange af unge, der får en dårligere uddannelse.

Først og fremmest forlader vi en uddannelsestradition, hvor der som udgangspunkt er fri og lige adgang til vores ungdomsuddannelser, og hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte unges evner og ønsker til eget liv.

Det får unge med lave snit ikke længere lov til.

Nedlæggelsen af 10. klasse, hf og adgangskravet til stx rammer med kirurgisk præcision de unge, der har sværest ved at komme videre fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse.

Ifølge Rockwool Fonden vil det høje adgangskrav forhindre mindst 9.000 unge i at gå på stx og hhx, og det vil især ramme drengene og børn fra ikke-boglige eller sprogligt udfordrede hjem samt børn fra yderområderne.

Det vil skabe et mere ulige uddannelsessystem med flere skel, men det vil også skabe et mere ufrit system, hvor SVM vil forsøge at tvinge flere unge til at vælge en uddannelse, de ikke ønsker.

Det er en farlig vej at betræde, hvis man netop ønsker at få flere med. Vi burde åbne flere døre for denne gruppe af unge, ikke smække døren i hovedet på dem.

Læg dertil, at regeringen nu afskaffer muligheden for at forbedre sine karakterer fra folkeskolens afgangseksamen i 10. klasse og dermed fratager alle de unge, der af den ene eller anden grund ikke fik det rette snit i folkeskolen, og som har brug for et år mere til at modne og forbedre sig, muligheden for at komme på hhx og stx, hvis det er det, de vil.

For det andet vil det have vidtrækkende konsekvenser for det danske landkort, hvis det ikke lykkes at tvinge de unge over i den nye uddannelse.

Ender færre unge end i dag med at søge en ungdomsuddannelse, fordi de ikke kan komme ind på deres foretrukne uddannelse, risikerer flere gymnasier at blive nedlagt i Danmarks yderområder.

Eller det almene gymnasium og hhx kan blive så klemt, at regeringen reelt har besluttet, at i Danmarks yderområder skal de unge først og fremmest gå på epx.

Oven i det har regeringen netop foreslået at skære hårdt i det såkaldte A-fags taxameter, så en stribe udsatte gymnasier bliver endnu mere udsatte, ud over at musik, klassiske sprogfag og en række naturvidenskabelige fag bliver hårdt skåret over hele landet.

Det giver ingen mening at starte drømmen om bedre gymnasier til unge med at forringe undervisningen for 60.000 gymnasieelever – og samtidig skubbe en stribe udkantsgymnasier endnu tættere på afgrunden.

For det tredje vil et karakterkrav på 6 til det almene gymnasium øge karakterræset i folkeskolens to sidste år.

Det er stik imod alle faglige anbefalinger om børns trivsel, og det forekommer urimeligt, at børns præstation allerede i 8. og 9. klasse skal blive afgørende for deres muligheder resten af livet.

 Som vi forstår regeringen, skal det være muligt senere at supplere med andre fag og uddannelser, men det giver i vores øjne ikke mening at tilføje især drengene disse nederlag i folkeskolen, for ikke at tale om børn fra ikke-boglige hjem og Danmarks yderområder.

Er det virkelig det, vi ønsker, når vi nu ved, at langt de fleste med et snit på 5 i dag faktisk gennemfører gymnasiet og efterfølgende også får en videregående uddannelse?

Vi står ved en korsvej. Enten gør vi, som SVM anbefaler, og stopper den danske tradition for at løfte stadig flere og tilstræbe et stadig højere uddannelsesniveau.

Eller vi gør det modsatte, insisterer på at give alle vores børn og unge flere og endnu bedre uddannelsesmuligheder, ja endnu bedre end i dag, så de får de bedste forudsætninger for at forfølge deres egne drømme og potentialer i en virkelighed med rivende teknologisk udvikling, store klimaudfordringer og konstante forandringer, som de skal lære at tilpasse sig og selv blive herrer over.

Når det stormer, kan man som bekendt enten bygge læhegn eller vindmøller. Det ville klæde regeringen at bygge flere vindmøller. Både på land og i vores uddannelsespolitik.