Martin Lidegaards åbningstale: Lad os sammen bygge en bro til fremtiden

Det talte ord gælder

Kære alle sammen

Hvor går den nye skillelinje i dansk politik? Det har vi hørt flere bud på i dag. Og hos Radikale Venstre er vi ikke i tvivl: Den nye skillelinje i dansk politik går mellem hensynet til os selv over for hensynet til de kommende generationer. Balancen mellem de ressourcer, vi bruger på os selv, og de ressourcer vi investerer i vores børns liv og deres fremtid.

Den balance er ikke i orden i dag. Os, der sidder her, er måske de rigeste og lykkeligste danskere, der nogensinde har levet, men vi risikerer at blive den første generation, der giver et dårligere samfund videre til vores børn.

Derfor ønsker Radikale Venstre at skrive en ny generationskontrakt.

Den handler om, at vi nu tager ansvar for at give et bedre Danmark videre til vores børn og unge, både når det handler om klima og natur, mistrivsel hos børn og unge, uddannelse, presset på velfærden og den nye geopolitik.

Og derfor vil jeg i dag også gerne sige en stor tak til alle partier i Folketinget for hver især at levere inspiration til de løsninger, der skal findes.

Først en stor tak til statsmisteren for at placere folkeskolen så centralt i sin tale.
Jeg er enig i, at frisættelsen af skolen er afgørende. Til gengæld tror jeg ikke, at Aula udgør den største udfordring i skolen her og nu. Det gør manglen på ressourcer. Det er uholdbart, at lærerne hverken har tid eller materialer til at lave god undervisning og være der for børnene. Det gælder også den helt almindelige undervisning for de helt almindelige børn, for er den ikke god, risikerer vi at generere endnu mere mistrivsel, endnu flere diagnoser og specialtilbud, der igen tærer på den almindelige folkeskole.

Statsministeren burde tage ansvar og forhindre de katastrofale besparelser der foregår på folkeskoler lige nu, og som går udover de tidlige og forebyggende indsatser, der er så afgørende, og vi radikale vil gerne være med til at finde de penge, helt præcist en ny børnemilliard.
Også en tak til statsministeren for hendes solide støtte til Ukraine. Man kan mærke, hvor stor vægt statsministeren lægger på den militære støtte til det ukrainske folk. Skulle jeg ønske mig noget i dag, skulle det være den samme form for helhjertet politisk lederskab, når det handler om at stoppe vores indirekte støtte til Putins krigsmaskine gennem vores import af gas. Her har regeringen ifølge dagens medier faktisk gjort det modsatte ved aktivt at forsinke et større udbud af havvind, ligesom man intet har gjort for at fremme vedvarende energi på land. Det forstår jeg simpelthen ikke, og jeg oplever det som et svigt overfor Ukraine.

Til Venstre og økonomiminister Jakob Ellemann Jensen vil jeg gerne sige en dybfølt tak for at give Midten en chancen. Det er vel fair at sige, at Venstre nok er det parti, der har udvist størst mod og lige nu betaler den højeste pris for regeringssamarbejdet. Men det ændrer ikke på, at det var nødvendigt at gøre op med fløjene i dansk politik. Derfor kan Venstre også regne med vores vilje til samarbejde.
Skulle jeg komme med én opfordring til økonomiministeren, ville det være at blive endnu mere KLAR på Venstres position ift. nødvendigheden af en CO2-afgift på landbruget. Danmark har brug for et moderne Venstre.

Også en stor tak til Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, for så åbent at dele sine indre politiske overvejelser med os andre: Fra de mange tidsler i udlændingepolitikken over behovet for mere international arbejdskraft, en højere afgift på diesel til den vigtige debat om, hvordan vi får råd til fremtidens velfærd. Skulle der herfra lyde et enkelt hjertesuk, ville det være spændende, hvis bare en enkel af de mange gode tanker fra udenrigsministeren også ville sætte sig i regeringens politik. Her må man forstå, at det område, hvor udenrigsministeren virkelig har sat sig igennem, er som formand for et hemmeligt havvindsudvalg, der ifølge dagens presse er gået imod hele seks ministeriers samlede indstilling om at etablere en ny ordning for lynudbud af 12 GW havvind, der kunne have rullet inden 2030. Det er svært at forstå det valg.

En stor tak skal også lyde til SF for vores fælles kamp for bedre vilkår for de mindste danskere i landets vuggestuer og børnehaver. Men jeg har også en bøn til SF i dag, for I valgte jo at gå med i regeringens rundbarbering af landets universiteter i den seneste aftale om uddannelse. Jeg forstår godt behovet for at skaffe penge til erhvervsskoler og velfærdsuddannelser. Det er også Radikalt hjerteblod. Men jeg har svært ved at forstå, hvorfor lige uddannelser skal være et nulsumsspil, hvor man skal ødelægge universiteterne for at skaffe penge til de andre.
Så min bøn til SF er: Når nu denne aftale rammer virkeligheden, når det viser sig, hvor hårdt disse besparelser rammer både de studerende og de faglige miljøer, vil SF så ikke overveje en anden finansiering sammen med os, så alle unge kan få udlevet deres drøm om en god uddannelse?

Samme appel kunne jeg rette til LA, som vi har haft et fantastisk samarbejde med i KLAR-alliancen. Tak til LA for altid at sætte fokus på frisættelsen af det enkelte menneske. Der er meget fælles arvegods her. Frisættelsen af det enkelte menneske er afgørende for dets dannelse og evne til at vælge fællesskabet til og tage ansvar, og som Hr. Vanopslagh selv skriver i sin bog handler den frisættelse om meget andet og mere end skattelettelser. Og derfor er det mit fromme håb, at LA sammen med os vil stå vagt om de studerende på alle landets uddannelser og om deres faglige miljøer.

Tak til hr. Søren Pape for også at kære sig om kontrakten mellem generationer.
Og det bør også gælde skyggesiderne af vores samfund. I årevis har parolen fra konservative over for unge på vej ud i kriminalitet været strengere straffe. Men bandeskyderier og ungdomsmiljøer, der flyder af stoffer, viser med al tydelighed, at den tilgang ikke kan stå alene. Den bedste kriminalitet er den, der slet ikke bliver begået. Derfor er der brug for en ny tilgang, hvor vi i langt højere grad satser på forebyggelse, som vi ved virker, hvis den starter tidligt nok og kommer tæt nok på de unge. Skal vi ikke sammen tage problemet ved roden og gøre det, vi ved virker. Vi vil meget gerne gå ind i de forstående forhandlinger med netop det. Sammen med de konservative.

Til Fru Inger Støjberg vil jeg gerne rette en stor tak for sidst, i torsdags, hvor vi jo drog ud i en lidt utraditionel alliance for at bekæmpe regeringens besparelser på gymnasierne i Danmarks yderområder.
Jeg håber, at vi kan vinde den kamp sammen, og jeg tror, det vil have en utrolig stor betydning for de mange børn og unge i yderområderne. Vores tur til Lemvig fik mig til at tænke på, om vi altid behøver at opstille en skarp modsætning mellem land og by. Måske vi i stedet skal forsøge at finde de økonomiske og menneskelige ressourcer til at satse på udvikling begge steder, så vi frem for at tvangsflytte uddannelser og arbejdspladser insisterer på at investere mere i uddannelse alle steder i Danmark, og får skabt flere muligheder for alle unge, uanset baggrund og bopæl.

Hr. Pelle Dragsted vil jeg gerne takke for den konsekvente kamp Enhedslisten fører for de mennesker, der har mindst at gøre godt med i vores land. Jeg tror oprigtigt, vi deler den samme frustration over, at vi trods 70 års velfærdsstat stadig er så dårlige til at bryde den negative sociale arv. Vi bliver nødt til at få langt, langt mere fokus på de tidlige og forebyggende indsatser, og vi bliver nødt til at finde både penge og mennesker til at foretage den. Så lad mig spørge direkte: Skal vi ikke tage fra de rige og give til de fattige her? Skal vi ikke bede de ressourcestærke ældre tage et nap mere, så vi kan investere i vores mest udsatte børn og unge?

Tak til Hr Morten Messerschmidt for igen og igen at påpege den aldersdiskrimination, som alt for mange danskere møder på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om den aldersdiskrimination også skyldes, at vi i dette land – i modsætning til Norge og Sverige – i årtier har sendt et forkert signal til de ældre ved at indføre ikke mindre end fire forskellige tilbagetrækningsordninger, FØR man når sin pensionsalder. Hvad siger Hr. Messerschmidt til at holde fast i seniorpensionen, der er målrettet de nedslidte og til gengæld rydde op i resten?

Fru Pernille Vermund vil jeg især gerne takke for at være en af de første til at påpege, at vi må skelne mellem udlændingepolitik og behovet for mere international arbejdskraft. Men vil fru Pernille Vermund så ikke også overveje, om dette også kunne gælde de udlændinge, der allerede er i Danmark. Fx de syriske kvinder, der sidder i udrejsecentre, som taler flydende dansk, som vi betaler for at uddanne sig til fx sygeplejerske. Skal vi ikke sammen give dem lov til at betale samfundet tilbage ved at tage et job og betale skat?

Endelig til Fru Franciska Rosenkilde: tak til Alternativet for den vedvarende indsats for den grønne omstilling. Jeg tror ikke på negativ vækst, som Alternativet gør, for jeg tror, den grønne omstilling har brug for at udvikle vores samfund og teknologier, og jeg tror også, vi skylder de tre milliarder fattige mennesker på kloden et værdigt liv. Men fremtidens vækst må og skal blive bæredygtig. Det håber jeg, at vi kan samarbejde om.

Kære kollegaer. Hvis noget kan holde mig vågen om natten, er det tanken om at give et dårligere liv videre til mine tre døtre. Det vil jeg ikke og hvis noget kan gøre mig glad, er det visheden om, at der næppe heller er andre i dette folketing eller uden for Borgens, der ønsker det.

Derfor vil jeg i dag også gerne sige til alle mine politiske kollegaer på Christiansborg. Vi radikale ønsker ikke at brænde nogen broer til nogen partier. Vi ønsker at bygge bro til alle partier, så vi sammen kan bygge en bro til fremtiden.

Derfor vil jeg på vegne af RV forslå følgende vedtagelse.

Folketinget erkender, at vores nuværende politik risikerer at give et dårligere Danmark videre. Det ønsker vi ikke. Vi forpligter os derfor til at arbejde for en ny generationskontrakt, der genopretter balancen mellem de ressourcer, vi bruger på os selv, og dem vi investerer i vores børns liv og fremtid. Det skal ske ved en gennemgribende grøn omstilling inden for fem år, ved at satse markant mere på de tidlige og forebyggende indsatser i sundheden og ved at satse på bedre uddannelser til alle fra ABC til PhD. Alle disse indsatser vil vi finansiere ved at sætte den offentlige sektor fri, ved at invitere mere international arbejdskraft til Danmark og ved at bede flere udlændinge og ressourcestærke ældre i Danmark bidrage mere på arbejdsmarkedet – og give dem lov til det. Samtidig vil vi holde hånden under alle nedslidte ældre og andre udsatte grupper. Vi vil give et bedre Danmark videre.