Der er krig i Europa. Og som altid er krig forfærdelig. For krig er død. Krig er ødelæggelse. Krig er kaos.
Krig er dybt skræmmende. Og jeg forstår, hvis mange er bekymrede og bange. Frustrerede og vrede. Det er som om følelsen af utryghed og en verden ude af kontrol ikke rigtigt vil slippe sit tag i os. Først var det corona. Nu russisk invasion af Ukraine. Og dermed atter krig på det europæiske kontinent. Vi skal tilbage til 2. verdenskrig for mere end 75 år siden for at finde et land, der invaderer et andet land i Europa.
Ruslands angreb er på sin vis en overraskelse. Men det er samtidig utroligt forudsigeligt. For despoten Putin har længe vist os, at han ikke ønsker fred med vestens demokratier. Han har gennem lang tid ført cyberkrig mod vesten. Og viste ved det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor stor rækkevidde hans troldehære faktisk har. Med invasionen af Ukraine – otte år efter Ruslands annektering af Krim – bekender Putin endelig kulør.
Hvor efterlader det os?
I første omgang i en tilstand af chok og forundring. Men hurtigt med en dyb og inderlig følelse af, at vi må stå sammen og stå imod. For når Putin søger at splitte med vold og magt, skal vores svar være ligeså resolut. Ligeså hårdt. Ligeså slagkraftigt. Sammen står vi stærkest. Hver for sig magter vi intet.
Så hvad gør vi?
På den korte bane må vi stå sammen om at skrue maksimalt op for sanktionerne mod Rusland. Vi skal ramme Putin økonomisk, diplomatisk, kulturelt. Rusland skal mærke, at det gør ondt at udløse krig. At det gør ondt at forvandle fred til kaos. EU har været en formidabel garant for fred og stabilitet i mange årtier. Vi må stå sammen i Europa og med USA lægge Putins Rusland under det tungest mulige pres.
På den lange bane må vi spørge os selv – hvordan formår vi bedst at holde Europa trygt, stabilt og fredeligt? Jeg tror, vi må gøre to ting.
EU har været en formidabel garant for fred og stabilitet i mange årtier. Vi må stå sammen i Europa og med USA lægge Putins Rusland under det tungest mulige pres.
For det første opbygge teknologiske, militære og sikkerhedsmæssige kapaciteter i EU’s medlemslande, som kan supplere hinanden, så vi sammen står stærkest muligt. Her skal Danmark bidrage aktivt. Vi har meget at komme med. Men det kræver, at vi dropper vores forsvarsforbehold. Tiden er ikke til at stå alene. Men til at stå sammen med vores europæiske naboer. Det er vores måde at leve på – med demokrati, retsstat og menneskerettigheder – som også er under angreb her.
For det andet må vi gøre Europa fuldstændig uafhængig af russisk gas. Jeg bifalder, at Tyskland har stoppet godkendelsen af Nord Stream 2, der ellers skulle transportere russisk gas til Europa. Men vi skal gå meget længere. Vi skal omstille Europa til 100 pct. grøn energi. Som vi høster fra vinden i Nordsøen, solen i Sydeuropa og vandkraften i Skandinavien. Gør vi Europa energiuafhængigt, afskærer vi Putin og hans krigsmaskine fra milliarder af Euro og sender samtidig det stærkest mulige signal i den nuværende situation: Vi vil ikke tolerere russisk aggression over for frie og uafhængige lande som Ukraine.
Husk fred er et resultat af menneskers valg. Men det er krig også. Tiden er kommet til vælge freden til.
Sammen står vi stærkest.
