Sammen. Fremad!

Vi er kun seks uger inden i det nye år. Men hvilke seks uger. Løkke. Rohde. Auken. Støjberg. Minksag. Rigsret. Midt i 2. bølge af corona handler alt for meget om politikerne selv og kampen om magt og positioner. Mens alt for lidt handler om, hvordan vi sammen får Danmark tilbage på sporet og danskernes hverdagen tilbage på ret køl. Det forstår jeg godt, hvis I er trætte af.

Det, der bekymrer mig mest, er den splittelse, jeg oplever flere og flere steder. Fordi grøfter graves dybere. Og fordi der alt for ofte bæres ved til falske modsætninger.
 
Vi så det i minksagen, hvor folkesundhed blev spillet ud mod retsstaten. Vi så det i Støjbergsagen, hvor unge kvindelige asylansøgere blev undskyldning for lovbrud. Vi ser det, når land og by spilles ud mod hinanden i kli­makampen. Når verden deles op i ”indvandrerdrenge” og danskere. Når livtaget med sexistisk kultur tegnes som modsætning til især mænds retssikkerhed.
 
I alle tilfælde er budskabet det samme: Vælg side – og ignorer alt andet! Jylland eller København. Muslim eller dansker. Landbrug eller miljø. Barnebrud eller lovbrud. Folkesundhed eller retsstat. Rød eller blå. Vælg, for pokker, vælg!
 
Men det giver jo ikke mening i virkelighedens verden. Det handler ikke om enten-eller, men om både-og!
 
Man kan godt både synes, at alle mink skal slås ned og samtidig mene, at lovgrundlaget skal være i orden, inden ordren gives. Man kan godt både kæmpe mod barnebrude – og gøre det inden for lovens rammer. Man kan godt ville en ambitiøs grøn omstilling og insistere på, at den både skal fungere for by og land. Man kan godt både mene, at ”indvandrerdrenge” er danskere og være optaget af, at for mange er rodet ud i kriminalitet. Og man kan godt både mene, at vi skal have gjort op med den sexistiske kultur i vores samfund og samtidig stå fast på retssikkerheden for dem, der krænker.
 
Jeg ved det. Fordi det er det, jeg mener. Og det er det, Radikale Venstre har rod i.
 
Men også i vores parti har de falske modsætninger på det seneste sneget sig ind: Skal vi stå fast på værdierne og vores ambitiøse politiske mål – eller være pragmatiske og indgå kompromisser? Kæmpe for store landvindinger eller tage små skridt, når retningen er rigtig? Igen: Det handler ikke om enten-eller. Men om både-og!
 
Her er vi måske inde ved noget af kernen af, hvad der kan være svært for nogen at begribe om Radikale Venstre. Er vi stålsatte værdikrigere eller pragmatiske realister? Glødende humanister eller reformivrige økonomer? Går vi op i livets mening eller regnearkenes virkelighed? Svaret er begge dele. Både-og. Lige så komplekst og svært, det kan lyde, lige så indlysende rigtigt og ligetil føler jeg det selv. Helt ind i marven.
 
Ja, vi står for progressiv forandring. Og ja, vi vælger pragmatisk det brede samarbejde til igen-og-igen og indgår kompromisserne på vejen mod målet. Fordi det ikke er en modsætning, men sådan politik bør være. I hvert fald i mine øjne. Både-og. Ikke enten-eller.
 
Det sender vi et klart og tydeligt signal om i dag. Jeg har bedt Martin Lidegaard indtræde i ledelsen af folketingsgruppen. Det har jeg gjort af tre grunde:
 
For det for første for at mane alle falsk modsætninger i jorden. Der findes ét Radikale Venstre. Nemlig det parti, der både drømmer stort – og smeder brede kompromiser, der gør drømmene til virkelighed. For det andet fordi jeg tror på, at Martin kan være med til at styrke og udvikle den politiske nytænkning, dansk politik efter mine mening har så hårdt brug for. Og endelig for det tredje for at sende et klart og tydeligt signal til Danmark: Hvis man vil samle et land, må man kunne samle et parti.
 
Vores parti gennemlever lige nu en hård tid. Jeg er overbevist om, at vi kommer igennem den. Kampen for at sætte mennesker fri til at leve meningsfulde liv i et grønnere, friere og stærkere Danmark har vi taget i 115 år. Det bliver vi ved med. Sammen.
 
Som altid vil jeg meget gerne høre, hvad du tænker. Så send mig dine tanker her scn@radikale.dk
 

Med venlig hilsen 

Sofie Carsten Nielsen
Politisk leder, Radikale Venstre