Stinus Lindgreen: De reparerer universitetsreformen med tape og skolelim

Radikale Venstre står udenfor den kandidatreform, som regeringen har lavet sammen med SF, Liberal Alliance, Konservative og Danmarksdemokraterne.
Efter massiv kritik fra bl.a. studerende, erhvervsliv og universiteterne blev der justeret på aftalen før jul. Men det har ikke forbedret den væsentligt, skriver Stinus Lindgreen i en klumme i Altinget.

Du kan læse klummen i fuld længde her - herunder får du et uddrag af den.

Af Stinus Lindgreen 

Juleferien er forbi, vi skriver 2025, og hverdagen har indhentet os alle.

Nu kan det jo ske, at man sidder derhjemme med en julegave, man virkelig ikke har ønsket sig. Måske kan den byttes, eller man kan blive nødt til at smide den ud, hvis man ikke kan få sig selv til at give den videre.

Sådan har jeg det med kandidatreformen, som regeringen sammen med SF, Liberal Alliance, Konservative og Danmarksdemokraterne har givet til vores forskningsmiljøer og de videregående uddannelser.

Ingen har ønsket sig den, ingen vil have den, og jo mere man åbner pakken, jo flere problemer dukker der op.

Selv efter at de glade givere kort før jul forsøgte at gøre gaven lidt mere præsentabel, så er det som at reparere en knust vase med tape og skolelim. Resultatet bliver hverken kønt eller brugbart.

De nye småjusteringer er måske forbedringer, men de står langt fra mål med de mange negative konsekvenser af reformen.

Det er et plaster på et åbent benbrud. Måske et plaster med en sød tegning, der kan tage lidt af opmærksomheden, men det ændrer ikke på det grundlæggende:

Reformen er stadig uønsket, den kommer stadig til at koste os alle sammen dyrt, og den kommer stadig til at gøre stor skade i uddannelses- og forskningsmiljøer.

I regeringsgrundlaget fra 2022 står der, at op mod 50 procent af kandidatuddannelserne skal forkortes eller omlægges til erhvervskandidater. Det endte med et resultatet på 40 procent, hvor ti procent helt nedlægges via dimensionering, ti procent forkortes og 20 procent omlægges til erhvervskandidater.

Men det fremgår også, at hvis de 20 procent erhvervskandidater ikke opnås, så skal resten forkortes – altså kan op mod 30 procent forkortes.

Alle, der kender området, finder det urealistisk at nå hele 20 procent erhvervskandidater, og mit eget bud sidste år var 25 procent forkortede kandidater. Det minder meget om kandidatudvalget konklusion.

Med den nye tillægsaftale justeres der lidt: Der skal stadig lukkes ti procent studiepladser og omlægges yderligere 30 procent – men det er fremover "kun" 25 procent af kandidatpladserne, der risikerer at blive forkortet med et år mod tidligere 30 procent.

Det er en forbedring, idet man potentielt kan redde fem procent af de eksisterende kandidater – men kun indenfor ingeniøruddannelser, IT og STEM.

Samtidig tages pengene fra det planlagte taxameterløft på andre uddannelser, så reformen kommer både til at ramme meget skævt i uddannelseslandskabet og fjerner samtidig den lille gevinst, der var for universitetsuddannelserne.

Det understreger igen aftalepartiernes merkantile tilgang til uddannelse og desværre en ringeagt af særligt humaniora og samfundsvidenskab. Det viser også, at man ikke har lyttet til den dybereliggende kritik af reformen.

Rektorer og studerende slår fast i kandidatudvalgets rapport, at de såkaldte "fleksible" erhvervskandidater, der skulle være et alternativ til regeringens uddannelsesafkortninger, ikke er realistiske for ret mange studerende – og slet ikke 20 procent, som var partiernes krav for at gå med i aftalen.

Det er næppe heller realistisk med 15 procent, der er den nye ambition. For erhvervskandidaterne, der udgør hovedmotoren i reformen, er nemlig slet ikke fleksible i virkeligheden med deres hårde krav til højt arbejdsudbud og SU-besparelser.

Fire års deltidsstudier med over 45 timers arbejdsuger til studenterløn er også en svær model at sælge. Hvem har dog forestillet sig, at en markant andel af de unge vil vælge den til?

De studerende i udvalget peger på højere arbejdsbelastning, stress, mistrivsel og lavere faglighed, og rektorerne bemærker tørt, at man næppe kan tiltrække internationale studerende til den uddannelse.

Det er også stadig uklart, hvordan de afkortede kandidatuddannelser skal kunne lede videre til en ph.d-uddannelse, og også her er der fortsat stor uenighed i kandidatudvalget.

På den ene side foreslår regeringens repræsentanter meget simpelt, at studerende fra de afkortede kandidatuddannelser uden videre skal kunne optages på ph.d-uddannelsen. På den anden side er rektorer og studerende imod, fordi det vil sænke det faglige niveau for ph.d'erne.

Man kan altså fastslå, at udvalget ikke er lykkedes med at skabe en realistisk forbindelse mellem de korte kandidater og forskeruddannelsen, og det vil føre til en kvalitetsforringelse af forskning i Danmark.

For at binde en ekstra sløjfe på besluttede partierne bag reformen, at alle kandidatstuderende skal begynde 1. august og afslutte deres uddannelse en måned tidligere end i dag. Visdommen bag denne beslutning er at øge deres arbejdsudbud med en måned.

Et besynderligt forslag som i øvrigt også indgår i regeringens nye forslag til afkortning af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Der er nu løsnet lidt op, så man undtager de afkortede kandidater, men det kommer fortsat til at ramme alle andre, så gevinsten ved denne ændring er til at overse.

Det kræver i bedste fald stor fleksibilitet at gennemføre fornuftigt, men det bliver helt håbløst, når det kombineres med, at partierne samtidig har besluttet, at de nye korte kandidatuddannelser skal presse 1,25 studieår ind på 1 kalenderår.

Det vil give enorme problemer med de ansattes ferieafholdelse, ugentlig arbejdstid, tiltrækning af internationale studerende, deltagelse i sommerskoler, feltarbejde, sammenhængende skrivetid, konferencer og så videre.

Så er der prisen. Hvis man tror, at gaven er betalt, tager man fejl. Der ligger allerede nu store ekstraregninger og gemmer sig.

Udover de mange milliarder, vi som samfund står til at tabe i al fremtid, så er aftalen ufinansieret med omkring 900 millioner.

Hvis man synes, det er træls med en gave, der kommer uden batterier, så prøv en reform uden finansiering, uden formål og fortsat uden realisme.

Godt nytår og Gud bevare vores videregående uddannelser – for aftalepartierne har åbenlyst ingen interesse i den retning.