Regeringen og et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2023, at der i en 10-årig periode frem til 2033 skal anvendes 143 mia. kr. på fornyelse af dansk forsvar. Beløbet er i 2024 øget til 195 mia. kr. Men de seneste år har gentagne gange vist, at beslutninger på Forsvarsministeriets område, og især våbenindkøb, er foregået uden Folketingets nødvendige demokratiske kontrol og ofte på yderst kritisabel vis.
Forsvaret er gennem de seneste år reorganiseret ad flere omgange, og det synes blandt andet påtrængende at få evalueret, om det er hensigtsmæssigt, at Forsvarsstaben og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse er organisatorisk adskilt, således at det reelt ikke er Forsvarets egen ledelse, som sidder for bordenden, når der skal indkøbes materiel.
Forsvarsministeren har pr. 27. december 2024 nedsat det ekspertudvalg, som var beskrevet i Rammeforliget for Dansk Forsvar og Sikkerhed 2024-33 fra juni 2023. Ekspertudvalget har primært civile kompetencer, og udvalgets opgaver begrænser sig til, som aftalt i Rammeforliget, at sikre en veldrevet og effektiv organisation. Udvalget skal arbejde med områderne ‘Øget udviklingshastighed med fokus på teknologi og data’, ‘økonomisk styring’, ‘organisering af ledelsesstruktur’ og ‘mest forsvar for pengene’. Ekspertudvalget fungerer endvidere kun til primo 2026 og har således ikke til formål at fremme transparens eller understøtte en bredere politisk debat over en længere periode, og der ses derfor et behov for yderligere tiltag.
For at sikre, at beslutningerne sker med størst mulig transparens, på et demokratisk grundlag og muliggør den nødvendige dialog og offentlighed om Forsvaret, foreslår Radikale Venstre:
- Nedsættelse af en egentlig forsvarskommission med betydelige militærfaglige og sikkerhedspolitiske kompetencer. Formålet er at give Folketinget, herunder forsvarsudvalget, adgang til alle relevante informationer og analyser, der kan gøre det muligt at foretage den nødvendige politiske strategiske prioritering af mål og midler i tilrettelæggelsen af fremtidens forsvar – både når det handler om personel og materiel. Samtidig skal kommissionen komme med forskellige scenarier og anbefalinger til, hvordan Forsvaret bedst organiseres med henblik på at undgå flere fejl og sikre stringens i implementeringen af de politiske beslutninger. Forsvarsudvalgets sekretariat skal samtidig styrkes, så Folketinget bliver i stand til at følge og vurdere iværksættelsen af kommissionens forslag.
- En regelmæssig statusredegørelse i Folketinget, årligt eller oftere, som har til formål at danne grundlag for politiske debatter om implementeringen. Debatterne bør gå ud over den lukkede aftalekreds og være offentligt tilgængelige og dermed give mulighed for at få bidrag fra eksterne aktører.
- Oprettelse i Folketinget af et offentligt register for de firmaer, enkeltpersoner m.fl., som ønsker at arbejde som rådgivere (‘lobbyister’) vedrørende forsvars- og sikkerhedsrelaterede emner. Denne ordning på Forsvarsområdet foreslås at fungere som pilotprojekt og kan senere udbredes til andre områder efter europæisk og amerikansk forbillede.