Nyhed

Vi står sammen om frihed og Danmarks sikkerhed!

Putins feje angreb på Ukraine har forandret vores virkelighed. Og realiteterne i Europa.
Vi står overfor en massiv trussel mod vores sikkerhed. Og mod vores frihed.

Af Sofie Carsten Nielsen

Når de allerstørste kriser banker på vores dør, er der brug for to ting: At vi tør tænke nyt og stort.
Derfor er jeg enormt stolt over, at vi på tværs af rød og blå har fundet hinanden i en historisk aftale om at forsvare Danmark.

Det her er politik, når det er bedst! For den her aftale viser, at når store kriser truer med at vælte os omkuld, så står vi sammen i Danmark. På tværs af rød og blå.
SCN

Det er epokegørende, at røde og blå nu er enige om at sende forsvarsforbeholdet til afstemning. For vejen frem i et Europa, der trues af en gal despot, er ikke forbehold. Men sammenhold.
Det er epokegørende, at røde og blå nu er enige om, at Danmark skal af med Putins gas, kul og olie hurtigst muligt. Vi vil i stedet sætte tempo på vores grønne omstilling.
Det er epokegørende, at røde og blå nu er enige om at løfte vores NATO-forpligtigelse fuldt og helt og frem mod 2033 bruge flere midler på vores fælles sikkerhed.

Det her - det er politik, når det er bedst!
For den her aftale viser, at når store kriser truer med at vælte os omkuld, så står vi sammen i Danmark. På tværs af rød og blå.

På tværs af rød og blå har vi lagt hverdags-fnidder til side.
På tværs af rød og blå har vi sammen fundet epokegørende løsninger.
På tværs af rød og blå, styrker vi nu alle danskeres tryghed og frihed.

Det gør mig ikke bare glad og stolt. Det gør mig enormt håbefuld! 

1/0