Af Martin Lidegaard
Vi tror på Europa.
Vi kan føje os og dukke nakken, eller vi kan rejse os og ranke ryggen.
Europa kan og skal det sidste. Håb er ikke nogen strategi, men håb er nødvendigt for at lave den rigtige strategi.
Strategien kræver politisk lederskab og hurtig handling på tre afgørende områder:
Fælles forsvar
Vi skal have et fælles forsvar - både militært og demokratisk.
Under Covid-19 byggede EU på få måneder programmer og fabrikker for vacciner, nu er vi nødt til at bygge vores egen forsvarsindustri på samme måde, så vi kan opruste hurtigere og billigere end ved at importere fra USA og Israel.
Men vores vigtigste våben mod pandemien var ikke alene vaccinen. Det var vores gensidige tillid og hensyn til hinanden. På tilsvarende måde er den vigtigste del af det europæiske forsvar måske vores fælles tro på hinanden og på de værdier, der har skabt Europa:
Demokratiet og dannelsen, frihed under ansvar.
Egen energi
Vi skal udbygge Europas egen grønne, sikre og stabile energi. Det er lige så vigtigt at stoppe vores økonomiske støtte til Putins militær gennem import af russisk olie og gas, som det er at styrke vores eget forsvar.
Vores sikkerhed er ikke kun truet af Putin og Trump.
Den globale opvarmning er den største dræber af alle. Endelig vil en resolut omstilling til grøn energi kunne give det europæiske erhvervsliv en stabil og konkurrencedygtig energiforsyning for første gang siden anden verdenskrig.
Vidende virksomheder
Vores velfærd og vores værdier står og falder med, at vores virksomheder fortsat kan udvikle sig og konkurrere i den nye verdensorden.
På vores præmisser og standarder. Den geopolitiske magtkamp handler også om ejerskabet til fremtidens teknologier og industri.
Vi har verdens stærkeste marked. Det skal styrkes endnu mere med mindre regulering af det ligegyldige og større fælles strategiske satsninger på områder som grøn omstilling, kunstig intelligens, digitalisering. Forskning og uddannelse på højt niveau bliver afgørende.
De kommende uger og måneder må ikke kun blive et fravalg.
Det skal være et tilvalg af den fremtid, vi gerne vil bygge til os selv og de kommende generationer.
Vi ved, hvad vi skal, og vi kan, hvad vi vil.
I Radikale Venstre tror vi på Europa.
Der er brug for en plan B.