Radikale
Venstre Brønderslev

Når man rundt omkring i Danmark fortæller, at man kommer fra Brønderslev, er det første snakken falder på, meget ofte den forfærdelige Brønderslev-sag som udspillede sig for over 10 år siden, og som vist ikke behøver nogen nærmere introduktion. Sagen forsvinder ikke fra nogen bevidsthed foreløbig, og det skal den heller ikke, for vi skal huske og lære af den. Men den skal ikke være det, som Brønderslev er mest kendt for. Radikale Venstre i Brønderslev Kommune foreslår en række tiltag, der skal gøre kommunen til et rart, smukt og praktisk sted at bo. Så kan vi som borgere fortælle med begejstring og stolthed om alt det, der gør kommunen så skøn - og på den måde tiltrække nye, yngre borgere til kommunen.  

Det skal være enkelt at bo i Brønderslev kommune, uanset hvem man er. Adgangen til at få den hjælp, man har brug for, skal være nem. Som det er nu, er det somme tider for vanskeligt, og betyder, at en del borgere griber til at kontakte byrådspolitikerne direkte. Og det er jo ikke meningen, at politikerne skal fungere som sagsbehandlere. 

Vi foreslår derfor, at der etableres en borgerrådgiver for at styrke retssikkerheden og borgernes tillid til det kommunale system. Borgerrådgiveren skal være uafhængig og kunne bistå borgerne i mødet med kommunen. Samtidig skal borgerrådgiveren bidrage til at føre tilsyn med administrationen, og borgerrådgiveren skal på eget initiativ kunne hjælpe mennesker, der har ramt muren i mødet med systemet og f.eks. udarbejde vejledninger.    

Borgerrådgiveren skal hjælpe mennesker og familier, der f.eks. har svært ved at overskue paragraffer og skemaer til at komme igennem med indsigelser og klager, når de oplever sagsbehandlingen som uretfærdig. Dermed er forslaget et opgør med det kommunale bureaukrati – ikke en udbygning. Bøvl med NemID og lange digitale formularer må ikke forhindre adgang til borgerrådgiveren. Alle mennesker som oplever problemer med deres sagsbehandling i kommunen skal kunne ringe til et borgerrådgiveren.   

Borgerrådgiveren skal dække alle kommunale myndighedsopgaver fra social- og handicap til beskæftigelse- og skoleområdet. Hvis kommunen mangler ressourcer til at etablere ordningen, skal der tages initiativ til at undersøge om nabokommunerne vil være med. 

Med tiden vil borgerrådgiveren kunne bidrage til en modning af kommunens sagsbehandling, så man som borger ikke skal udfylde lange skriftlige indstillinger for at få hjælp fra f.eks. PPR. 

På nogle områder, er det blevet alt for vanskeligt som borger at finde ud af, hvem man skal snakke med i kommunen. Det bliver for nemt uklart, hvem der er den ansvarlige leder man skal snakke med i børnehaver og på skoler, når der er 2-3 ledelseslag. Mange af disse ledere er vanskelige at få kontakt med som forælder. De kan ikke kontaktes gennem Aula (som ellers skulle være en samlet indgang til skoler og børnehaver), og selv hvis det lykkes at finde frem til telefonnummeret, er deres tid opslugt i møder. Det afspejler en uhensigtsmæssig organisering. I Folkeskoleloven er det meget klart, at den enkelte skoles leder har ansvaret for undervisningens kvalitet. Derfor må man som man må som forælder aldrig være efterladt i tvivl om, hvem lederen er. Kommunen skal have en organisering, så beslutninger om borgerne og borgernes børn tages så lokalt og så tæt på borgeren som muligt. Det har den bestemt ikke nu.   

Konkret har vi et mål om, at der skal være mindst én ansvarlig leder på hver matrikel. Og så vil vi arbejde for, at vi får ledelse af høj kvalitet, bl.a. ved flere muligheder for efter- og videreuddannelse, samt at nye og kommende ledere får adgang til øvebaner i form af f.eks. souschefstillinger, så der er mulighed for at ’snuse’ til ledelsesfaget. 

Hvis forældre skal engagere sig aktivt i en Skolebestyrelse, kræver det, at de oplever reel indflydelse og ansvar. Den nuværende struktur med distriktsledelse har gjort det vanskeligere at skabe den oplevelse for skolebestyrelsernes medlemmer. Uanset udfaldet af en evaluering af distriktsledelsen som helhed, er det vigtigt, at der er en skolebestyrelse på hver enkelt skole, som kan være rammesættende for undervisningen. Her kan folkeskolerne lade sig inspirere af kommunens friskoler, hvor en valgt bestyrelse sætter skolens strategi (en friskole kan således have særligt fokus på musik, udeliv eller noget helt andet), og rammer for rummelighed, kammeratskab m.v., og lærerne har udstrakt frihed til at tilrettelægge undervisningen indenfor de rammer. 

Der er mange forskellige måder at være en god forælder på. Nogle mener, at det bedste for sine børn er samvær med forældrene, mens andre lægger vægt på, at børnene skal indgå i et fællesskab i en institution. På samme måde kan der være forskellige ønsker til skoler og institutioner, når man som forælder vil det bedste for sit barn. 

I Brønderslev Kommune skal der være plads til alle disse forskellige måder at være forælder på. Vi vil give tilskud til forælderpasning af børn, til forældre, som ønsker det. Vi vil samtidig arbejde for, at der er så mange valgmuligheder som muligt når det gælder børnepasning: offentligt og privat, vuggestue og dagpleje osv. 

Det er vigtigt at bevare så mange af de små skoler i kommunen som muligt. At vokse op og samtidig gå i skole i et lille lokalsamfund, giver et barn nogle helt særlige erfaringer og kompetencer omkring  fællesskab, rummelighed og en hel masse andre ting. Samtidig er det en katastrofe for lokalsamfundene, når skolerne lukker.  

Vi anerkender dog også, at elevtallene kan blive så lave, at det ikke giver mening at bevare en skole, hverken økonomisk eller set fra elevernes synspunkt. For at gøre den situation så tålelig som muligt for forældrene, skal vi igen lære af friskolerne, der ejer egne biler, som de bruger til at hente og bringe eleverne. Hvis der er ildsjæle omkring en folkeskole, der står overfor lukning, der ønsker at videreføre skolen som friskole, skal kommunen støtte initiativet ved at skabe de bedst mulige vilkår, også økonomisk, for at forældrene kan overtage skolen. 

I det hele taget må kommunens skoler, også folkeskolerne, gerne være forskellige. Hvis vi åbner for at transportere elever rundt mellem skoler nogle timer om ugen, vil det åbne muligheder for flere lokale initiativer af nytænkende og eksperimenterende karakter som erhvervsklasserne på Toftegårdsskolen. Der har været en ide fremme om et makerspace i forbindelse med fabrikken i Brønderslev, der så også vil kunne benyttes af de elever, som har interesse for det. 

Skolen er blevet for boglig, og der er stadig for meget fokus på traditionel klasseundervisning. Det er blandt andet en konsekvens af den alt for detaljerede målstyring skolen er udsat for. Det betyder, at alt for mange børn ikke får lært det, som de har brug for og ret til. Alle børn, der forlader skolen, skal kunne læse, skrive og regne, og andelen af børn som mistrives, skal være støt faldende. Radikale Venstre har præsenteret et udspil til den mest ambitiøse skolereform i nyere tid, der vil skabe de rammer der er nødvendige for at sætte skolen fri. Mens vi venter på det, må vi gøre, hvad vi kan kommunalt. Der skal anvendes en bred pallette af forskellige undervisningsformer, hvor de lokale ressourcer som ildsjæle, erhvervsfolk og foreninger inddrages så meget som muligt. Der skal være mulighed for at besøge en landmand, købmand eller mekaniker oftere, end tilfældet er i dag.  

De kreative fag og især musikfaget er mange steder i en sørgelig forfatning og skal opprioriteres blandt andet i samarbejde med Kulturskolen - som for øvrigt skal være langt mere udadvendt og synlig i forhold til de børn, der ikke er meldt ind der. 

Børn og unge har brug for frie rum til at være sig selv. Fritidspædagogikken er blevet udsat for store besparelser i de seneste år, og længere skoledage har betydet, at SFO’erne kun har mange af børnene i 45-60 minutter ad gangen. Vi skal have skabt generationer det kræver generationer, der kan tænke nye tanker. Derfor skal vi sikre, at børn og unge har voksenfrie rum, hvor de kan øve og udvikle sig på deres egne præmisser. Frie steder, hvor der er plads til skæve tanker, eksperimenter og fejl, og hvor fællesskab og identitetsdannelse blomstrer. Det er dét SFO’en kan bidrage til. I fritidstilbuddene skal man ikke nå noget bestemt, og der er tid til at møde børn, hvor de er, lytte til dem og give dem plads til at være sig selv.  

Her i kommunen har vi fantastiske fritidspædagoger, der brænder for deres arbejde og knokler hver dag. Men de har brug for flere ressourcer, bedre rammer og faciliteter til at skabe en sammenhængende og sjov hverdag for vores børn og unge. Vores fritidsinstitutioner og –pædagoger spiller en væsentlig rolle i, at forebygge sociale problemer og skabe sammenhæng i hverdagen. De modvirker ensomhed og tilbyder børn og unge fællesskaber på tværs af alder, skel og baggrund. De bygger bro til lokalmiljøet, og inddragelsen af foreninger og frivilligorganisationer er vigtig - både for fritidsinstitutionerne og for foreningerne selv, der i mange tilfælde kæmper med vigende engagement fra borgerne. 

Vi skal have en smuk kommune, som man får lyst til at bo og færdes i. Det er vigtigt for borgernes trivsel og glæde ved at bo i kommunen, og det er vigtigt for at tiltrække nye borgere til kommunen. Fordi der bliver flere ældre medborgere som er udenfor arbejdsmarkedet, er det vigtigt at tiltrække yngre borgere til byen. Der er masser af smukke steder i kommunen. Det er for eksempel et privilegium, at Jyske Ås løber midt igennem kommunen med sin smukke natur. Desværre er der dog også eksempler på steder, der trænger til en kærlig hånd. Det skal vi have gjort noget ved.  

Der skal være smukt i Brønderslev. Man kan af flere årsager godt grine lidt af det forslag, men når mennesker vælger bopæl, betyder følelser lige så meget som rationelle argumenter om børnepasning, skoler, skatteprocenter m.v. I den forbindelse er æstetik vigtig.  

Indfaldsvejene til byen, især Østergade, giver besøgende et dårligt førstehåndsindtryk. Sparsom bevoksning og grimme bygninger, hvoraf for mange står tomme, giver et indtryk af en by, der sygner hen. Befolkningstallet i Brønderslev Sogn udviser da også en nedadgående tendens.  

Brønderslev har traditionelt været markedsført som en handelsby. Desværre er antallet af tomme butikker taget til i de senere år. Coronasituationen har sat yderligere skub i en udvikling, hvor detailhandlen flytter online. Det betyder, at vi skal vænne os til bymidter med færre fysiske butikker. Vi skal derfor tænke over, hvordan centrum i f.eks. Brønderslev og Hjallerup skal se ud, og hvad de skal bruges til, når butikkerne bliver færre.  

Radikale Venstre mener at midtbyerne skal være grønne byrum og fællesarealer med lys og luft. Et sted, hvor det er rart at mødes, når nu man går mindre i butikkerne. 

I Brønderslev har man valgt at bebygge Banegårdspladsen massivt og meget højt med boliger. Der har været fremlagt mange spændende ideer for udnyttelsen af området, men til sidst endte det altså med intetsigende projektbyggeri. Det mener vi er en forspildt chance for at skabe et midtbymiljø, der rent faktisk indbyder til liv. Skaterbaner og legepladser til børn med tilhørende cafémiljøer, hvor både voksne, børn og unge rent faktisk gider opholde sig. I det hele taget er der et behov for at tænke i helheder og grønne bymiljøer, frem for enkeltprojekter, der hurtigt kan dække et ledigt stykke jord.

Æstetiske hensyn skal veje langt tungere, når der udvælges og godkendes projekter – vi vil kun have projekter, der bidrager til at gøre byen smukkere. 

Kommunen kan gå i dialog med ejerne af de eksisterende tomme butikslokaler om at stille dem til rådighed for foreninger og frivillige, så lidt af livet kan komme tilbage. Motivationen for ejerne vil være at give bedre chancer for genudlejning. Og så er det altså fjollet at blive ved med at anlægge nye butikslokaler, der kan stå tomme.   

Den helt bynære natur omkring Brønderslev er relativt uinspirerende. Derfor bør kommunen i samarbejde med lodsejerne sikre, at vi får del i de puljer, der frigives til at etablere uberørt skov. Det binder co2, styrker borgernes trivsel, og gør kommunen mere attraktiv som bosætningskommune. Den bynære natur, der er, som f.eks. Grindsted Plantage, skal vedligeholdes bedre.  

Kommunen gennemskæres af Jyske Ås, er hjemsted for store dele af Store Vildmose og er i det hele taget meget naturskøn. Den natur skal vi passe på i samarbejde med lodsejere, og adgangen skal gøres bedre med flere naturstier. 

Noget af det, der bidrager til mest forskønnelse, er træer og buske. Vi skal plante alle de træer vi kan, og anlægge mest mulig bevoksning på kommunens arealer, og stille de krav vi kan indenfor lovens rammer i lokalplaner og til anlægsprojekter, om bevoksning og træer. Særligt omkring hovedindfaldsvejene i de større byer (undtagen Dronninglund, hvor der ikke ligefrem mangler træer), skal der etableres grønt. Træerne optager co2, og er med til at præsentere byerne smukkere. Nye og eksisterende bygninger skal se mindre grå og trælse ud, ved at de omgives af grønne anlæg, forsynes med grønne tage og lignende.  

Mange af kommunens landsbyer er velsignet af virkeligt smukke beliggenheder, men flere af byerne er blevet noget slidte at se på. Kommunen har haft stor succes med at støtte og samarbejde med lokale Borgerforeninger om at give landsbyerne et løft. Flere landsbyer er blevet forskønnet betydeligt i de senere år, men der er også stadig nogen, der mangler. Dem skal der tages fat på sammen med lokale ildsjæle. 

I løbet af det næste år, forventes der at komme over 20 nye modeller af elbiler på markedet. De fleste af dem bliver fede, og pris og rækkevidde har efterhånden nået et niveau, hvor de er attraktive for rigtig mange mennesker, ikke kun på grund af den mindre klimabelastning, men også fordi de er attraktive biler i sig selv.  

Man må altså forvente, at der kommer rigtig mange elbiler på vejene, lige om lidt. Det er vigtigt, at der etableres  ladestandere nok, så det hele den positive udvikling ikke ødelægges af kø ved standerne.  Kommunen må ikke etablere ladestandere og overdrage dem til private leverandører sådan som reglerne er i dag. Men når der kommer en, forhåbentlig snarlig, holdningsændring hos KL, skal Brønderslev Kommune i gang. Det bidrager både til den grønne omstilling, og til at holde kommunen attraktiv og nem at bo i. 

Kommunen er for tyndt befolket til, at det giver mening at dække den med brug af store rutebiler. På den anden side, er der nødt til at være en fungerende offentlig transport, både af hensyn til borgerne og den grønne omstilling. Den offentlige transport skal være fleksibel nok at kunne bruges i de travle tilværelser, som mange folk har. Der bør derfor være fokus på at øge rækkevidden af den offentlige transport, f.eks. ved at gøre det let at have cykler med. Flextrafik bør have større prioritet, da det kan dække alle områder af kommunen med mindre køretøjer, som er simplere at gøre elektriske. 2 timers forudbestilling er en væsentlig barriere for at bruge Flextrafik, og med flere biler, bør det være muligt at nedbringe fristen. 

Selv om vi gør den største indsats der er mulig for at modvirke klimaforandringerne, er der tegn på, at en forandring i større eller mindre grad, er uundgåelig. Udover at tænke i co2-reduktion, er det derfor også fornuftigt at begynde at tænke på, hvad vi har tænkt os at gøre, når vandstanden stiger, for eksempel i Asaa og lavtliggende områder omkring Ryå.