Herfra min verden går
Jeg flyttede til kommunen for 18 år siden fra Odense med min nære familie. Vi blev budt velkommen til en dejlig forstadskommune med overskud. Vores børn fik plads i vuggestue, børnehave og skole og faldt godt til. Da vi 11⁄2 år efter stod uden bolig, da kontrakten på vores lejede hus udløb, hjalp kommunen os videre til en bolig i Espebo. Selvom pladsen var lille, var vi lykkelige for at kunne blive i kommunen og forfølge vores drøm om uddannelse og job i hovedstaden og at vores børn ikke igen skulle rives ud af deres fællesskaber. Siden har vi købt hus i Værløse, som vi har brugt en del tid på at renovere.
Jeg er Ph.d. fra Københavns Universitet og har en cand. Scient i Kemi og Idræt fra SDU.
Professionelt har mit arbejde fokuseret omkring forskning og undervisning. Forskning som jeg altid har håbet ville gøre en forskel – være en vigtig brik i et stort puslespil. Bedre fødevarer, bedre medicin, mindre forurening, sundere og gladere mennesker.I min undervisning i kemi har det været vigtigt for mig at gøre kemi relevant for den enkelte studerende ved at relatere til al den kemi, der omgiver os – som er i vores mad, som vi bruger til at gøre rent med. Kemi som både kan være godt og skidt.
Mit politiske liv
Min professionelle og private interesse for klima var årsagen til at jeg meldte mig ind i Radikale Venstre i 2018. Jeg fik et behov for at gøre en politisk forskel i det parti, jeg altid har stemt på – men på det tidspunkt ikke markerede sig stærkt på det grønne område. Heldigvis var der flere som mig og jeg oplevede et parti der var lydhør. Et parti hvor ens stemme blev hørt. Det var derfor med stor glæde, jeg var med til at føre en GRØN kampagne til Folketings- og EP-valg i 2019. Og det var en glæde at få en stærk GRØN stemme i Martin Lidegaard stemt ind med rekord mange personlige stemmer.
Jeg er nu valgt ind i Radikales Dialogforum for GRØN omstilling, hvor vi hjælper med politikudvikling på det GRØNNE område. Jeg vil arbejde for at Furesø er med helt fremme i den GRØNNE omstilling,
Mine lokalpolitiske mærkesager
Grøn opvarmning - Opvarmning af boliger er der, hvor kommunen kan gøre mest for at sænke CO2-udledningen i Furesø. Der skal derfor konkrete planer på bordet, som borgerne kan forholde sig til. Naturgassen skal ud og alternativ opvarmning skal ind. Der skal tænkes kreativt, så alle kan komme med på den GRØNNE bølge.
- Fjernvarme skal være grøn og vi skal så vidt muligt give mulighed for at store dele af den tætbebyggede boligmasse, kan konvertere til fjernvarme. Vi skal se på vores omegnskommuner, som allerede er i fuld gang med at føre store planer ud i livet. Både i konservative Gentofte og socialdemokratiske Gladsaxe er de virkelig langt i bestræbelserne.
- Varmepumper hvor det ikke lykkes at konvertere naturgas til fjernvarme. Men konverteringen skal ikke udløse nye problemer som fx støj. Derfor skal individuelle varmepumper være en del af løsningen, men ikke hele løsningen.
- Ejerskab Kommunen er medejere af Vestforbrænding, hvorimod både Værløse Varmeværk og Farum Fjernvarme er forbruger ejede. Alle leverer fjernvarme i kommunen, men måske er disse selskaber ikke løsningen, hvis der skal ske en massiv udbygning af fjernvarme i kommunen. Måske skal man kigge på Gentofte og Gladsaxe, hvor kommunen er ejere forsyningsselskabet, der står for den massive udbygning!
- Biodiversitet Furesø er en kommune med mange grønne områder og mange søer. Det skal vi værne om. Derfor skal vi også gøre mere for at mindske udledning af spildevand i vores søer.
- Grønne kiler – Mange arter er afhængige af at kunne bevæge sig fra en oase til en anden for ikke at uddø. Derfor er det vigtigt at skabe grønne passager imellem alle de oaser, vi har i Furesø.
- Bynært grønt – I vores tæt bebyggede boligområder og langs vores kommunale veje er der stadig mulighed for at skabe bedre vilkår for den frie natur.
- Normeringer i institutioner - De første år af et barns liv er vigtige, derfor skal vi have bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver.
- Diversitet i skoler – For at forstå hinanden skal vi møde hinanden. Skolen er et godt sted at mødes og derfor skal skoledistrikter muliggøre, at vi møder hinanden på kryds og tværs.
- Ungdoms uddannelse – Der skal arbejdes for at også Furesø har sin egen ikke-private ungdomsuddannelse og at de unge i Furesø ikke bliver placeret bagerst i køen ved optagelse på ungdomsuddannelser. Vi skal gøre det nemt at gøre det godt.
- Meningsfuldt arbejde til alle – Vi skal gøre en ekstra indsats for at alle i Furesø får en høj tilknytning til arbejdsmarkedet. Børn og unge skal møde et positivt spejl – der er brug for alle, også dig