Ung kvinde
vores

Politik for Integration og diversitet i Furesø

integration er bedre end isolation

Vi radikale mener, at integration er bedre end isolation, og at klare krav er bedre end straf, men vi går ikke ind for fri indvandring.

 

Furesø skal være en kommune, hvor alle borgere uanset oprindelse udlever deres fulde potentiale og bidrager positivt til fællesskabet. Alle har noget at bidrage med til samfundet - det gælder også flygtninge og indvandrere. Derfor skal vi turde at være ambitiøse på Furesøs og borgernes vegne. Kommune og borger skal have lige høje forventninger til hinanden. Vi skal stille krav, som skal gå hånd i hånd med en målrettet, og om nødvendigt håndholdt, indsats, der hjælper borgeren fremad.

 

Vi vil

 

  • at flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund kommer ud på og fastholdes i beskæftigelse
  • at flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund deltager aktivt i det lokale demokrati
  • at flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund skal klare sig godt i skolen, så de har bedre forudsætninger for at gennemføre en (ungdoms)uddannelse
  • at flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund skal være en del af kultur- og foreningslivet
  • sikre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ved bl.a. at forebygge social kontrol
  • at flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund skal opleve en bedre sundhedstilstand og livskvalitet.

 

Integration(stemaer)

 

Civilsamfund

Kommunen skal samarbejde med foreninger og privatpersoner om beskæftigelse, uddannelse, fritidsliv mm., for at styrke målgruppens medborgerskab, danskkundskaber, og tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Beskæftigelse

Vi skal styrke Furesøs arbejde med at få etniske minoritetsborgere, særligt kvinderne, ud på og fastholde dem på arbejdsmarkedet. I dag er 52,9% af kvinderne I beskæftigelse, - det skal op på 60 %, de næste 4 år.

Virksomhedsrettede indsatser som løntilskud og praktik er noget af det, der kaster jobs af sig, derfor skal Furesø indgå flere virksomhedsaftaler.

Unge med minoritetsetnisk baggrund skal i højere grad have et fritidsjob.

 

Sprog

Sprogskolerne, kommunen og erhvervslivet skal I højere grad samarbejde omkring sprogundervisning på skolen og ude på praktik- og arbejdspladser.

Børn  og unges trivsel skal forebygges gennem en tidlig sproglig og pædagogisk indsats.

Print