Abbas Razvi

Abbas Razvi

Mine mærkesager

Vi radikale har en drøm om at styre Danmark fremad i den radikale retning. Denne retning sigter på fremdrift og udvikling, hvor vi har et samlet Danmark med. Og ikke et splittet Danmark, der spænder ben. Jeg som folketingskandidat vil arbejde for, at denne drøm bliver til virkelighed.

Vores planet er truet på grund af de voldsomme klimaforandringer. Der skal konkrete handleplaner på bordet for at løse de udfordringer,
Her ser jeg et Danmark i førerposition især på det grønne område. Et Danmark der viser vejen og udnytter mulighederne ved en grøn omstilling, i stedet for at se begrænsninger. Et Danmark, der formår, at tage alle borgere med på en fantastisk rejse mod fremdrift, udvikling og økonomisk fremgang. Et integreret Danmark og et samlet Danmark.

Jeg er meget opsat på, at føre en social politik, der gør, at vores ungdom og ældre trives. Ungdommen især trives ikke. Mange unge har ondt i sjælen. Mine bestræbelser vil koncentrere sig om, at de unge, der har det dårligt, får det bedre fysisk, psykisk og økonomisk.

Abbas Razvi sammen med Sofie Carsten Nielsen og Pernille Rosendahl
1/0

Abbas Razvi sammen med Sofie Carsten Nielsen og Pernille Rosendahl

Om mig

Jeg er 1. generationsindvandrer. Jeg er dansk gift og har tre voksne børn. Jeg har levet hele mit voksne liv i Danmark. Jeg har fået så meget af Danmark. Flere uddannelser, gode job, en tryg og god tilværelse. Derfor synes jeg, at tiden er kommet til at give tilbage, og jeg skal gøre mit bedste til at gøre vores Danmark grønnere, tryggere og dejligere.

Derudover er jeg:

  • Folkeskolelærer
  • Uddannet studievejleder
  • Civiløkonom
  • Tidligere medlem af Region Hovedstaden
  • Tidligere medlem af Folketinget som suppleant
  • 1. suppleant til Folketinget til Sofie Carsten & Stinus Lindgren

Abbas er opstillet i Ballerupkredsen i Københavns Omegns Storkreds.