Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Kandidat til Europa-Parlamentet, medlem af Hovedbestyrelsen
Sjællands Storkreds

Om mig

Mit navn er Anne-Sofie.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen, hvis det hele skal med. Jeg er din kandidat til Europaparlamentsvalget i 2024 for Radikale Venstre. For mig skal politik være mere end snak; det skal være handling. Jeg har engageret mig i politik, fordi vi skal handle nu for at løse de store kriser, vi står midt i.

Jeg har den holdning, hvis man står overfor et problem, så må man tage ansvar. Vi har et fælles problem i klima- og biodiversitetskriserne, og jeg vil gerne være med til at tage ansvar på vegne af danskerne og finde de løsninger, som skal sikre os en grøn,bæredygtig og tryg fremtid.

Jeg bor i Roskilde, hvor jeg også er født og opvokset, med min kæreste Daniel. Til daglig arbejder jeg med skov og EU’s grønne politik hos en dansk miljøorganisation. Jeg elsker basketball, cykling, bøger og naturen, som jeg ønsker at bevare for fremtidige generationer.

Det starter med os. Det starter med EU

Jeg er europæer med stort E. Jeg tror på, at EU er vores bedste middel til at nå vores fælles mål: en grønnere fremtid for alle. Vi kan og skal gøre en masse i Danmark, men vi kan ikke løse klimakrisen alene. Vi har brug for, at vores danske EU-repræsentanter tager kampen op for klimaet i Bruxelles og derfor er din stemme til Europa-Parlamentet 2024 afgørende for den fremtid vi skaber over de næste fem år.   

Du skal stemme på mig til Europaparlamentsvalget 2024, hvis du vil sikre en kandidat, der kæmper for at en grøn fremtid bliver en realitet i Europa.

Jeg vil kæmpe for en stærk og ambitiøs grøn, europæisk union; kæmpe for en hurtig, men fair grøn omstilling og kæmpe for, at naturen kommer højt på dagsordenen.

Jeg vil kæmpe for en stærk og ambitiøs grøn, europæisk union; kæmpe for en hurtig, men fair grøn omstilling og kæmpe for, at naturen kommer højt på dagsordenen.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Mine mærkesager

En acceleration af EU’s grønne omstilling: Jeg vil gerne være ærlig og sige, at den nødvendige grønne omstilling kommer til at betyde ændringer i vores samfund og måde at leve på, men det betyder ikke nødvendigvis begrænsninger. Min holdning er, at vi godt kan have en stærk økonomi og en markedsorienteret tilgang, uden at forbruget af jordens ressourcer går i minus – men det kræver, at vi investerer og prioriterer de grønne løsninger. Det kræver også, at de aftaler, som er indgået i EU, håndhæves og styrkes.

EU skal have en naturlov. En lov på linje med EU’s klimalov, green deal, men for naturen, så vi også sikrer, at vi også har vild natur i fremtiden.

EU skal have en fælles areal- og ressourcestrategi, det vil sige en fælles strategi for hvordan vi sikrer en fair og koordineret brug af EU's areal og ressourcer så der både tænkes på produktion af vedvarende energi, naturbevaring, vandbrug og fødevareproduktion

Klima- og biodiversitetskrisen påvirker alle politikområder, og det er afgørende, at vi ikke betragter klima og biodiversitet som modsætninger eller ignorerer dem i vores generelle politiske overvejelser. Klima- og naturpolitik er geopolitik. Klima- og naturpolitik er migrationspolitik. Klima- og naturpolitik er økonomisk politik.  

Du skal sætte dit kryds ved mig hvis du vil have en grøn socialliberal hvirvelvind ind i EU. En stemme på mig er en stemme for krisehåndtering nu, så vi og fremtidige generationer ikke skal lide unødigt - heller ikke økonomisk
Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Kontakt mig

Jeg tror på dialog og på at vi skal finde løsninger sammen.

Har du spørgsmål eller lyst til at være med på den grønne kampagne, så skriv eller ring på 20 24 88 29 eller a.s.henningsen@hotmail.com

Følg mig på:

Facebook 

Instagram 

X 

LinkedIn

Støt min kampagne via Mobile Pay: 31 40 04

Støt Anne-Sofies kampagne på MobilePay