Brian Køster

Brian Køster

Folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds, medlem af Hovedbestyrelsen
Københavns Omegns Storkreds
Jeg er pragmatisk socialliberal og ser det som min opgave at levere løsninger. Jeg værdsætter den unikke skandinaviske model, hvor vi har taget de bedste elementer fra øst og vest og samlet det hen over midten i den gyldne middelvej. Jeg værdsætter, at radikale er et sted, hvor videnskaben bliver taget seriøst og hvor alle behandles ens.
Brian Køster

Klima

Klimakrisen er et globalt problem og kan kun løses i fællesskab, men det er ubetinget den største opgave som vi skal løse. Vi skal gå forrest og vise vejen med en klimafond. Vi skal sætte rammerne for at danske virksomheder kan være med helt fremme i den grønne omstilling.

Sundhed

I takt med den demografiske udvikling er udgifterne til sundhed på en himmelflugt vi kun har set starten af. Vi mangler personale: Sosu medarbejdere, sygeplejersker og læger. På det økonomiske område taler man om at gøre kagen større. På sundhedsområdet skal vi gøre sygdomsbyrden mindre hvis vi skal gøre det bedre.

Kun 3 procent af sundhedsbudgettet bliver brugt på forebyggelse, mens potentialet for mange af de store sygdomsområder som diabetes, hjerte kar og kræft er mange gange større. Vi har brug for omkostningseffektive løsninger, retfærdige arbejdsforhold og mulighed for at andre faggrupper kan aflaste.

Demokrati

Vores demokrati er vores styrke. Vi lever i et af verdens mest demokratiske samfund. Når vi oplever, at vi har indflydelse er vi stærke. Men demokratiet er under pres og der er behov for at vi samler os om det. Partierne har færre medlemmer end nogensinde før. Demokratiet er dig og mig. Jeg vil arbejde for at flere mennesker i højere grad deltager i politik over hele linjen. Når vi bryder meninger i fredsommelighed er vi stærke.

2019 - nu
NU
Seniorforsker Kræftens Bekæmpelse
2007 - 2019
Postdoc/PhD/Videnskabelig medarbejder Kræftens Bekæmpelse
2006 - 2007
Forskningsassistent Københavns Universitet
2004 - 2005
Flyttechauffør Bøgeskov A/S
Uddannelse
Biokemi
1996-2003: Københavns Universitet
1993-1996: Matematisk student
Tillidshverv
Radikale Venstre Hvidovre: Bestyrelsesmedlem
Næstformand: Radikale Venstres sundhedspolitisk dialogforum

Brian er opstillet i Hvidovrekredsen i Københavns Omegns Storkreds.