Christian Holm Donatzky

Christian Holm Donatzky

Byrådsmedlem
Helsingør Kommune
Børnene er vores fremtid, og deres fremtid skal ikke afgøres af den livssituation, de bliver født ind i. Alle børn skal have lige muligheder.
Christian Holm Donatzky

Fart på den grønne omstilling

Klima- og naturkrisen er akut, og vi skal tænke klimahandling ind i alle politiske beslutninger. Den grønne transport skal prioriteres, så det bliver lettere at tage cykel, bus eller tog. Togtrafikken i Nordsjælland og især Kystbanen skal være bedre. Supercykelstinettet skal udvides til Hillerød, Helsingør, Helsinge og Hundested. Biodiversiteten skal styrkes og udledningerne til Øresund begrænses.

Lige muligheder for alle børn og unge

Børnene er vores fremtid, og deres fremtid skal ikke afgøres af den livssituation, de bliver født ind i. Alle børn skal have lige muligheder. Kommunerne skal have rammerne til at sikre gode daginstitutioner, skoler og tidlig indsats. Pædagog- og læreruddannelserne skal forbedres, så vi får flere pædagoger og lærere med kompetencerne til at udvikle vores børn. Unge i mistrivsel skal hjælpes.

Værn om frihedsrettigheder og demokrati

I de seneste 20 år er de individuelle frihedsrettigheder blevet undermineret. Mere overvågning og lukkethed hos staten. Det sker på bekostning af de frihedsrettigheder, som er demokratiets fundament. Logningen af danskerne på net og telefon skal stoppes. Offentlighedsloven skal ændres, så der bliver større gennemsigtighed. Jeg vil bidrage til et samarbejdende folketing med grundig lovbehandling.

Om mig

Jeg er cand.mag. i historie og samfundsfag og selvstændig - driver virksomheden History Tours.

Jeg ror kajak, cykler og elsker kultur - musik, litteratur og film.

2018 - 2021
Formand for By-, Plan- og Miljøudvalget
2014 - 2021
Byrådsmedlem i Helsingør Kommune
2014 - 2017
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget
2003 - nu
NU
Driver virksomheden History Tours, der laver historiske byvandringer, foredrag og events