Christina Thorholm

Christina Thorholm

Byrådsmedlem i Hillerød Kommune
Folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds
Jeg bruger min erfaring som pædagog, uddannet i økonomi og ledelse til at skabe politik, der fungerer i virkeligheden.
Christina Thorholm

Jeg vil gerne forsætte Folketingsarbejdet, da jeg vil gøre op med en kultur præget af lappeløsninger, og i stedet arbejde for reelle løsninger på de store vilde problemer. Vi står midt i en trivselskrise, en klimakrise, og ikke mindst en velfærdskrise og økonomisk krise. For længe har man fra politisk hold valgt at putte plastre på åbne sår, i stedet for at lave gennemgribende forbedringer, der hvor det har trængt allermest. Men disse lappeløsninger skal vi gøre op med. Nogen vil mene, at min politik er udgifter i et Excel-ark, men for mig handler politik om, hvordan vi bedst investerer i mennesker.

Jeg har erfaret, at når jeg tager kampen med ministrene, kan jeg sikre radikale forbedringer for børn, unge og ældres trivsel. Jeg er vedholdende og sætter en dyd i at lytte til mennesker og samarbejde med både rød og blå blok, samt eksperter og interessenter. Med mine mange års erfaring fra lokalpolitik og fra mit arbejde i det offentlige - kender jeg til virkeligheden ude hvor det offentlige møder borgeren.

Jeg vil gerne trække i arbejdstøjet, da jeg brænder for at øge trivslen hos børn, unge og ældre.

Alt for mange mennesker oplever ikke, at de får den rette hjælp, når de har behov for den. Det kalder på handling, at så mange børn og unge gå rundt med ondt i sjælen, samt at vores seniorer og ældre føler sig ensomme og begrænset i deres muligheder.

Min drøm er at velfærdsmedarbejderne få den status, som de fortjener. Vi har brug for dygtige pædagoger, lærere og sundhedsmedarbejdere i vores velfærdssamfund. Samtidig med at vi sikrer bedre arbejds- og lønforhold for vores trængte medarbejdere i velfærden.

Derudover er det afgørende i denne tid, at vi politikere sætter handling bag ordene og tager et større klimaansvar. Jeg vil presse på, at Danmark beholder den grønne førertrøje og sikrer klimaneutralitet allerede i 2040. Dette kræver, at vi investerer i grøn omstilling og betaler for den CO2 vi forbruger, for vi må ikke sende regningen videre til næste generation.

Børn og unges trivsel er vores ansvar!

Vi skal investere i børn og unge. Deres trivsel skal styrkes – da alt for mange unge forlader skolen uden de nødvendige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt for mig, at Radikale Venstre vil investere i et børneløft på 1. mia. kr., nedsætte en trivselskommission og sikre, at der er flere uddannede pædagoger i vores dagtilbud og lærer i folkeskolerne. Investeringer som vil styrke børn og unges trivsel.

Her er det vigtigt, at flere får den rette hjælp hurtigere. Jeg kæmper for at styrke samarbejdet mellem kommune, region og om bedre kvalitet og behandling i vores sundhedssektor. Her et det forebyggende arbejde af både fysiske og psykiske sygdom vigtig - med mulighed for hurtigere udredning og behandling. Jeg kæmper for, at vores børn og unge psykiske helbred ikke forværres af at stå nederst på de lange ventelister.

Jeg kæmper for, bedre mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv. Så det er nemmere for familier at gå på deltid – da der skal være plads til både et arbejdsliv og et familieliv. Så vi fra Christiansborg sikrer, at der er plads til mennesker og trivsel.

Sofie Carsten Nielsen og Christina Thorholm til klimademonstration i Hillerød

Fleksibilitet og fællesskab er centralt for det gode seniorliv!

Mange seniorer vil fortsat gerne være en del af arbejdslivet og nyde den identitet og det fællesskab, som arbejdslivet skaber. Jeg vil skabe bedre muligheder for at blive i beskæftigelse – også som senior. Det handler om fleksibilitet og ret til deltid, fordi det skaber bedre mulighed for at forene seniorliv med beskæftigelse sidst i arbejdslivet.

Flere seniorer skal føle, at de er velkommen til at deltage i fællesskabet på arbejdsmarkedet så længe som muligt, så jeg vil sætte en stopper for aldersdiskrimination.

Ældre medborgere skal føle sig som en ældrestyrke så længe som muligt.

Alt for mange mennesker lever med kroniske sygdomme - sygdomme vi kan forebygge. Derfor kæmper jeg for et helhedsperspektiv i vores sundhedssystem, hvor vi forebygger fremfor at symptombehandle bl.a. kroniske sygdomme. På denne måde kan flere mennesker leve aktive og gode liv. For det må ikke være et postnummerlotteri om, man vinder den rette behandling. Vi skal have den hjælp, vi har brug for, når vi er mest sårbare. Hjælpen skal være mere fleksibel. Det enkelt menneske skal have mulighed for at tilkøbe hjælp i ældreplejen.

Det skal være trygt at blive ældre, så jeg kæmper for mulighed for at være del af fællesskaber med flere seniorboliger.

1/0

Grønt generationsansvar!

Vi kan ikke tillade os at sende regningen videre til vores børn. Det er simpelt. Vores klimaaftryk er for stort og skal reduceres. Radikale Venstre har en vision og en plan for, at vi sikrer en grøn omstilling allerede i 2040. Sådan får vi et 110 % grønt Danmark – hvilket er en mere ambitiøs plan, end den regeringen har sat i 2050. Det handler om partnerskaber, hvor løsningerne udvikles i fællesskaber for at reducere vores CO2 forbrug.

Radikale Venstre vil investere i grønne løsninger og grøn energi. Vi kæmper for en grøn skattereform, hvor vi betaler for den CO2, vi udleder. For mig er det vigtigt, at lovgivningen understøtter, at vi gør det lettere for forbrugere at træffe det bæredygtige valg. Det handler ikke kun om hvad der kommer i indkøbskurven i supermarkedet. Men også om valg af transport, tøj, byggeri og energi. Jeg lægger vægt på, at vi omstiller til en bedre offentlig transport med mere attraktive muligheder for cyklister – også i Nordsjælland.

Opstillingskreds

Christina Thorholm er opstillet som folketingskandidat i Hillerødkredsen i Nordsjællands Storkreds.