Jino Victoria Doabi

Jino Doabi

Københavns Kommune
Jeg drømmer om et lige København, hvor alle føler sig en del af fællesskabet. Lige muligheder er afgørende for, hvordan vi klarer os i livet. Jeg drømmer om flere grønne pletter og en CO2-fri by. Jeg drømmer om, at unge ikke skal kæmpe for, at finde en bolig. Og så drømmer jeg om, at børn vokser op og får lyst til at stifte familie i byen, blive i København og blive gamle her.
Jino Doabi

Beskæftigelse

Det er afgørende at vi markant forbedrer erhvervslivets vilkår, hvis vi reelt ønsker beskæftigelsesmæssig fremgang. Danmarks hovedstad er på 71. plads i landet når gælder erhvervsvilkår. Det er for ringe at Danmarks ansigt ud til den internationale scene ligger så dårligt an. Det skal være attraktivt at drive forretning i byen, da det vil tiltrække arbejdskraft, bidrage til flere arbejdspladser og bidrage til et levende bybillede.

Integration

Integration foregår i høj grad på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet. Men integration foregår også i de nære fællesskaber. Det er i fællesskaberne og gennem socialisering, at vi møder hinanden på tværs af forskelligheder og lærer af hinanden.

For min egen integration har foreningslivet og uddannelsesinstitutionerne været en central faktor. Vi har brug for ildsjæle og lærere som ser folk præcis, som de mennesker de er, præcis ligesom min første dansklærer Ulla, så mig for den jeg er. Ulla så mig og mine behov, og har aldrig givet slip på mig siden. Hun er den person jeg glæder mig til at gøre stolt, og vise taknemmelighed over for. Derfor mener jeg at Københavns Kommune skal investere i integrationen. Flere unge drenge og piger skal vælge en uddannelse, og det må være kommunens pligt at sørge for at flere tilvælger vores fællesskaber. Det er altafgørende for hvilke valg de unge træffer senere i livet.

Vi skal byde velkommen til de unge som ønsker at tage del i vores fællesskaber. Det gælder både på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og i nattelivet. Når Ahmeds venner kan komme ind på en bar eller diskotek, men Ahmed bliver afvist, er det et tydelig tegn på diskrimination. Det kan og skal vi aldrig acceptere. Det skal sanktioneres og unge minoriteter skal vide, at diskrimination tages seriøst i et København, hvor vi bryster os af byens mangfoldighed. De skal ikke afvises i døren på vej ind i et af vores mange fællesskaber.

Ligestilling

Ligestilling skal gælde alle - uanset baggrund

Ligestillingskampen er ligesom et løg. Det har rigtig mange lag, og det tager tid at pille fra hinanden. Det ændrer ikke ved nødvendigheden for at komme uligheden til bunds.

Ligestilling skal gælde alle steder i samfundet. Det skal gælde i erhvervslivet, barselsfordeling, og i mulighederne for unge og kvinder. I 2020 kom det frem, at Københavns Kommune er massivt præget af unge der ikke føler, de har friheden til selvbestemmelse og føler sig socialt kontrolleret. Københavns Kommune skal på ingen måde acceptere social kontrol. Jeg foreslår at kommunen i stedet investerer i det lokale. Det er der udfordringerne ligger. Der er allerede lokale ildsjæle, som brænder for og gør en kæmpe indsats i arbejdet mod social kontrol. Det er disse lokale ildsjæle og organisationer vi skal investere i. Vi skal kigge på Odense, hvor organisationen Søstre mod Vold og Kontrol, yder en kæmpe indsats. De arbejder for at styrke kvinder, og hjælper dem med at opnå social og økonomisk frihed. De kvinder der tidligere har været udsat for social kontrol, udgør i dag fundamentet for Søstre mod Vold og Kontrol. Det kan vi lære noget af her i hovedstaden.

Kort om mig

Jeg har dedikeret hele mit liv til at bekæmpe uretfærdighed, diskrimination og ulighed. Det vil jeg gøre resten af mit liv.

Som minoritetskvinde og kvoteflygtning har politik været afgørende for, hvor jeg er i dag. Både på godt og ondt. For 24 år siden flygtede jeg sammen med mine forældre og min på daværende tidspunkt 11 måneder gamle lillebror. Vi flygtede ikke pga. økonomi, bedre livsvilkår og kontanthjælp, som diskursen om flygtninge ofte lyder på. Vi flygtede pga. politiske anliggender. Mine forældre kæmpede aktivt imod præstestyret som del af den kurdiske minoritet i Iran.

Når jeg tænker på mine forældres evige kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder, føler jeg både lyst, men også pligt til at fortsætte deres seje kamp. Mine forældres kamp har sat sig som motivationsfaktor. Jeg har privilegier, som friheden til at ytre mig, som de ikke havde. Jeg tror på, at vi skal beskytte og værne om demokratiet og dets rettigheder, samt insistere på lige muligheder. For alle. Jeg tror på, at der skal kæmpes for dette hver evig eneste dag. Danmark og demokratiet har givet mig så meget. Derfor føler jeg en pligt til at give noget tilbage til et samfund, der har givet mig de bedste forudsætninger for at lykkes i livet. De muligheder jeg har fået, mener jeg at alle, uanset baggrund, skal have. Jeg kan, med min erfaring som kvoteflygtning i systemet, bidrage til at løfte københavnere og vores by i en mere mangfoldig og lige retning. Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at gøre noget godt for andre, som andre har gjort for mig.

Andet:

  • Konsulent
  • Statskundskabsstuderende
  • Find mig på LinkedIn