Fredensborg Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at bo og leve for alle uanset køn, alder, social baggrund og etnicitet - et rart sted for alle.
Så derfor ønsker jeg, at vi fortsætter med den grønne omstilling, fortsat afvikler vores gæld, sørger for at bygninger, veje og stier bliver vedligeholdt, og vi har særlig fokus på vores kerneydelser for børn, unge, udsatte borgere og mennesker med handicap.
Mine mærkesager
Jeg vil især arbejde for:
- Flere uddannede pædagoger og lærere til vores børn og unge.
- Fortsat investering i en grøn omstilling for en bedre økonomi, bedre biodiversitet og laveres CO2 udslip
- Ingen svømmehal og ingen skattelettelser før den ordinære gæld er helt væk.
- Kommunens bygninger, veje og stier skal fortsat vedligeholdes.
- Et rigt kultur-, fritids- og idrætsliv - herunder velfungerende biblioteker.
- Særlig omsorg for udsatte borgere og for de svageste ældre.
Om mig
Jeg er 62 år og har boet i Fredensborg Kommune i mere end 55 år. Jeg er gift med Tine og sammen har vi to døtre og seks børnebørn, som alle er bosat i Fredensborg Kommune.
Jeg arbejder til daglig som erhvervsvejleder og er desuden tillidsrepræsentant. Jeg har været medlem af byrådet i 18 år - herunder 16 år som udvalgsformand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget. Desuden er jeg medlem af Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget samt næstformand i Infrastruktur og Teknikudvalget.
I mine 18 år i byrådet er jeg kendt for at være ordholdende, god til at samarbejde, overholde indgåede aftaler samt været meget mødestabil i mit politiske arbejde.
I min fritid holder jeg af, at være sammen med min familie og følger med stor glæde mine 6 børnebørns skolegang, fritidsinteresser inden for både sport og kultur i Fredensborg Kommune.
Selv spiller jeg tennis og var i mine yngre dage også aktiv fodbold- og håndboldspiller.