Line Rasmussen

Line Rasmussen

Folketingskandidat i Østjyllands Storkreds
Medlem af Hovedbestyrelsen

Socialliberal, feminist og poppige

Jeg er født og opvokset i Randers. Nogle dage har jeg strikkepinde i hænderne, podcast i ørerne og et stykke bagværk foran mig. Andre dage er jeg til politiske møder, på universitetet eller på arbejdet.

Mine bedste dage er dog altid i fællesskaber. Jeg blev kaldt feminist af min lærer før jeg vidste hvad ordet betød. Nogle år senere blev jeg radikal. Men du kan altid finde mig på dansegulvet hvis de spiller Beyonce.

Line Rasmussen

Liv i fjorden, liv i Danmark

Nordic Waste har smadret en kommunes budgetter. Jordskredet smadrede også Alling Å og var tæt på at begrave husene i Ølst.

Det må ikke ske igen. Hverken i Randers, Slagelse eller Guldborgssund. Derfor vil jeg kæmpe for bedre miljø i hele Danmark, og jeg vil gerne være fiskeopdrætter for laksene i Randers Fjord - og for fiskene i vores stendøde fjorde landet over.

Bus på landet, tog til tiden

Jylland er langt fra København. Randers er langt fra Aarhus. Øster Tørslev er langt fra Randers.

Busruter beskæres, ungdomstilbud og skoler nedlægges, og vi bliver mere og mere opdelte.

Danskerne skal kunne bo hvor de vil. Hjemmearbejde har gjort det muligt at flytte på landet. Vi skal give folk lyst til at gøre det. Dem, hvis job ikke muliggør hjemmearbejde skal også kunne bo på landet. Begge ting skal være mulige.

Line Rasmussen

En ud af mange, sammen om Danmark

Danmark er et lille land, med mange forskellige mennesker. Uanset seksualitet, religion eller køn skal der være plads til os alle. Man skal føle sig tryg i sin identitet, uanset hvor i landet man er.

Jeg vil kæmpe for lige rettigheder for alle og skabe plads til, at vi danskere kan være lige dem vi vil være. Det gælder især dem der har det svært - børn der ikke kommer i skole, unge der er ekskluderet fra fællesskab og mennesker, der er faldet igennem hullerne i sikkerhedsnettet.

Jeg tror på danskerne - gør du?

Nogen mener at vi lever i krisernes tid. Jeg lever i håbets tid. Troen på at skabe et bedre samfund driver mig fremad.

Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for ideer, samspil og kritik - fordi uden andres synspunkter bliver løsningerne unuancerede og virkelighedsfjerne.

Derfor opfordrer jeg dig til at kontakte mig på mail, eller skriv til mig på sociale medier.

Line Rasmussen er opstillet som folketingskandidat i Randers Nordkredsen og Randers Sydkredsen i Østjyllands Storkreds.

Line Rasmussen på talerstolen på landsmødet 2024

Kontakt Line