Mærkesager
Forsyningssikkerhed
Vi står over for en usikker fremtid. Klimaforandringer, krig og forsyningssikkerhed kan ændre vores virkelighed. Vi bør ikke være afhængige af russisk eller saudisk olie. EU skal konkurrere med Kina på teknologi og grøn energi. 90% af Solceller i EU produceres i Kina pga. udkonkurrering af europæiske producenter. Det samme kan ske for elbiler. Også 90% af vores medicin kommer fra Kina og Indien.
Klima og Miljø
Klimaforandringerne er virkelige, og de er her allerede. Derfor skal vi ikke blot gøre, hvad vi kan for at mindske hastigheden på forandringerne, men også forberede os på at leve med dem. Miljøproblemerne respekterer heller ikke grænser. For eksempel kommer 70% af luftforureningen i København, fra udlandet. Prisen for at vente med at handle på klima vil være astronomisk, økonomisk og menneskeligt.
Sikkerhed
Vi er desværre allerede et land i krig. Selv om vi pt. "kun" betaler med penge og det er Ukrainerne som betaler med deres liv, er jeg bange for at det kun går i en retning. Kina, Iran og Nordkorea har nu åbent valgt at støtte Rusland. Så vi må desværre forberede os på, at EU kommer under angreb, både direkte og indirekte. Derfor skal vi også ruste os til at kunne beskytte os selv.
Martin Schepelern er opstillet som kandidat til Europa-Parlamentet i Nordsjællands Storkreds.