Mine mærkesager
Børnene først og en stærkere og friere skole
Jeg vil gerne styrke folkeskolen. Vi har generelt en høj standard for vores skoler - men der er også mange der trænger til et løft - både indeklima, udvidelser, pædagogiske forbedringer, faglokaler og udearealer - har vi mange ønsker til.
Det er vigtigt, at de enkelte institutioner får stor frihed til at ansætte, så det giver mening i forhold til deres behov og en generel styrket normering ikke må gå ud over dem der har særlig brug for ekstra.
En grønnere kommune
Kolding skal have meget mere vedvarende og grøn energi. Vi vil derfor som det første arbejde med at vi som kommune er med til at skabe en samlet plan for vedvarende energi - med en kombination af sol, vind, jord-, spildvarme, energibesparelser og andre former.
Vi vil gerne have flere bud på hvordan vi får løst udfordringerne - og vi vil gøre der SAMMEN med borgerne og lokalområder, så vi får løsninger der virker i praksis og for dem, der bor her.
Mere kultur og fritid til flere
Vi har et fantastisk kulturliv i Kolding med rigtig mange fyrtårne fx Trapholt, Koldinghus, Skamlingsbanken, Christiansfeld - og rigtig meget "hverdagskultur" fra Bibliotekerne, Nicolai, Godset, Stadsarkivet og Kulturskolen. Vi tror, at det kan trække endnu flere tilflyttere og turister til med et rigt og aktivt kulturliv. Vi ville gerne investere mere - men vi tror også at vi kan åbne op til mange flere med dét vi har nu og skabe endnu mere synergi mellem de enkelte kulturinstitutioner og skolerne - og dermed få MERE KULTUR TIL FLERE!
Om mig
Jeg er kandidat, fordi jeg ikke kan lade være. Man skal gøre en forskel - og kommunen er dér hvor lokaldemokratiet for alvor lever - og det er dét jeg brænder for. Jeg oplever, at man faktisk kan gøre en forskel og være med til at påvirke rigtig meget i det lokale demokrati-arbejdstøj.
Jeg synes, at Margrethe Vestager er cool - hun tør sætte sig for bordenden og lægge arm med både de store spillere og de virkelige problemer. Sådan er det jo!
Jeg lytter gerne til meget og blandet musik. Men danske kunstnere som Katinka, Kwamie Liv, Carl Emil Petersen og Claus Hempler er fast på min playliste.