Michael Flarup

Michael Flarup

Kandidat til Europa-Parlamentet, suppleant til Hovedbestyrelsen
Vestjyllands Storkreds

At stå på EP-listen til valg er en af de mest ærefulde ting, jeg har fået lov til i mit liv. Nuvel, alle kan gøre det, og det er netop grundstenen i vores demokrati, men det er jo ikke alle, der rent faktisk gør det. At få lov til at stille mig til rådighed for vores demokrati, gør mig personligt uendelig stolt.

Mit navn er Michael Flarup, og jeg stiller op fordi jeg mener, at jeg kan bidrage til en stærk og mangfoldig kandidatliste, hvor jeg som bosiddende i det midtjyske kan bidrage med at bringe det lokale og globale sammen.

Den Europæiske Union bygger på en ide om, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig, og det er ikke uvæsentligt, når den historiske grundlæggelse af EU følger efter to verdenskrige. 

Jeg er kandidat til Europa-Parlamentet, fordi det for mig stadig en ide, der er værd at kæmpe for og tro på. 

Vi har som europæere stadig brug for at kæmpe for vores personlige og demokratiske frihed. 

Ligesom vi stadig har kriser, der skal findes løsninger på, så vi kan give et godt Europa videre til vores børn og børnebørn.

Jeg tror på, at vi står i en historisk brydningstid, hvor de nye veje bringer vores samfund nye steder hen, på samme måde som mennesket i 1300tallets renæssance eller i industrialiseringen i begyndelsen af 1850. 

Dengang har man mærket, at noget nyt var på vej. Det mærker vi også nu. Vi ved, at der er behov for at tænke i nye baner, når det kommer til cirkulær økonomi, bæredygtig produktion, arbejdskraftens bevægelighed og alle de andre ting, som presser sig på for at tage favntag om den virkelighed, vi står i og den nye verden, vi bevæger os henimod. 

Det er derfor jeg igen står på listen, fordi demokratiet ikke kun er en styreform, men også personer i relationer, der engagerer sig i samtale og medborgerskabet.

2013 - NU
Skoleledelse
2022 - NU
NU
Bestyrelsesmedlem hos Medieskolerne Viborg
2021 - NU
NU
Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Viborg
2020 - NU
Bestyrelsesmedlem i Skolelederforeningen Afd. Viborg
Uddannelse
Cand.pæd i Antropologi, diplom i ledelse, coaching, lærer

Opstillingskreds

Michael Flarup er opstillet som kandidat til Europa-Parlamentet i Vestjyllands Storkreds.