Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi
Det gør jeg, fordi jeg er idealist, hårdtarbejdende og har store visioner for, hvordan jeg via mit politiske arbejde kan være med til at rykke Fredensborg kommune i en mere bæredygtig retning. Det er også mine idealer, der har været medvirkende til, at jeg ihærdigt forsøger at påvirke de unge mennesker, der ikke ser sig selv repræsenteret ude i "virkeligheden".
Jeg har boet i Fredensborg kommune siden 2007 og har hver gang der har været kommunalvalg savnet at kunne spejle mig i en kandidat, der ligner mig selv og som jeg kan se repræsentere min stemme.
Radikale Venstre har udrettet enorme forandringer i Fredensborg kommune, og jeg vil gerne være med til at forny byrådet med min stemme og jeg håber derfor, at jeg kan få en plads i Fredensborg Byråd, når borgerne skal stemme den 16. november. Du kan læse kort om mine mærkesager på denne side, ellers kan du læse meget mere på min egen hjemmeside www.stemsoma.dk.
Mine mærkesager
Kort fortalt, så vil jeg arbejde hårdt for, at:
- Alle børn, uanset baggrund, får en god start på børnelivet! Fredensborg kommune skal være en attraktiv by for unge at bosætte sig i samt etablere sig i. Derfor skal vi have langt bedre relle minimumsnormeringer i vores dagsinstitutioner end vi har i dag.
- Vi skal tage mental sundhed blandt unge mere alvorligt og tale højt om det. Mental trivsel og ens fremtidsmuligheder hænger sammen. Dét at have en sund og robust psyke hænger sammen med at klare sig godt i skolen. Derfor skal vi forebygge mistrivsel i klasselokalerne og turde gentænke folkeskolen som helhed.
- Fredensborg kommune skal være en kommune for alle - uanset hudfarve, etnicitet, seksualitet, køn, religion, handicap eller kultur. Derfor vil jeg arbejde for lige muligheder og bedre retssikkerhed for alle.
- En Borgerambassadør, der kan hjælpe borgerne igennem mødet med systemet kunne være én måde at imødegå behovet på.