I henhold til Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, jf. bekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019, §3, stk. 2 skal der i landsforbundets årsrapport oplyses om modtagne tilskud fra private tilskudsydere over 21.900 kr.
Donationer i 2021
Oplysninger om donationer til lokale foreningsled og kandidater er baseret på indrapporterede oplysninger fra lokalforeninger og kandidater.
Indberetningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for Radikale Venstre til folketingsvalg og regionsrådsvalg, indberettes til regionsrådet og vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Indberetningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for Radikale Venstre til kommunalvalg, indberettes til kommunalbestyrelsen og vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Radikale Venstres landsforbund ikke ved disse oplysninger indestår for, at oplysninger om private tilskud til partiets kandidater bliver indberettet som oplyst.