Politik­udvikling og politisk ind­flydelse i Radikale Venstre

Den radikale politik udvikles i et samspil mellem de folkevalgte og deres baglande tilsammen kaldet det Radikale landsforbund. De radikale synspunkter kan udspringe fra mange steder i landsforbundet, men de formes altid i samtale.

Nogle gange opstår ideerne til et politisk forslag hos et regionsrådsmedlem, et folketingsmedlem, et medlem af Europa-Parlamentet eller et byrådsmedlem. Både MF'erne og MEP'erne er fuldtidspolitikere og færdes hver dag i en politisk sammenhæng, hvor der er konkrete forhandlinger og aktuelle spørgsmål, som der skal findes svar på.

Andre gange begynder processen hos et medlem, som i sit private eller professionelle liv kan se, at noget kan gøres på en anden og bedre måde. Og dette medlem bringer så sin sag frem i Radikale Venstre.

I løbet af året har vi også en række arrangementer, hvor vi drøfter vores fælles samfund og dets fremtid. Nytårsstævnet, politiske værksteder og folkemødet eksempelvis. Ligesom vores Internationale Udvalg afholder International dag. I alle disse møder mellem mennesker opstår nye tanker og nye ideer.

Alle disse veje fører til politik. Og undertiden fører de til formuleret radikal politik.

Al god politik begynder med en samtale og i det følgende har vi forsøgt at beskrive, hvor og hvordan samtalen føres i Radikale Venstre og hvilke dokumenter og arbejdsgrupper, der ligger til grund for samtalen.

Radikale Venstre har sit politiske udgangspunkt i sit politiske principprogram. Det nuværende principprogram blev vedtaget ved landsmødet i september 2022.

Du kan læse principprogrammet her.

Ved siden af principprogrammet har Radikale Venstre en række politikprogrammer. Udover at præcisere og præsentere Radikale Venstres holdninger inden for et specifikt politikområde, vil programmerne også ofte indeholde forslag til en række tiltag.

Politikprogrammer bliver til ved en grundig proces. Hovedbestyrelsen nedsætter en skrivegruppe og vedtægterne sikrer mulighed for repræsentation fra hele landet i skrivegruppen. Når programmet har en nogenlunde færdig form drøftes det i hovedbestyrelsen og sendes derefter til alle 98 kommuneforeninger og bydelsforeninger til udtalelse, inden det til sidst kommer tilbage til endelig vedtagelse i hovedbestyrelsen. Til gengæld for den lange tilblivelsesproces gælder de i fem år, og både midtvejs og afslutningsvist gøres der status på, hvor mange af de ideer, der er formuleret i programmet, der er blevet til virkelighed.

Du kan læse de vedtagne programmer her.

Resolutioner er meget kortfattede præciseringer af specifikke politiske spørgsmål, målsætninger og visioner. Medicinsk cannabis, sommerhusregler, ligestilling etc. Resolutionerne vedtages på landsmødet og har en gyldighed på tre år. Mens tilblivelsen af både politikprogrammer og holdningspapirer igangsættes af hovedbestyrelsen på forretningsudvalgets foranledning, bliver resolutionerne formuleret af medlemmer fra hele landet forud for landsmødet hvert år. Der skal kun en god håndfuld medlemmer til for at få en resolution prøvet af landsmødet.

Når resolutionerne er vedtaget, tager folketingsgruppen, bestik af dem, der retter sig mod folketingsarbejdet, og folketingsgruppen lægger en plan (et såkaldt politisk budget) for, hvilke af resolutionerne de forventer at kunne bringe i spil i den kommende folkestingsforsamling. Ved det næstkommende landsmøde aflægger folketingsgruppen tilsvarende regnskab for det forgange politiske år.
Ligeledes tager kommunalpolitisk netværk og gruppen i Europaparlamentet de relevante resolutioner til efterretning og inddrager dem i deres politiske arbejde.

Du kan læse alle vedtagne resolutioner her.

En sidste mulighed for at få landsforbundet som afsender af et politisk budskab er at få den radikale hovedbestyrelse til at udtale sig om en konkret sag. I de tilfælde vil selve formuleringen være forfattet af et HB-medlem, som bringer det frem for hovedbestyrelsen, som mødes seks gange om året. Disse formuleringer vil som oftest være både meget kortfattede og forholde sig til meget aktualiserede problemstillinger.

Læs tidligere udtalelser her.

Alt det forudgående er landsforbundets (folkevalgte og baglandets) fælles politiske grundlag, som alle led i Radikale Venstre gør deres bedste for at føre frem ved enhver given og relevant lejlighed.

I den politiske hverdag skal holdningerne omsættes til beslutninger. Her skal de omformes til konkret lovgivning eller beslutningsforslag, som kan føres ind i Folketingssalen, i byrådene, Regionsrådene og i Europaparlamentet.

Mens vi selv kan bestemme, hvad vi vil mene noget om, når vi formulerer politik i landsforbundet, står vores folkevalgte altid midt i en dagsorden, som vi nok har indflydelse på, men ikke kan bestemme over. Det gælder både i forhold til tempo og prioritering. Nogle gange kan vi være proaktive, andre gange må vi handle hurtigt og reaktivt på et spørgsmål, som pludselig er blevet akut.

Styrken i Radikale Venstres todelte struktur er præcis, som Th Zahle formulerede det i 1905, at landsforbundet udstikker principper og mål, mens de folkevalgte kæmper for at nå målene ’inden for rammerne af det parlamentariske arbejde’.

Når der er god tid og vi kender problemstillingerne i forvejen, vil spørgsmålene blive taget op til dialog med den radikale hovedbestyrelse. Her mødes vi seks gange om året og drøfter aktuel politik.

I forbindelse med politiske udspil eller større aftaler er der et større forarbejde, hvor både relevante folk i og uden for Radikale Venstre inddrages. Samtidig med at udspil og aftaler bliver offentliggjort udsendes der også et detaljeret og begrundet baglandsbrief til alle, der er valgt til en tillidspost i Radikale Venstre.

Læs alle de politiske udspil her.

Som hovedregel er der god samklang mellem den politik, vi har formuleret i fællesskab, og de beslutninger de folkevalgte er med til at føre ud i verden. Men der er et spillerum. Det kan være byrådsvalgte og regionsrådsvalgte som pga. lokale forhold og regionale aftale vælger en lidt anden vej end den, der er formuleret i politikpapirerne, og i Europa-Parlamentet kan vores medlemmer være bundet af aftaler i ALDE, som er vores europæiske fællesparti. Ligeledes kan vi sidde i regering og have indgået aftaler med regeringspartnere, som gør, at vi som regeringen er blevet enige om en politik, som er udtryk for et kompromis. Radikale Venstre har også en lang tradition for at være med i forlig, fordi vi mener, det er bedre at være med også i svære beslutninger frem for at disse formes uden radikal indflydelse.

Uenighed kan på den ene side være en udfordring. På den anden side er den også et vilkår i et parti med en toleddet struktur, som både bygger på og forudsætter samtalen. Uenighed er derfor også en mulighed for, at vi alle bliver klogere og en væsentlig drivkraft i et parti, der hele tiden udvikler sin politik.

Radikale Venstre har siden 1905 haft en stærk forbindelse mellem et politikudviklende og politikformulerende landsforbund og en folketingsgruppe som til stadighed har søgt ansvaret og indflydelsen. Ansvar og indflydelse i et folkestyre baserer sig på kompromisser og man får jord på fingrene. Til gengæld er listen af resultater blevet lang. Samtidig opstår holdningerne ikke af ingenting, men tværtimod af den stadig politiske samtale i partiet og den konstante vekselvirkning mellem folkevalgte og landsforbund.

I Radikale Venstre forsøger vi ikke at skjule uenigheder, men at give rum for gode samtaler om både holdningerne og processerne frem til de politiske beslutninger.

Når Radikale Venstre har regeringsansvar, er det vigtigt at have en fælles forståelse af de vilkår, som samtalen i Radikale Venstre kan fungere under. Hovedbestyrelsen, som mellem landsmøderne er landsforbundets øverste myndighed, er et fortroligt sparringsrum, hvor det er muligt for folkevalgte at føre en ærlig og fordomsfri samtale om de udfordringer, der har været omkring en indgået aftale. Tilsvarende kan hovedbestyrelsen forvente, at de folkevalgte i dette forum fremlægger det radikale syn og ikke regeringens syn på sagen.

Den Radikale hovedbestyrelse er på næsten 100 personer og er den største direkte valgte hovedbestyrelse for et politisk parti. Men det er ikke den eneste vej til at få politisk indflydelse.

Debatforum
Radikale Venstres debatforum er nedsat af Hovedbestyrelsen og har ansvaret for at sikre gode muligheder for debat, dialog og inddragelse af Radikale Venstres medlemmer hen over året i forskellige sammenhænge.

Debatforummet har til formål at:

- Opsøge relevante debatemner kommunalt, regionalt, nationalt og europæisk/internationalt

- Opsøge relevante debattører eksternt og internt

- Etablere digitale debatter og afvikle elektroniske møder

- Opfordre og understøtte folkevalgte, foreningsled eller medlemmer i at etablere såvel digitale som
fysiske debatter

- Sparre og idéudvikle om relevante fysiske debatmøder 


Politikudviklingsgrupper
For at sikre, at Radikale Venstre får udviklet politik til tiden, og at folkevalgte får relevante input, når de har mest brug for det, vil der hvert år løbende hen over året blive nedsat et antal politikudviklingsgrupper. Politikudviklingsgrupper nedsættes af Hovedbestyrelsen på baggrund af kald ud til samtlige medlemmer (alle medlemmer kan opstille). Formålet er at arbejde med det af den folkevalgte udpegede emne, område eller tema. Gruppen kan med fordel suppleres af kræfter udefra, og tidsrummet for gruppens arbejde afgrænses ved nedsættelsen af gruppen. Derudover er der i enhver politikudviklingsgruppe reserveret en plads til en
repræsentant fra Radikal Ungdom. 

Ved nærmere spørgsmål til debatforum eller politikudviklingsgrupper, kan man skrive til kristian.brandrup@ft.dk 

I det forudgående har vi forsøgt at beskrive vejene til indflydelse i Radikale Venstre. Nogle af de politiske processer er rammesat af vedtægter og beslutninger, andre af årtiers traditioner. Alt kan ikke og skal ikke formaliseres, en væsentlig del af politik er også, at ideer opstår i et rum og at nogen tager ejerskab og løber med bolden.

Vi håber, du vil tage ejerskab og løbe med.