Det Radikale Venstres mål er et samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. Vi vil værne om og udbygge folkestyret.

Vi vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab med plads til og brug for alle. Vi vil sikre, at vi ikke undergraver livsbetingelserne for kommende generationer.
Vi vil arbejde for at løse de grundlæggende globale problemer: Ødelæggelsen af naturen som livsgrundlag, ufred mellem mennesker, uret, fattigdom, overbefolkning, manglende demokrati samt fraværet af en forpligtende og troværdig international retsorden.

Vi kan og vil påvirke vores fremtid. Det Radikale Venstre har siden 1905 taget fremtidens udfordringer op og søgt at løse samtidens problemer. Med dette principprogram forbereder vi os på at møde vor egen tids udfordringer med nytænkning og mod til at handle.

MENNESKE OG FÆLLESSKAB

Det Radikale Venstre tror på det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. Mennesket udvikler sig gennem sine valg og handlinger i samspil med andre.

Et demokratisk samfund kan kun fungere, hvis dets medlemmer føler sig forpligtet over for hinanden. For Det Radikale Venstre hænger frihed og forpligtelse uløseligt sammen. I fællesskabet formes rammerne for den enkeltes liv og frihed. Samtidig er det enkelte menneskes indsats og stræben efter at realisere sine muligheder nødvendig for, at fællesskabet kan udvikle sig og være mangfoldigt.

Det Radikale Venstre ønsker et samfund med frihed til at tro, tænke og handle. Vi vil styrke demokratiet, så alle har lige ret til og mulighed for at øve indflydelse.

Vi mener, at demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. Samfundet skal indrettes, så flest muligt kan klare sig selv. De, der ikke kan, skal sikres hjælp. Lovgivningen skal være klar og gennemskuelig. Krav om åbenhed og retlinethed skal gælde alle magtkoncentrationer.

Vi vil arbejde for udbredelsen af respekt for menneskerettighederne. Vi vil hævde frisindet og modarbejde intolerance. Mindretals rettigheder skal beskyttes mod flertals vælde. Vi vil hævde rets- og ikkevoldsprincippet, såvel mellem mennesker som mellem regioner og stater.

BÆREDYGTIGHED

Det Radikale Venstre vil arbejde for et samfund, der i alle forhold er bæredygtigt. Med bæredygtighed mener vi valg og løsninger, der ikke undergraver livsbetingelserne for kommende generationer.

Vi vil forvalte både naturens ressourcer og de økonomiske ressourcer, så vi får en bæredygtig udvikling. Den økonomiske udvikling skal styres, så vi kan nå dette mål, og Danmark bliver foregangsland.

Det er nødvendigt, at vi globalt mindsker forbruget af natur-ressourcer, der ikke kan genskabes.

Der skal kunne ske en økonomisk udvikling i jordens fattige lande, uden at den globale økologiske balance ødelægges. En bæredygtig udvikling kræver derfor, at de rige lande ved tilbageholdenhed og afkald giver plads til udvikling i resten af verden. Begrebet "økologisk råderum" skal udvikles og indgå som væsentlig målestok for bæredygtighed.

Stat, amter og kommuner skal gå foran i bestræbelserne for bæredygtighed. Inden vedtagelse af en lov skal de miljømæssige konsekvenser være kendte.

Erhvervsliv og husholdninger skal gøres bæredygtige ved at bremse udledning af miljøgifte og næringsstoffer og fremme miljøvenlige løsninger. Husdyrproduktion skal tilgodese dyrenes naturlige adfærd og behov. Der skal gøres en effektiv indsats for at rydde op efter tidligere tiders forurening. Grundvandsressourcerne skal beskyttes, så alle sikres rent drikkevand.

Der skal udvikles grønne regnskaber, der udtrykker konsekvenser for natur og miljø. De miljømæssige omkostninger ved produktion, transport, forbrug og affaldshåndtering skal afspejles i priserne.

Det Radikale Venstre mener, at målet om global bæredygtighed forudsætter, at atomkraft afvikles og at det globale forbrug af fossilt brændstof (kul, olie og naturgas) skal respektere det økologiske råderum. Det skal blandt andet ske gennem begrænsninger i de rige landes forbrug og en mere effektiv udnyttelse af energi globalt.

FN's anbefalinger skal gælde som overordnet målsætning. Principielt er det langsigtede mål at overgå til vedvarende energiformer. Derfor skal forskning i og anvendelse af disse energiformer til stadighed øges.

Det Radikale Venstre vil styrke udviklingen af bæredygtig teknologi og måder at organisere sig på, blandt andet inden for transport. Den enkelte forbruger skal kunne få information om det reelle ressourceforbrug ved ethvert produkt og enhver serviceydelse. Kun derved får den enkelte reelle valgmuligheder og bliver i stand til at bidrage til bæredygtighed.

FOLKESTYRET

Det enkelte menneske skal have størst mulig indflydelse på sine egne livsvilkår og på samfundet. Kun den, der har reel indflydelse, kan tage et reelt ansvar. Folkestyret bygger på åbenhed og debat mellem vælgere og folkevalgte.

Det repræsentative demokrati og nærhedsprincippet skal være grundstenene i det danske folkestyre. Det betyder, at beslutninger skal træffes så tæt som muligt på dem, de vedrører, forudsat at grundlæggende krav om kvalitet og retssikkerhed opfyldes. Vi må til stadighed vurdere, om opgaverne ligger de rigtige steder.

Der skal være en klar opgavefordeling mellem de folkevalgte forsamlinger.

Demokratiet skal udstrækkes til pensionskasser og lignende, idet der skal være mulighed for både indsigt og indflydelse. Indsigt i og demokratisk kontrol af den internationale økonomi skal styrkes gennem internationale organisationer.

Den politiske magt må handle under ansvar over for en engageret og kritisk offentlighed. Det skal være let at få oplysning om folkevalgtes stillingtagen. Derfor skal der oplyses om den påvirkning af politiske beslutninger, som sker for at varetage særinteresser for organisationer og andre. Folkeoplysning skal bidrage til den enkeltes og demokratiets udvikling. Medier og organisationer kan ikke erstatte borgernes deltagelse, kun være redskaber for samfundets demokratiske liv.

Det danske samfund er og bør være et åbent samfund i konstant udvikling. Der skal være plads til, at forskellige kulturer kan leve og udfolde sig sammen i gensidig respekt. Medlemmer af kulturelle mindretal skal sikres samme muligheder som andre for uddannelse, lønarbejde og selvstændigt erhverv.

Det Radikale Venstre mener, at grundloven skal revideres. En ny grundlov skal indføre menneskerettighederne som grundlaget for det danske folkestyre og sikre de personlige rettigheder i forhold til den teknologiske udvikling. Den skal sikre en klar adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt og angive rammerne for demokratiets udvikling.

Folkeafstemninger skal supplere det repræsentative demokrati, både på landsplan og lokalt. Folkeafstemninger skal gennemføres på baggrund af offentlig debat og bredt oplysningsarbejde. Vælgerne skal have mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger.

Rang, titel- og ordensvæsnet bør afskaffes. Det Radikale Venstre værdsætter og respekterer rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland.

SAMFUNDET, DET OFFENTLIGE OG DEN ENKELTE

Det Radikale Venstre vil arbejde for velfærdssamfundet og mod den sociale udstødelse.

Det kræver, at hele samfundet, i et samarbejde mellem det offentlige, virksomhederne og fællesskaberne omkring familie, arbejde og lokalsamfund, bidrager til at løse de fælles opgaver. Enhver må gøre sit til at skabe plads og muligheder for dem, som har behov, der hvor vi virker i det daglige. Velfærdssamfundet må bygge på økonomisk ansvarlighed hos den selvhjulpne og begunstigede del af befolkningen.

Den sociale indsats skal respektere den personlige værdighed og have som mål at sætte den enkelte i stand til at klare sig selv. Den enkelte skal have mulighed for selv at forbedre sin situation. I forhold til mennesker med varigt behov for hjælp er det offentlige forpligtet til at sikre en værdig og tryg tilværelse.

Vi vil fastholde et offentligt betalt sundhedsvæsen af høj kvalitet.

Staten skal sikre en sund offentlig økonomi og en bæredygtig udvikling. De offentlige indtægter skal i stort omfang hvile på afgifter på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom. Dette princip skal indarbejdes i skattesystemet på en måde, der er adfærdsregulerende og socialt afbalanceret. Staten skal sikre en effektiv konkurrence og kontrol med monopoler samt sikre stabile økonomiske rammer for borgerne og virksomhederne.

Folketinget skal sammen med arbejdsmarkedets parter skabe rammer for et fleksibelt arbejdsmarked. Målet er at forebygge arbejdsløshed og social udstødelse. Det fleksible arbejdsmarked skal give den enkelte og familierne mulighed for et arbejdsliv, der tilgodeser de skiftende behov livet igennem. Alle har ret til et sundt arbejdsmiljø, og til beskyttelse mod ensidigt gentaget arbejde.

Der skal være frit valg med hensyn til faglig og politisk organisering.

Alle har ret og pligt til uddannelse. Uddannelse er en nødvendig forberedelse til arbejdslivet og en forudsætning for den deltagende og kritiske borger. Uddannelse skal give en ballast af viden og oplevelser i et menneskes liv. Der skal sikres mulighed for videre- og nyuddannelse hele livet igennem.

Forældre har ansvaret for deres børn. Samfundet skal tilgodese børns behov for nærhed, tryghed og udviklingsmuligheder.

Det Radikale Venstre vil arbejde for, at der er mulighed for og støtte til en mangfoldig kulturel virksomhed, der kan udfordre og udvikle menneskers livsforståelse. Vi vil arbejde for, at borgerne har adgang til viden og alsidig information gennem biblioteker og dagspresse samt radio, TV og anden informationsteknologi.

Samfundet skal modvirke at den teknologiske udvikling skaber skel.

Såvel den nye teknologi som den offentlige forvaltning skal respektere privatlivets fred og den politiske og åndelige frihed.

Det Radikale Venstre vil sætte grænser for udnyttelsen af de muligheder, videnskaben har skabt i spørgsmål om liv og død. Mulighederne skal afvejes i forhold til menneskelige og økonomiske omkostninger. Staten skal sikre rammerne for en forskning, der kan foregå uafhængigt af erhvervs-, organisations- og andre særinteresser.

Den offentlige administration og offentligt finansieret serviceproduktion skal opfylde krav om effektivitet og kvalitet. Der skal være åbenhed i administrationen og brugerdemokrati i institutionerne. Udlicitering skal bruges, hvor det er egnet, og altid under demokratisk kontrol.

DEN INTERNATIONALE FORPLIGTELSE

De principper, som bærer Det Radikale Venstres politik i det danske samfund, bærer også Det Radikale Venstres internationale politik.

Det danske samfund er en del af verdenssamfundet, der er fælles om ansvaret for det globale miljø og ressourcer, menneskerettigheder, sikkerhed og velfærd. Det enkelte menneske skal sikres fundamentale sociale, kulturelle og demokratiske rettigheder uanset etnisk baggrund, køn, tro eller statsligt tilhørsforhold.

Det Radikale Venstre opfatter det som Danmarks særlige og fornemme rolle at fortsætte med at være et foregangsland, hvor det er muligt, for at fremme arbejdet for at opnå fælles løsninger globalt. Vi skal ikke være tilfredse med at yde efter mindste fællesnævner.

Det Radikale Venstre vil arbejde for nedrustning og mod isolationisme, militarisme og nationalisme. Vi vil arbejde for, at væbnet angreb betragtes som en forbrydelse og retsforfølges ved en international domstol.

Sikkerhed og velfærd kan kun opnås gennem fælles løsning af de grundlæggende globale problemer.

Fattigdom er en grundlæggende årsag til konflikter. Barrierer for de fattige landes adgang til de rige landes markeder skal fjernes. Det er en pligt for Danmark og andre rige lande at yde udviklingsbistand til verdens fattige lande.

FN skal være den fælles globale platform, hvor problemer søges løst gennem forhandling. Grundlaget er de fælles principper, som er fastlagt i FN-pagten og udviklet gennem konventioner og på verdenstopmøder. FN skal udvikles til bedre at håndtere globale miljøproblemer og konflikter, sikre menneskerettigheder, velfærd og frihandel. Det kræver både politiske, administrative og finansielle reformer af hele FN, herunder en nyordning af sikkerhedsrådet.

Det Radikale Venstre vil bekæmpe en ny opdeling af Europa. Vi vil arbejde for skabelsen af et kollektivt sikkerhedssystem, som omfatter alle europæiske lande og Nordamerika. Dette skal ske gennem samarbejde i OSCE, NATO, EU og Europarådet. Det er målet, at de central- og østeuropæiske lande, de baltiske stater og SNG-staterne deltager ligeværdigt i samarbejdet.

Vi mener, at EU er et afgørende redskab i bestræbelserne for at skabe et udelt og fredeligt Europa. Alle demokratiske lande i Europa, der ønsker det, skal kunne optages i EU. Landene skal opfylde ens krav for optagelse og tiltræde bærende dele af samarbejdet.

EU skal udvikles som et forpligtende samarbejde mellem suveræne stater. EU skal demokratiseres og effektiviseres, blandt andet gennem forenkling af måderne at træffe beslutninger på. Der skal gennemføres en afgrænsning af de fælles opgaver gennem anvendelse af nærhedsprincippet. Samtidig skal der gennemføres åbenhed i alle EU's institutioner.

Det nordiske fællesskab har sin naturlige plads som udgangspunkt for fælles initiativer, og er et godt eksempel på regionalt samarbejde, der øger mulighederne for at præge verden.

Dette fjerde principprogram i Det Radikale Venstres 70-årige historie er på grundlag af drøftelser i de radikale vælgerorganisationer i årene 1975 og 1976 vedtaget af landsmøderne 28.-29. august 1976 i Aalborg og d. 27. november 1976 i Odense.

Læs hele principprogrammet her

Det Radikale Venstres Program af 1955

Vedtaget på landsmødet i Odense den 20. - 22. maj 1955*

Det Radikale Venstres samfundssyn

I et halvt århundrede har Det Radikale Venstre øvet sin folkelige og politiske gerning. Odense-programmet af 1905 kom til at betyde et gennembrud for demokratisk reformvilje. Det danske samfund, der prægedes af privilegier og klasseskel, blev i den følgende menneskealder ved demokratiske kræfters samvirken omdannet i demokratisk ånd: Det fulde folkestyre sejrede, åndsfriheden sikredes, forrettigheder blev fjernet, klasseskel nedbrudt. Oversete befolkningsgrupper løftedes op til frimandskår. Kulturel højnelse og større social tryghed blev kendetegnet på det danske samfund i det tyvende århundrede.

Men et samfund er aldrig i hvile. Udviklingen rejser nye problemer, og vort slægtleds verdenskrige med påfølgende kriser har stillet folkestyret større opgaver, end nogen forudgående tidsalder har kendt. Herunder er vurderingen af samfundssystemer, som hidtil har haft tilslutning i store befolkningskredse, ændret, og forudsætninger og vilkår for politisk virke er blevet andre.

Samtidig med det tyvende århundredes sociale og økonomiske fremskridt, har der stået kamp mellem den socialistiske samfundsopfattelse, der tilstræbte samfundets omdannelse ved statsdirigering af det økonomiske liv, og en forædlet form for liberalisme, der svor til kræfternes frie spil.

Begge de to idéretninger har i vor tid mistet deres magt over sindene.

Troen på, at statsdirigering bringer større velstand for de brede lag, er tabt, og det erkendes, at en overmægtig statsmagt er uforenelig med et frit folkestyre.

På den anden side vil et folkeligt demokrati aldrig kunne godkende en liberalisme, der tillader organisations- og monopolmagt ukontrolleret at trække snævre grænser for den enkeltes økonomiske frihed.

I det vesteuropæiske demokrati har da en ny social betonet liberalisme taget fastere form. Den vil værne den åndelige, den personlige og den politiske frihed. Den vil bekæmpe organisationers og monopolers magtmisbrug, og den vil sikre den økonomiske frihed indenfor de grænser, der sættes af almene hensyn.

Men dette grundsyn rækker videre og præger opfattelsen af verdensudviklingen: Hvad der indenfor samfundet er den enkeltes umistelige ret, må også i nationernes samfund tilkomme hvert enkelt folk.

Det Radikale Venstre er et sådant socialliberalt parti. Dets hele stræben har til formål af afløse kampen mellem klasser og nationer med opbyggende samarbejde, og det ledes i sit virke af følgende grundsætninger:

Forfatning og borgerrettigheder

Grundloven af 1953 er præget af Det Radikale Venstres forfatningsidéer. Folket er den øverste samfundsmyndighed, hvis vilje udøves gennem folketing, folkeafstemninger og kommunale råd. Ingen regering kan bestå mod folketingets flertal. Flertallet er bestemmende for tingets beslutninger, men adgangen til folkeafstemning giver mindretallet et værn med et flertals magtmisbrug.

Den nye forfatning forudsætter vilje til samarbejde. Den politiske kamp må føres under hensyn til, at det saglige arbejde ikke undergraves af partipolitiske stridigheder, så folkestyret bliver truet af indre opløsning.

Adskillelsen mellem administration og lovgivningsmagt på ikke forflygtiges. Administrationens ansvar bør træde klart frem overfor offentligheden og den kontrollerende myndighed, der øves af folketinget og folketingets ombudsmand.

1. Ligelig repræsentation

Grundloven påbyder, at der skal sikres de forskellige anskuelser blandt vælgerne en ligelig repræsentation i folketinget. Det Radikale Venstre vender sig mod alle forsøg på at bortfortolke dette grundlovsbud, hvorved betydende mindretal i befolkningen fratages deres ret til repræsentation i den lovgivende forsamling

Fuldmyndighedsalderen er den naturlige valgretsalder.

2. Kommunalt selvstyre

Lovgivningen skal værne om det kommunale selvstyre, der er det værdifulde bindeled mellem statsstyret og borgerne, og må medvirke til at udvikle et rationelt samarbejde mellem kommuner, der har fælles opgaver at løse. Der må tilstræbes en forenkling af lovgivningen med deraf følgende begrænsning og forenkling af den offentlige administration, og denne bør i så stort omfang som forsvarligt henlægges til lokale organer.

3. Værn om borgerrettighederne

Ingen må gennem sit medlemsskab i faglige eller erhvervsøkonomiske sammenslutninger kunne tvinges til at yde bidrag til politiske partier eller formål, ingen myndigheder må føre kontrol med borgernes meninger og anskuelser, og ethvert indgreb i den personlige frihed må kunne prøves ved domstole.

Det må sikres, at arbejdskonflikter ikke hindrer, at det frie ord fra talerstol og i presse når frem til befolkningen, så grundlovens bud om presse- og ytringsfrihed derved gøres illusorisk.

Rang, titler og ordensvæsen afskaffes.

Udenrigs- og militærpolitik

Fremskridtene i videnskab og teknik har gjort verden til en enhed og skabt hidtil ukendte muligheder for højnelse af livsvilkårene – men samtidig også muligheder for altomfattende ødelæggelse.

Folkene er her igennem blevet forbundet i fællesskab på godt og ondt, der gør det nødvendigt, at de opfylder deres forpligtelser ifølge Forenede Nationers pagt til at afstå fra krig og løser stridsspørgsmål ad forhandlingens vej eller ved retsafgørelse.

1. Mellemfolkelig retsorden og samvirke.

Danmark bør deltage aktivt i de mellemfolkelige organisationer og navnlig arbejde for en styrkelse og udbygning af Forenede Nationer til et internationalt retssamfund, som omfatter alle stater, og som kan sikre fred, ret og samvirke mellem folkene og dermed tilvejebringe en vidtgående indskrænkning af rustningerne under international kontrol med det mål for øje at nå til en almindelig afrustning.

Danmark må under skiftende verdenspolitiske konstellationer stadig se det som målet, at de nordiske lande enes om en fælles politik, der selvstændigt kan yde sit bidrag til afspænding i verden og til udvikling af det internationale retssamfund samt til løsning af de militære opgaver og forpligtelser, som medlemsskabet i Forenede Nationer indebærer.

Danmark bør gennem Nordiske Råd udfolde et stærkt initiativ for at fremme det nordiske samarbejde på økonomiske, sociale, kulturelle og retlige områder. Fælles nordisk diplomatisk og konsulær tilstræbes i videst muligt omfang.

Danmark bør i nært samarbejde med de andre nordiske lande medvirke i det europæiske samarbejde til fremme af et fælles europæisk vare-, arbejds- og kapitalmarked, hvorved Europas økonomiske styrke og dets muligheder som en selvstændig, formidlende faktor i verdenspolitikken vil øges. Det europæiske samarbejde på det kulturelle område støttes mest muligt.

2. Danmark og Forenede Nationer.

Indenfor Forenede Nationer bør Danmark øve en selvstændig indsats for virkeliggørelse af Forenede Nationers mål:

a) Bekæmpelse af nødt, sygdom og uvidenhed samt fremme af den tekniske og økonomiske udvikling i tilbagestående dele af verden, så forskellen i folkenes levevilkår mindskes, og væsentlige årsager til international spænding og konflikt dermed fjernes.

b) Folkenes selvstyre og ligeberettigelse gennem afvikling af kolonistyre og af enhver forskelsbehandling på grund af race, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal.

c) Fri handel, frit rejsesamkvem og fri videnskabelig og kulturel udveksling mellem folkene.

d) Vedtagelse af internationale konventioner til sikring af fundamentale menneskerettigheder vedrørende den enkeltes frihed og ligeret og til fremme af samarbejde og fremskridt på økonomiske, trafikale, sundhedsmæssige, sociale og kulturelle områder.

3. Danmark og Atlantpagten.

Danmarks medlemskab af at Atlantpagten og den dermed forbundne militærpolitik tages op til ny vurdering i lyset af udviklingen af de moderne masseødelæggelsesmidler, der gør kaprustningens farer stadig mere iøjnefaldende.

Atom- og brintbomben i forbindelse med fjernraketvåbenet medfører, at en beskyttelse af landet i ikke er mulig. Dansk udenrigspolitik må under disse forhold alene være bestemt af, at forebyggelse af krig er Danmarks eneste chance.

Sålænge Danmark er traktatligt bundet til Atlantpagten, bør den danske regering derfor indenfor pagten af al magt støtte de kræfter, som søger at modvirke enhver politik, der beherskes af ensidige ideologiske, strategiske militære hensyn.

Danmark må udadtil gøre det klart, at dets bidrag til sit eget og til det fælles NATO-forsvar indskrænkes til et omfang, der er foreneligt med landets erhvervsmæssige og sociale fremgang, og at nyordningen af forsvaret må medføre en væsentlig nedsættelse af Danmarks militære udgifter og af den militær tjenestetid.

I tilfælde, hvor beslutninger inden for NATO pålægger medlemsstaterne nye forpligtelser, der må anses for farlige for Danmark, eller skæbnesvangre for bevarelse af verdensfreden, bør Danmark gøre brug af sin vetoret.

4. Værnepligten

Den tekniske udvikling indenfor militæret har i stigende grad ført til anvendelse af mandskab, der ikke udskrives ved tvungen værnepligt. Den naturlige konsekvens heraf vil være en gradvis afvikling af den tvungne værnepligt, hvor det samtidig må sikres, at mandskabet ikke får en ensidig sammensætning.

Den økonomiske politik

Målet for Det Radikale Venstres økonomiske politik er at sikre frihed og orden i erhvervslivet, lønnende beskæftigelse og lige adgang til uddannelse og erhverv. På dette grundlag vil de næringsdrivende og løntagernes interesse i øget produktion og omsætning mest frugtbart kunne udvikle sig, så den almindelige levefod hæves og bedre forudsætninger skabes for social og kulturel fremgang.

1. Sikring af erhvervsfriheden.

Privat foretagsomhed er den værdifuldeste drivkraft i samfundslivet, og den enkelte borger skal kunne virke frit indenfor den grænse, hensynet til andres frihed sætter.

Monopollovgivningen skal hindre, at storvirksomheder, sammenslutninger og organisationer kan spærre adgangen til erhverv og udøve økonomisk kontrol over bestående virksomheder, samt sikre forbrugerne mod prismæssig udnyttelse.

2. Fri handel indadtil og udadtil.

En fri og selvstændig handelsstand og en næringslovgivning, der værner erhvervsfriheden, er forudsætningen for sund konkurrence i erhvervslivet. Rationalisering indenfor handelen bør fremmes, og det skal overvåges, at kapitalinteresser ikke skaffer sig kontrol over store dele af omsætningen.

Selvstændige erhvervsdrivende og kooperative virksomheder bør fra samfundets side være undergivet lige konkurrencevilkår.

Danmark skal i sin handels og toldpolitik virke for et frit økonomisk samkvem mellem landene. Et fælles nordisk marked virkeliggøres. Som deltager i den vestlige verdens økonomiske samarbejde skal Danmark bekæmpe forskelsbehandling og kræve retfærdige vilkår for dansk eksport og skibsfart.

Danmark må aktivt virke for øget samhandel med Østeuropa og søge at bane vej for danske eksportinteresser på de nye oversøiske markeder.

3. Beskæftigelsesmuligheder for alle.

Arbejdsløshed er et menneskeligt og samfundsmæssigt onde. Der må føres en økonomiskpolitik, som giver enhver borger mulighed for at finde en beskæftigelse, der sikrer betryggende vilkår.

En vigtig forudsætning for fuld beskæftigelse er, at der tilvejebringes større bevægelighed på arbejdsmarkedet, bl.a. ved nedbrydning af kunstige fagskranker og ved støtte til omskoling af ledig arbejdskraft.

Offentlig bygge- og anlægsvirksomhed henlægges så vidt muligt til perioder, hvor beskæftigelsen er truet.

Indenfor sæsonbetonede fag bør der ved privat og offentligt initiativ skabes øget økonomisk interesse hos arbejdere og arbejdsgivere for udjævning af sæsonsvingningerne.

Kunstige skranker for deltidsarbejde fjernes.

4. Stabilitet i landets økonomi.

Produktion og omsætning indenfor de enkelte næringsgrene, arbejder- og erhvervsorganisationernes virksomhed samt statens økonomiske politik griber ind i hinanden på en måde, der ofte vanskeliggør stabilitet i dansk økonomi, ligesom ændringer i verdenskonjunkturerne ofte bringer stabiliteten i fare.

Regering og folketing bør derfor i kontakt med Nationalbanken og arbejdsmarkedets organisationer gennemføre den fornødne samordning af finans-, penge-, kredit- og lønpolitikken, s inflation undgås, beskæftigelsen opretholdes og valutabalancen sikres. Man må have for øje, at et stigende omkostningsniveau ikke får lov at svække dansk erhvervslivs konkurrenceevne over for udlandet.

5. Spareviljen må styrkes.

Opsparingens vigtighed for erhvervslivets nødvendige kapitaldannelse kræver, at det offentlige gennem sin politik fremmer den jævne befolkning og navnlig ungdommens forståelse af opsparingens betydning for den enkeltes uafhængighed og tryghed.

Staten bør fremme småsparernes muligheder for værdifast anbringelse af opsparede midler.

6. Lige adgang til erhvervsmæssige uddannelse.

Ingen må af økonomiske grunde afskæres fra adgangen til en erhvervsmæssig uddannelse.

Monopolistiske spærringer for adgangen til faglig uddannelse afskaffes.

Samarbejdet mellem erhvervene og det offentlige rum om den erhvervsmæssige uddannelse udbygges. Mesterlæren i håndværks- og industrifagene bevares og udbygges med praktiske fagskoler. Læretiden på værkstederne afpasses herefter, og betingelserne skabes for at fagene kan opsuge de kommende års stærke stigning i antallet af arbejds- og undervisningssøgende.

Det gives ufaglærte, der længe har arbejdet indenfor samme fag, adgang til at aflægge en faglige prøve efter en supplerende uddannelse.

7. Flere selvstændige bedrifter.

Ved en mere aktiv anvendelse af jordlovgivningen, hvor særligt forkøbsretten fuldt udnyttes, fremmes mest muligt oprettelsen af nye landbrug på udstykkede arealer og erhvervelse af tillægsjord for små brug. Brugene bør fortrinsvist oprettes på jordrentevilkår.

Staten bør fremme og støtte arbejdet for ved inddæmning, kultivering og afvanding at vinde nyt land til erstatning for de arealer, som vejanlæg, byernes vækst samt militære og andre offentlige anlæg beslaglægger.

En kreditreform gennemføres, så lånemulighederne bringes i bedre overensstemmelse med realværdierne i bedrifterne. Herved lettes adgangen til kapital såvel til udvidelser og moderniseringer som til formidling af generationsskiftet indenfor erhvervet.

Renter og afdrag af Marshallån bør indgå i en fond, hvoraf lån kan des til modernisering indenfor erhvervene, herunder til modernisering af landbrugsbygninger.

Forskningen vedrørende rationalt landsbrugsbyggeri og nye samarbejdsformer mellem selvstændige bedrifter støttes.

Der gives gartnerier adgang til etableringslån til drivhuse, varmeanlæg, o. lign. på afdragsvilkår, der står i rimeligt forhold til anlæggenes levetid.

Den demokratiske ejerform indenfor fiskeriet, hvor de enkelte fiskere selv ejer fartøjer og redskaber, og medhjælperne aflønnes på udbyttedelingsbasis, bør bevares i størst muligt omfang. De stigende vanskeligheder ved financieringen af denne ejerform bør imødegås bl. a. ved øget adgang til skattefrie henlæggelser til senere investeringer og ved adgang til lån fra Marshall-midlerne.

8. Modernisering i håndværk og industri

Staten bør støtte erhvervenes bestræbelser for udbredelse af kendskab til moderne virksomhedsledelse samt rationel tilrettelæggelse af produktion og afsætning.

Det bør særligt tilstræbes, at håndværket og den mindre industri bliver i stand til at udnytte den moderne teknik, så en selvstændig håndværkerstand stadig kan hævde sig.

Ved samvirken mellem det offentlige og håndværket støttes håndværkerne i deres arbejde for rationelle værkstedsforhold, og der ydes ved udlån fra Marshallmidlerne i det hele taget håndværket bistand i dets rationaliseringsarbejde.

Det offentlige skal i samarbejde med erhvervene rationalisere elproduktionen og fremme en hensigtsmæssig geografisk spredning af industrien, bl. a. ved en forbedret trafikplanlægning.

9. Interessefællesskab mellem arbejdsgivere, arbejdere, og funktionærer.

Det offentlig bør opmuntre til en udvikling, der giver arbejdere og funktionærer i de større virksomheder direkte økonomisk interesse i bedriftens trivsel gennem en ved aftalte regler fastsat andel i de pågældende virksomheders overskud.

Samarbejdet indenfor virksomhederne fremmes, så arbejdere og funktionærer får større indsigt i virksomhedernes drift og øget mulighed for at medvirke ved produktionens praktiske tilrettelæggelse.

Arbejderne sikres betryggende opsigelsesfrister.

Der bør sikres funktionærerne selvstændig repræsentation indenfor de offentlige organer, der behandler samarbejdsforhold indenfor erhvervslivet. De bør ligeledes repræsenteres i de af arbejdsgiverne og arbejderne oprettede samarbejdsudvalg.

Beløb, der af en virksomhed sættes til side til pensionering af arbejdere og funktionærer, skal ikke kunne berøves dem ved overgang til anden beskæftigelse.

10. Mægling og voldgift.

Når arbejdskonflikter truer, indbringes de for statens forligsinstitution.

Der gives denne større mulighed end hidtil for at følge den erhvervs- og konkurrencemæssige udvikling og dermed et bedre sagligt grundlag for mægling.

Hvor mæglingen ikke lykkes, og hvor en konflikt vil udsætte omfattende samfundsinteresser for fare, skal sagen kunne indbringes for en fast voldgiftsinstitution, der ud fra en samfundsmæssig vurdering af de stridende parters krav og vilkår træffer afgørelse i konflikten.

11. Tjenestemændene.

Det er af den største samfundsmæssige betydning, at lovgivningen fortsat føres ud i livet af dygtige, initiativrige tjenestemænd. Stat og kommune må derfor byde tjenestemændene gode arbejdsforhold og økonomiske kår, der svarer til deres arbejde, uddannelse og ansvar. Forskel i løn efter ægteskabelig stilling afskaffes.

12. Kvinderne i hjem og erhverv.

Kvinder bør have samme adgang til arbejde og erhverv som mænd, samme adgang til uddannelse og samme løn for samme arbejde.

Det bør tilstræbes, at det huslige arbejde tilrettelægges således, at dets anseelse som erhverv højnes, og der bør gives øget mulighed for, at kvinder indenfor det huslige erhverv kan opnå supplerende uddannelse, som åbner adgang til beskæftigelse ved børneinstitutioner, plejehjem o. lign.

Da husmødrene administrerer mange milliarder kroner af nationalindkomsten, bør staten støtte og fremme det værdifulde arbejde, der udføres for dygtiggørelse og uddannelse til det huslige arbejde.

13. Boligpolitikken

Gode og sunde boliger er en forudsætning for et harmonisk familieliv og for forebyggelse af sygdom og socialt og menneskeligt uværdige tilstande. Det er derfor samfundets pligt gennem sin bygge- og boligpolitik at afhjælpe og hindre bolignød.

Arbejdet med besparende byggemetoder og materialer bør fremmes, hvorved også ufaglærte i stigende grad kan anvendes. Monopolpriser på byggematerialer må hindres. Det må undgås, at for strenge byggeforskrifter eller langsom administration medfører unødvendig fordyrelse af byggeriet, og ansvaret for at byggebudgetterne overholdes, bør skærpes.

Lovgivningen bør kalde på det private håndværkerinitiativ og på den enkeltes sunde interesse i at erhverve eget hjem. Værdien af fritidsarbejde ved opførelse af egen bolig bør ikke beskattes. Stat og kommune bør afhænde byggegrunde på jordrentevilkår. Lovgivningen bør tilstræbe, at det sociale foreningsbyggeri udføres af andelsboligforeninger, hvor beboernes bliver medejere af deres boliger.

Statens støtte til byggeriets finansiering bør tilrettelægges med det formål at nå frem til normale tilstande på boligmarkedet, og den bør særlig tage sigte på fremskaffelsen af boliger for mindre bemidlede, herunder børnerige familier, enlige forsørgere, invaliderede og de gamle. Støtten må ydes under en sådan form, at interessen for en økonomisk administration af byggeriet skærpes.

Saneringen af usunde bydele fremmes i takt med mindelsen af bolignøden.

Skattepolitikken

Skatterne skal pålignes således, at flid og sparsommelighed ikke modvirkes. Skattesystemet skal forenkles, så skattemyndighedernes administration bliver hensigtsmæssig, og borgernes overblik over beskatningen lettes.

1. Grundskyld.

Som et led i en omfattende revision af skattesystemet gennemføres en grundskyldsreform, hvorved samfundsskabte værdier inddrages af det offentlige og grundspekulation hindres. De herved indkomne beløb anvendes til nedsættelse af skatter, der rammer arbejde, opsparing og forbrug.

Nybyggeri bør være skattefrit, og den på bestående bygninger og forbedringer hvilende ejendomsskyld afvikles gradvis.

2. Indkomst- og kommunebeskatningen.

Indkomstbeskatningen skal tage vidtgående hensyn til skatteevne, herunder særligt til forsørgerbyrder. Børnetilskudssystemet reformeres og afpasses, således at børnefradragene i den skattepligtige indtægt erstattes af børnetilskud. Ved hustruers og enlige forsørgeres arbejde uden for hjemmet tages rimeligt hensyn til de forøgede udgifter, fravær fra hjemmet medfører.

Den hårde beskatning af indtægtsstigninger – herunder særligt af nye erhvervsdrivende indtægter – modvirker arbejdsomheden og skal derfor lempes. Beskatningen af mellemindtægterne lettes.

Afskrivningsregler og regler om henlæggelser til investeringsfonde skal indeholde en rimelige tilskyndelse til konsolidering og udbygning af erhvervslivet.

Frigrænsen for formuebeskatningen hæves væsentlig.

Skattelovgivningen må tilstræbe en udligning, der hindrer, at skattely opstår som følge af, at de mest velhavende samler sig i enkelte kommuner.

3. Forbrugsbeskatningen.

Forbrugsbeskatningen må i almindelighed kun alene påhvile undværlige varer. De offentlige værker må ikke benyttes som skattekilde. Forbrugsskatter på nødvendighedsvarer, indført som led i en krisepolitik, ophæves, når normale økonomiske tilstande indtræder.

4. Sparsommelighed i forvaltningen

Det offentliges skatteindtægter er betroede midler. Sparsommelighed i forvaltningen skal derfor sikres, og forvaltningen tilrettelægges rationelt.

Lovgivningen om skatter og offentlige byrders fordeling bør udformes, så den enkelte kommune er interesseret i en god økonomi.

Offentlige udgifter må bortfalde, når forudsætningerne for deres indførelse ikke længere er til stede.

Socialpolitik

Socialpolitikken må sigte mod at fjerne årsagerne til social nød og at forebygge de ulykker, den medfører, ved at bevare og styrke det enkeltes menneskes muligheder for at klare sig ved egen hjælp.

For dem, der er kommet under offentlig forsorg, må genrejsningsarbejdet sættes i forgrunden. Et nøjere samarbejde mellem de sociale hjælpeinstitutioner må derfor tilvejebringes. Personlig rådgivning må gå hånd i hånd med den økonomiske hjælp.

1. Hjemmene og børnene

Ægteskab og svangerskab bør ikke i sig selv være lovlig afskedigelsesgrund, og kvindens velfærd før og efter fødslen bør om fornødent sikres ved økonomisk støtte.

Særlig støtte gives enlige forsørgere, så de får mulighed for at give deres børn en harmonisk barndom og en god uddannelse.

Børneforsorgen bør tilstræbe, at det kun undtagelsesvist bliver nødvendigt at anbringe uden for deres hjem. Intet barn må fjernes fra sit hjem alene af økonomiske grunde. Forældreløse børn bør anbringes i gode private hjem eller børnehjem, som ledes i en sådan ånd, at børnene kan føle sig trygge.

Der bør gives børnehjemmenes ledere og medarbejderes sådanne vilkår, at personer med god uddannelse og gode personlige egenskaber vil søge hen til denne ansvarsfulde gerning.

Oplysnings- og rådgivningsvirksomhed vedrørende personlige, familiemæssige og økonomiske problemer støttes, og alle unge bør have oplysning om de problemer, der står i forbindelse med stiftelse af familie og hjem.

2. Sygeforsikringen.

Sygekasseordningen omformes til en alle omfattende sygeforsikring med offentlig større. Den bør give hele befolkningen mulighed for regelmæssige forebyggende helbredsundersøgelser. Den nuværende dyre og splittede administration forenkles, og medlemsbidragene opkræves sammen med skatterne.

3. Hospitaler og plejehjem.

Hvor sygehusophold væsentlig er begrundet i sikring af den nødvendige pleje, erstattes den meget dyre hospitalsbehandling af ophold på plejehjem. For kronisk syge opretholdes behandlings- og plejehjem. Gennem rekreationshjem må der gives hospitalsbehandlede og andre fysisk eller psykisk svækkede muligheder for genvindelse af helbred og arbejdsevne.

Forsorgen for sindslidende moderniseres gennem en udbygning af hospitalerne og adgang til konsultation med forebyggende formål.

Det offentlige bør medvirke til, at der oprettes plejehjem også for gamle mennesker, der ikke opfylder betingelserne for optagelse i almindelige aldersrenteboliger og alderdomshjem, og som ikke har mulighed for anden pleje, men som er i stand til at yde en rimelig betaling.

4. Invalidelovgivningen.

Invalidelovgivningen ændres, så dens hovedopgave bliver at sætte de invaliderede i stand til at ernære sig selv og deres familie ved eget arbejde. Det offentlige må yde tilstrækkelig økonomisk sætte under opskolingen, og stat, kommune og andre offentlige myndigheder må gå i spidsen med ansættelse af invaliderede og andre erhvervshæmmede.

Der må yders støtte til opførelse af særlige bolig- og værkstedsbygninger, hvor stærkt invaliderede efter evne kan bidrage til deres eget underhold.

Invaliderenten må give de invaliderede rimelige livsvilkår og skal kunne gives som tilskud til arbejdsindtægt og aftrappes efter erhvervsevne. Rentesatserne gøres ens for hele landet.

5. Ædruelighedssamarbejdet.

Såvel alkoholismens sociale og menneskelige ulykker som de moderne trafikmidler og teknikkens udvikling indenfor erhvervslivet nødvendiggør, at kravene om ædruelighed skærpes. Afholdsbevægelsens og andre institutioners forebyggende arbejde og arbejdes for alkoholskadedes helbredelse bør derfor nyde virksom støtte.

6. Folkepension.

Aldersrenten afløses af en almindelige folkepension, der sikrer alle gamle en for hele landet ensartet årlig pension.

Folkepensioneringen bør påbegyndes straks og videreføres med gradvis stigende satser, fortsat under hensyntagen til de finansielle og økonomiske muligheder. Gennemførelsen søges fremskyndet ved besparelser på statens uproduktive udgifter.

Retsplejen

Formålet med samfundets bekæmpelse af kriminalitet må være ved forebyggende foranstaltninger og påvirkning at beskytte samfundet og den enkelte borger mod kriminelle handlinger og at værne samfundets medlemmer mod fare for forledelse til lovbrud.

Det strafbares område bør stedse begrænses til, hvad hensynet til samfundsinteresser og til medborgernes retssikkerhed med afgørende vægt kræver.

Behandlingen af lovovertrædere bør tilstræbe at fjerne årsagerne til kriminaliteten og øge mulighederne for lovlydig livsførelse i fremtiden. Reformeringen af fængselsvæsenet må ske i overensstemmelse med resultaterne af den nyere tids forskning. Forbindelsen med det borgerlige liv opretholdes i størst mulig omfang. Tilpasningen til det frie liv søges fremmet ved behandling i åbne anstalter. Bestræbelserne for at lette overgangen til fri livsførelse støttes.

Offentlighed i retsplejen og borgernes medvirken ved skyldsbedømmelsen fastholdes som afgørende garantier for tilliden til retshåndhævelsen. Indtil domfældelse er sket, bør en sigtet eller tiltalt ikke behandles eller betragtes som skyldig. Det må sikres, at offentlig omtale af en sag ikke bringes i en form, der kan påvirke den afgørelse, der skal træffes, og at referater fra offentlige retsmøder er loyale.

Offentlig votering i højesteret gennemføres.

Dommerne bør, foruden den sædvanlige juridiske uddannelse, have teoretisk uddannelse, have teoretisk uddannelse i kriminologi samt en praktisk juridisk uddannelse, der er egnet til at udvikle og uddybe deres kendskab til mennesker og menneskelige forhold.

Det bør sædvanligvis være en betingelse for adgang til dommerstilling i de overordnede domstole, at vedkommende har været dommer i underretten.

Folkets kulturelle liv

Det er en hovedopgave for Det Radikale Venstre at hævde friheden indenfor alle åndslivets områder.

Tidens tiltagende specialisering, dens organisationstvang og større ensformighed i arbejdet indeholder en fare for påvirkning af mennesket i enstænkende retning.

Denne fare må bekæmpes. Selvstændig tænkning og personlig udvikling, der forudsætter fuld frihed i alle åndelige, kulturelle og politiske spørgsmål, er et af demokratiets mål og samtidig en betingelse for dets sundhed.

Der må i al uddannelse og opdragelse lægges stærk vægt på udvikling af ansvarsfølelse, personlighed og på hensyntagen til medmennesket.

Det Radikale Venstre vender sig derfor imod enhver tendens til ensretningen indenfor kunst, skole, videnskab, kirke, litteratur, presse, film, radio og fjernsyn. Enhver livsanskuelse og politisk standpunkttagen skal have lige ret til at komme til orde.

Samfundets bekæmpelse af underlødig, brutaliserende litteratur, presse og film bør ske ved en indsats i positiv retning. Lovgivningsmagtens indflydelse i kulturel henseende på det statsdrevne teater, radio og fjernsyn bør kun have til formå at sikre frihed og tolerance.

Der gennemføres en reform af biografvæsenet, som fjerner vilkårligheden i det bestående system og frigør det for monopolmagtens indflydelse.

1. Folkeskolen det centrale i folkeoplysningen.

Børneskolen bør opbygges efter barnets naturlige behov og udviklingstrin og ikke efter krav fra videregående skoler eller fra erhvervslivet.

Børneskolen skal først og fremmest lære børnene de elementære fag, dansk, skrivning og regning, der er nødvendige forudsætninger for dygtiggørelse til det praktiske live og til videre uddannelse. Gennem undervisning i medborgerkundskab og familiekundskab skal børnene forberedes til at blive værdifulde samfundsborgere og bibringes forståelse af fællesskabet mellem alle verdens folk. Derudover må målet være at levendegøre åndsfagene, så børnenes sans for åndelige værdier udvikles.

Folkeskolen bør altid have en central plads i vor folkeoplysning og være åben overfor resultaterne af den pædagogiske forskning. Skoleloven af 1937 bør føres ud i livet og tilpasses efter de indhøstede erfaringer.

Private skoler må som hidtil kunne virke side om side med den offentlige skole og nyde offentlig støtte.

2. Ungdommens uddannelse.

Under, der søger dygtiggørelse i praktiske erhverv eller i undervisning af almendannende karakter, bør have fornøden støtte til ophold på højskoler, fagskoler og kursus.

Ingen ung, der ved evner og flid har vist anlæg for uddannelse ved universiteter og højere læreanstalter, bør af økonomiske grunde afskæres derfra.

3. Ungdommens fritid.

I samarbejde med det frie oplysningsarbejde og foreningsliv bør samfundet medvirke til, at ungdommens fritid udnyttes på god og frugtbar måde.

Gode ydre rammer for ungdomsarbejdet bør skabes. På landet må der i forbindelse med skolebyggeriet tilvejebringes lokaler til brug for ungdomsarbejdet. Der bør ydes det lokale initiativ bistand til at erstatte forældede forsamlingshuse med tidssvarende lokaler. I byerne bør der med offentlig støtte tilvejebringes egnede lokaler til ungdomsarbejdet, herunder også lokaler til fritidsklubber.

4. Den videnskabelige forskning.

De højre læreanstalters forsknings- og lærefrihed sikres. Der ydes den videnskabelige forskning rundelig støtte i erkendelse af dens store betydning for dansk kultur og økonomi.

5. Den kirkelige frihedslinie.

På kirkens område bør den historiske frihedslinie videreføres. Den rummelige folkekirke med folketinget som tolerancens vogter har betydet en sikring af et frit menighedslivs. Det Radikale Venstre vender sig mod ethvert forsøg på at indføre en særlig kirkelig repræsentation mellem menighederne og den lovgivningsmagt, som gennem en hundredårig udvikling aldrig har misbrugt sin magt på det kirkelige eller religiøse område.

6. Nationale mindretal.

Nationale mindretal indenfor dansk statsområde bør have fuld sproglig og kulturel frihed.

Det Radikale Venstre vil arbejde for, at der i overensstemmelse med menneskerettighedernes erklæring tilsikres nationale mindretal i alle lande sådan sproglig og kulturel frihed.

Det Radikale Venstres følger med vågen opmærksomhed kulturkampen i Sydslesvig og vil yde sin virksomme støtte til arbejde for, at dansksindede sydslesvigeres ønsker om at leve sig ind i danske åndsliv og dansk kulturliv kan virkeliggøres.

--------------

På grundlag af dette program henvender Det Radikale Venstre sig til danske borgere af alle erhverv og alle samfundslag. Det er partiets anskuelse, at stærke klassemodsætninger undergraver en nations folkelige styrke og forringer udbyttet af folkets økonomiske virksomhed til skade for alle.

Det Radikale Venstre hævder, at Danmark har alle de materielle muligheder for en stadig højere levestandard, og at de sidste slægtleds stigende velstand viser, at de frie erhvervs produktive evner er det rette grundlag at bygge på.

Det danske samfund vil blomstre og trives, hvis disse evner fik lov at udfolde sig befriet for tidens overhåndtagende rustningsbyrder, beskyttet mod overgreb af monopol- og organisationsmagt og underbygget af en fælles interesse i den størst mulige arbejdsindsats.

Til virkeliggørelse af programmet tilstræber partiet i den praktiske politik en samling af alle socialliberalt tænkende om arbejdet for nationens materielle fremgang, folkets åndelige frihed og folkenes kulturelle samvirke til fremme af international forståelse.

Det Radikale Venstres program. Vedtaget paa Det radikale Venstres 18. Landsmøde i Sønderborg den 20. og 21. Maj 1922.

I 1905 skabte Det radikale Venstre det Program, der blev Grundlaget for dets Arbejde. Mange af de Krav, der dengang fremsattes, er nu gennemført; men samtidig er der ved Samfundets Udvikling og de senere Aars store Begivenheder opstaaet nye Spørgsmaal. Vor Stilling til disse er bestemt ved det Grundsyn, hvorom vort Parti er samlet.

Vort Maal er Folkets politiske, økonomiske og aandelige Frigørelse. Grundlaget herfor er Hævdelsen af Retsprincippet, saavel mellem Staterne indbyrdes som mellem Mand og Mand.

Udadtil tilstræber vi at skabe et Retsforbund mellem Staterne til Fredens Betryggelse, Rustningssystemets Afskaffelse og Forsoning mellem Folkene. Indadtil er vort politiske Maal det ubetingede Folkestyre, der helt og udelt lægger Magten og Ansvaret hos Folkets Flertal, uhindret af Enkeltmand eller Mindretal. Den økonomiske Frigørelse kræver en Lovgivning, hvorved Samfundets Ret til de samfundsskabte Værdier hævdes, og hvorved der gives alle lige Adgang til Natur- og Samfundsgoder, til Arbejde og Erhverv, saaledes at enhver sikres det fulde Udbytte af sit Arbejde, og de faa hindres fra at udbytte de mange. Paa Aandslivets Omraade er vort Krav fuld Kirke- og Skolefrihed og i det hele Hævdelse af den enkeltes ubetingede Frihed, kun begrænset ved Hensynet til andres lige Ret.

Ud fra disse Grundsætninger vil Det radikale Venstre arbejde for at gennemføre følgende Program:

I.
Danmark slutter sig til Bestræbelserne for Grundlæggelse af et Retssamfund, der omfatter alle Stater. Som Medlem af Folkenes Forbund bør Danmark virke for:

* at enhver Stat forpligtes til at lade Tvistigheder med andre Stater afgøre ved Mægling eller Dom af Forbundets dertil bestemte Myndigheder;

* at Forbundet søger den gode Forstaaelse mellem Folkene fremmet ved Ophævelse af Hindrin-gerne for den frie Omsætning mellem Landene og ved Aftaler om en fælles Arbejderlovgivning;

* at der fattes fælles Beslutning om vidtgaaende Indskrænkning af Militærvæsenet med det Maal for øje snarest mulig at gennemføre fuldstændig Afrustning.

Danmark fastholder den ligelige Politik overfor alle Stater, uden Tilslutning til den ene eller den anden Magtgruppe. Et nært Samarbejde med de øvrige nordiske Lande opretholdes.

Danmark har ingen, krigsmæssige Opgaver. Uanset om en international Indskrænkning af Rustnin-gerne gennemføres, nedbringes vort Militærvæsen snarest mulig til det beskedne Maal, som Vare-tagelsen af Danmarks Neutralitets- og Folkeforbundsopgaver kræver. Alle bestaaende Fæstningsværker nedlægges. Den tvungne Værnepligt adskaffes. Oprettelsen af en fast hvervet Hvervet Hær er udelukket. Hærens og: Flaadens Mandskab sammensættes af Frivillige med kort Tjenestetid. De faar en kortvarig Uddannelse under betryggende Forhold med det Formaal at kunne udøve det fornødne Vagthold som Grænse- og Søpoliti.

II
Den. almindelige Valgrets Eneherredømme sikres. Folketingsparlamentarismen fastslaas i Grundloven. Ved Udnævnelse af Ministerier kræves Folketingets Bekræftelse.

Landstinget afskaffes. Saalænge det endnu bestaar, maa Valgretten til begge Ting være ens, og Retten til at opløse Landstinget gælde i fuld Udstrækning. I Tilfælde, hvor Landstinget modsætter sig Folketingets Beslutninger, maa dette have Ret til at lade Sagen afgøre ved Folkeafstemning.

Grundlovsændringer vedtages som almindelige Love, men skal godkendes ved Folkeafstemning. Folkeafstemning finder ligeledes Sted ved andre vigtige Afgørelser.

Der gives Vælgerne Forslagsret. Valgordningen skal sikre enhver politisk Retning Repræsentation i Forhold til dens Vælgertal. Den almindelige Valgret gennemføres fuldtud for alle, der har naaet Fuldmyndighedsalderen.

Det kommunale Selvstyre udvides. Ethvert kommunalt Raa,d vælger selv sin Formand. Vigtige Sager underkastes Kommuneafstemning, og Vælgerne faar Forslagsret.

Rang-, Titel- og Ordensvæsen afskaffes.

III
Ved Tilvejebringelse af de til Fremme af Borgernes fælles Interesser fornødne Midler tilstræbes en Udligning af den bestaaende økonomiske Ulighed, idet Skattesystemet i videst mulig Udstrækning bygges paa de samfundsskabte Værdier.

Statens Ejendomsbeskatning lægges paa Grundværdien efter Principet: lige Skat paa lige Jord.

Formue- og indkomstskatterne ændres ved Forhøjelse af Frigrænsen saaledes, at egentlige Arbejdsindtægter og tilsvarende Smaaformuer i størst muligt Omfang fritages.
Børnefradraget forøges. Arveafgiften øges for Arv, der tilfalder fjernere Slægtninge; Frigrænsen forhøjes, særlig for Slægtsarv i lige Linie. Alle Fideikommiskapitaler overgaar til fri Ejendom.

Ved Toldlovgivningen tilstræbes fuld Virkefiggørelse af Frihandelsprincipet, idet Beskyttelses-tolden nedsættes gradvis saaledes, at den i Løbet af et kortere Aaremaal helt bortfalder;

Finanstoldskatter og indenlandske Vareafgifter ophæves, i første Række saadanne, som rammer almindelige Livsfornødenheder.

Statsvirksomheder maa ikke benyttes som Skattekilde. Omsætnings- og Retsafgifter søges afskaffet.

Kommunernes Ejendomsbeskatning bliver en Grundskyld, der af hver enkelt Kommune kan for-højes indenfor den Grænse, Hensynet til Statsgrundskylden sætter. Kommunerne faar Ret til at paalægge Grundværdistigningsskat.

Bevægelsesfriheden ved Paaligning af personlig Skat forøges. Kommunale Foretagender maa ikke benyttes som Middel til en Forbrugsbeskatning.

Offentlige Laan bør som Regel ikke kunne optages til Dækning af løbende Udgifter, men kun til Erhvervelse af Aktier, navnlig vedrørende produktive Virksomheder af selvstændig Art.

IV
Den sociale Uretfærdighed bekæmpes ved en dybtgaaende Reformlovgivning.

Den enkeltes Ret til det fulde Udbytte af sit Arbejde søges sikret ved at lette Adgangen til jordbrug og anden selvstændig Virksomhed, og ved, at Samfundet griber ind overfor Monopolvirksomheders og kapitalstærke Foretagenders Forsøg paa at udbytte Arbejdere og Forbrugere.

Folkets Ret til Fædrelandets jord hævdes. Ved en Lovgivning, som ikke virker prisfordyrende, skaffes der jord til mindre Landbrug for dem., der ønsker eget Hjem paa Landet (derunder Tillægsjord til bestaaende Brug, der er for smaa til Grundlag for en selvstændig Virksomhed, og om muligt til jordløse Huse). Jorden overlades Brugerne, imod at der ydes fuld Rente af dens Værdi. Staten yder fornøden Støtte til Bygningernes Opførelse.

Haandværket og den lille Industri støttes overfor de store Foretagenders Overmagt ved udvidet Adgang til Dygtiggørelse og ved Laan til Anskaffelse af Driftsmidler.

En frisindet Næringslov gennemføres. Truster underkastes offentligt Tilsyn. Monopol-virksomheder overtages om fornødent af Stat eller Kommune.

Befolkningens Bestræbelser for at skaffe sig eget Hjem støttes. Byggegrunde skal kunne overdrages til Bebyggelse, mod at der ydes fuld Rente af deres Værdi (ligesom ved Oprettelse af mindre Landbrug).

Det ydes Brugerne af lejede Boliger og Erhvervslokaler fornøden Beskyttelse.

Pligten til at skaffe Husvilde passende Bolig maa omfatte baade Land- og Bykommuner.

Adgangsretten til Naturen hævdes overfor alle Forsøg paa at beskære Befolkningens gamle Ret til fri Færdsel, særlig i Skov og ved Strand.

Danmark slutter sig til Forsøget paa at tilvejebringe en international Arbejderlovgivning, der hviler paa ensartede Grundsætninger, men tager Hensyn til hvert Lands særlige Forhold.

Modsætningsforholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere søges udjævnet. Bestræbelserne for at tilvejebringe Interessefællesskab mellem de to Parter støttes. For at almindeligt Lønarbejde ikke, som nu, skal være den eneste Erhvervsmulighed for store Befolkningslag, kan Samfundet støtte Oprettelsen af Virksomheder, der drives som Andelsforetagender af vedkommende Arbejdere selv.

Søfolk stilles i retslig Henseende lige med andre Arbejdere.

Forligs- og Voldgiftsinstitutionernes Virksomhed og Myndighed udvides. Samfundets Ret til Opretholdelse af det for Samfundsmaskineriets Gang nødvendige Arbejde hævdes. Arbejds-stridigheder, der ikke bilægges ved Forlig eller Mægling, kan kræves løst ved Voldgift.

Tjenestemændenes Løn afpasses efter Livsfornødenhedernes Pris.

V.
Gamle, Invalider og Syge har Krav paa Samfundets Støtte som en almen Borgerret.

Alderdomsunderstøttelsen omdannes til en Aldersrente, ydet efter faste Regler.

Saa længe Samfundsforholdene nødvendiggør en Arbejdsløshedsforsikring, støttes denne af det Offentlige.

Værnet for værgeløse Børn udvides og fæstnes. Samfundet træffer saadanne Foranstaltninger, at det økonomiske Grundlag for ethvert Barns Underhold og Opdragelse er sikret. Faderens Forpligtelse overfor Børn født udenfor Ægteskab udvides, og Barnet faar saavel Arveret efter Faderen som Ret til at bære hans Navn. - En Mødreforsikring gennemføres.

Der gives alle Adgang til vederlagsfri Vejledning vedrørende Retsforhold.

Den civile og militære Straffelovgivning bringes ved en gennemgribende Omdannelse i Overens-stemmelse med Nutidens Opfattelse af Forbrydelse og Straf.

Ved Alkoholspørgsmaalets Behandling maa de samfundsmæssige Hensyn være overvejende. Naar Forbudsspørgsmaalet kommer til Behandling, skal det, forinden Rigsdagen tager endelig Stilling dertil, gøres til Genstand for Folkeafstemning.

VI.
Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade. Der gives lige Adgang for alle til at blive delagtige i vort Lands Kultur. Danske Statsborgere, der ikke har Dansk til Modersmaal, har i sproglig Henseende som i andre Forhold, fuld Ligeret.

Befolkningen faar afgørende Indflydelse paa Ansættelse og Afskedigelse af Lærere og Præster, dog saaledes, at disse værnes mod Vilkaarlighed.

Undervisningsvæsenet ordnes med det Formaal at give enhver lettest mulig Adgang til at erhverve sig de Kundskaber, som han har Evner og Trang til. - Folkeskolen. maa have sit Maal i sig selv. Den videregaaende Undervisning planlægges i saa nær Tilslutning til Folkeskolens afsluttende Undervisning som muligt. Den private Børneskole støttes af det Offentlige.

Det gejstlige Tilsyn erstattes med Udvalg, valgt af Forældrene, og et vejledende fagligt Tilsyn, udgaaet fra Lærernes Kreds. Religionsundervisningen i Børneskolen gøres til et frit Fag, baade for Læreres og Børns Vedkommende.

Der gives Adgang til fortsat Undervisning i Ungdomsskoler. Til Oprettelse og Brug af offentlige Bogsamlinger yder Staten sin Støtte.

Menighedernes Selvstyre og Frihed udvikles til Forberedelse af Overgangen til et frit Menighedsliv uden Statens Indblanding. Ingen Art af kirkelig Repræsentation maa indskydes mellem Lovgivningsmagten og Folket. - De gejstlige Retter ophæves.

Edsaflæggelsen afløses overalt af en højtidelig Erklæring.Der indføres almindelig borgerlig Ægteskabsstiftelse og Folkeregister.

Kvinder sikres paa alle Omraader samme Ret som Mænd og samme Adgang til Embede og Virksomhed. Raadigheden over det fælles Bo bør ikke være tillagt Manden alene, og Mand og Hustru bør have samme Myndighed indenfor Familien.

Program for Det Radikale Venstre. Vedtaget paa Landsmødet i Fyns Forsamlingshus, Odense den 20. og 21. Maj 1905.

Indledning

I 1872 skabte ”Det forenede Venstre” det Program, som blev Grundlaget for et Slægtsleds politiske Arbejde. I Spidsen derfor satte det Ordene: Juni-Grundloven er Folkets moralske Ret.

Ingen over og ingen ved Siden af Folketinget var Hørups skarpe Form for dette samme Krav.

Her overfor satte Højre Tingenes Ligeberettigelse, og de Moderate Overenskomsten med Landstinget. Højres Opfattelse førte ud i Provisoriet, medens de Moderates førte til Forliget. Det betød i begge Tilfælde Folketingets Ydmygelse.

Det andet Hovedpunkt i det forenede Venstres Program var Kravet om, at Samfunds-udviklingen skulde føres fremad i Juni-Grundlovens Aand. Under Forfatningskampen lykkedes dette ikke. Efter Systemskiftet af 1901 kom Prøvetiden for Venstreflertallet. Man kunde have ventet, at Regeringen med Folketinget i Ryggen havde vendt sig mod Landstinget og med Iver og Styrke havde hævdet og fremmet Venstres Krav. Dette skete ikke. I Stedet for et Folketingsministerium fik vi et Mæglingsministerium, der lagde sig til Ro i ”den givne Magtfordeling”. Forliget med Landstinget blev Maal og Middel.

Resultaterne af denne Politik siden Systemskiftet ligger deri, at Landstinget langt mere end Folketinget har præget Lovgivningen. Vi har i den økonomiske Politik faaet Reformer, der har lettet Besiddelsen og tynget Arbejdet. I det væsentlige har vi kun opnaaet, hvad Venstre ikke vilde under de sidste Højreregeringer. Derimod venter vi bestandig paa de Reformer, som vi aldrig fik, fordi Højre ikke vilde dem.

Da J. C. Christensen svigtede paa det militære Spørgsmaal og ved sit Ministeriums Dannelse valgte tilhøjre i sit Parti med Forbigaaelse af venstre Fløj, hidførte han bevidst den Spræng-ning af Reformpartiet, som i længere Tid var ventet.

Følgen blev den Kamp, der allerede nu er i fuld. Gang over det hele Land og har bragt Vælgernes politiske Interesse op til en Højde og Styrke, som er ukendt her i Landet siden Firserne. Og i Gaar og i Dag har 5-600 Repræsentanter for Venstrevælgere i Landets Folketingskredse været samlede til et Landsmøde i Odense og har her vedtaget at danne Det radikale Venstre, som Udtryk for en hele Landet omfattende Vælgerorganisation.

I nedenstaaende Program har vi fremsat vore Hovedkrav i militære, forfatningsmæssige, økonomiske og aandelige Spørgsmaal.

Det danske Samfund er nu et andet, end det danske Samfund i 1872. Livet har skabt nye Former og har paa mange Punkter givet os en ny Lære. Og navnlig har det givet os den sikre Erkendelse, at den økonomiske Frigørelse er det første og største af Demokratiets Bud.

I vort Program, som i vort Arbejde, vil vi holde os dette Maal for Øje. Vi vil betrygge vort Folks Tilværelse ved at fastslaa, at vi vil leve i ubrydelig Fred. Vi vil føre det fremad mod fuld Frihed og gennemført Selvstyre.

Vi opfordrer da Vælgerne til at sande sig om Det radikale Venstre i faste Organisationer. Troskab mod Principperne, Aabenhed i den politiske Færd, Plan og Kraft i Arbejdet, - og vi vil atter skabe en høj og klar Dag om Demokratiet i Danmark.

Det radikale Venstres Program, vedtaget paa Landsmødet i Odense 20. og 21. Maj 1905.

I.
Danmark erklærer sig vedvarende neutralt.
Danmark støtter og fremmer de hjemlige og internationale Bestræbelser for Fred og Ret, særlig ved indgaaelse af Voldgiftstraktater.

Hærens og Flaadens Hovedopgave er som Grænse og Søpolitivagt at varetage Landets Neutralitetspligter. Militærudgifterne nedbriiiges til, hvad dette Formaal nødvendig kræver.

København erklæres for en aaben By. Den bestaaende Fæstning nedlægges.

II
En Forfatningsforandring gennemføres i Juni Grundlovens Aand. Den privilegerede Valgret til Landstinget afskaffes. l vigtige Spørgsmaal gives Adgang til direkte Folkeaf¬stemning.

Valgret indtræder med Fuldmyndighed. Fattighjælp ydet paa Grund af Sygdom og Arbejds-løshed berøver ikke Valgret. Kvinder faa kommunale og politiske Rettigheder lige med Mænd, Tyende lige med andre Borgere.

En retfærdig Ordning af Folketingsvalgkredsene gennemføres ufortøvet enten ved en Grundlovsændring eller ved Opfyldelse af Grundlovens Bud. Fremtidige Ændringer i Valgkredsinddelingen ske efter faste Regler. Omvalgssystemet med kommuneafstemning indføres.

En Ministeransvarlighedslov gennemføres.

De kommunale Raad vælges ved hemmelig Afstemning med lige og almindelig Valgret og Forholdstal.

Kommunernes Selvstyre udvides, særlig med Hensyn til Beskatning og i Forholdet til Amtsraad og Regering. Byraadene vælge selv Borgmestre. Hvor Kommunevælgernes Flertal forlanger det, skulle vigtige Sager forelægges aarligt Kommunestævne.

Rang, Titel og Ordensvæsen afskaffes.

III
Ved Paaligningen af de fornødne Skatter tilstræbes en Formindskelse af den bestaaende økonomiske Ulighed.

Indkomst og Formueskatten saavelsom den kommunale Beskatning ændres med dette Formaal for Øje. Ejendomsskylden omdannes under Hensyntagen til Principerne for en Grundværdibeskatning. Naar offentlige Foranstaltninger medføre en Stigning af Grundværdien, sikres der Kommune og Stat Andel i Værdistigningen.

Arveafgiften gøres progressiv.

Finanstolden paa de almindelige Livsfornødenheder og Raastoffer nedsættes efterhaanden, indtil den ganske kan bortfalde.

Beskyttelsestolden ophæves planmæssig gradvis med billigt Hensyn til bestaaende Erhverv.

Overfor de Virksomheder, der ere faktiske eller retlige Monopoler, værnes Samfundets Interesser, om fornødent ved Virksomhedernes Overtagelse af Kommune eller Stat.

Der oprettes et Ministerium for Handel, Skibsfart, Haandværk og Industri.

IV
Den bestaaende økonomiske Ulighed formindskes gennem en planmæssig social Reform-lovgivning.

Oprettelsen af selvstændige Husmandsbrug fremmes ved Indførelse af offentligt Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar. Lodderne gøres som Regel saa store, at de drevne som almindelig Markbrug kunne sikre Brugeren en økonomisk selvstændig Tilværelse. De tilvejebringes ved Udstykning af Jord, som Stat og Kommune ejer eller indkøber hertil.

Ved Lovgivning om Len, Stamhuse og Fideikommisgodser sikres Samfundets Interesse i Ordningen af Jordbesiddelsen og dets Andel i disse Værdier.

Der ydes Bidrag af Kommune eller Stat eller af begge i Forening til Forsikring mod Arbejdsløshed.

Lovgivningen om Ulykkesforsikring udvides til alle Arbejdere i By og paa Land.

Forsikring mod vedvarende Arbejdsudygtighed indføres.

Staten gaar som Arbejdsgiver i Spidsen for en Begrænsning af Arbejdstiden. Hvor Arbejdets Natur kræver det, begrænses Arbejdstiden ved Lov.

Tyendeloven ophæves og erstattes med en human Lovgivning.

Loven om Alderdomsunderstøttelse forbedres. Det umiddelbare Understøttelsesprincip bevares. Der indføres faste Mininiumstakster.

Statens Omsorg for forsømte Børn gennemføres i videst muligt Omfang.

Skærpet og mere omfattende sanitært Tilsyn med Boliger og Næringsmidler til vejebringes.

Staten yder de frivillige Ædruelighedsbestræbelser virksom Støtte.

V
Grundlovens Løfter om Retsplejen gennemføres.

Adgangen til at bringe Administrationens Afgørelser for Domstolene udvides.

Krigsretterne omskabes. Deres Virksomhedsomraade indskrænkes til militære Tjeneste-forseelser.

De gejstlige Retter ophæves.

Straffelovgivningen bringes ved en gennemgribende Forandring i Overensstemmelse med Nutidens Opfattelse af Forbrydelse og Straf. Legemlige Straffe afskaffes.

I den civile Lovgivning tilstræbes nordisk Fællesskab.

VI
Ved Statens Virksomhed for Folkeoplysning og Aandsliv sættes som Maal at give alle lige Adgang til Kundskab og gøre alle delagtige i vor Kultur. Det tilstræbes at bevare og udvikle den nationale Samfølelse med vore Landsmænd udenfor Danmark.

Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade.

De bestaaende Rester af Censur afskaffes.

I den offentlige Skole tilstræbes Enhedsskolen. En virkelig Undervisningsreform i Folke-skolen gennemføres.

Skolen unddrages det gejstlige Tilsyn. Folkeskolens Lærere løses fra deres tvungne Forhold til Kirken. Det er Forældrene tilladt at fritage deres Børn for Religionsundervisningen. Naar Læreren ønsker det, fritages han for Religionsundervisningen. Den fornødne Tid til Religionsundervisning gives. Vejledende Tillidsmænd udgående fra Skolens egen Kreds indføres. Forældrenes Indflydelse paa skolen udvides. Frie Skoler kunne støttes af det offentlige, naar de staa Maal med den offentlige Skole og ikke skønnes at fremme Klasse-interesser.

Ved den videregaaende Udvikling af Valgmenighedernes Frihed og Menighedernes Selvstyre muliggøres Overgangen til et frit Menighedsliv uden Statens Indblanding. Rigsdagens Lov-givningsmyndighed paa det kirkelige Omraade opretholdes.

Borgerlige Embedshandlinger foretages af borgerlige Myndigheder.