Seniorgeneration på vej
Mange af dem, som var børn, da Beatles brød igennem, unge i ’68, som kæmpede for frihed under den kolde krig og som efter murens fald har arbejdet for et rigere, friere og grønnere Danmark for deres børn og børnebørn, er nu godt på vej ind i seniorlivet.
De ser ind i en lang ”tredje alder”, hvor de har endnu større frihed til at udfolde sig og til at nyde frugten af det dejlige Danmark, som er skabt i deres levetid. Og samtidig en alder, hvor mange forsat drømmer om at indgå i fællesskabet, betyde noget i andres liv og blive ved med at bidrage.
Dette udspil handler om deres fremtidsliv, deres drømme og visioner, og det fællesskab, der omgiver dem.
Det stigende antal ældre bliver alt for ofte set som en samfundsudfordring, selvom stigende levealder tværtimod burde hyldes som en kæmpe succes og styrke for vores samfund.
Ældre er ikke en byrde
Frem mod 2040 forventes der at komme over 380.000 flere over 65 år i forhold til 2020. Mange af dem oplever desværre en offentlig debat, hvor høj alder ofte er blevet synonym med ensomhed, sygdom og ”ældrebyrde”. Nedslidte plejehjem, pressede hospitaler eller tomgang alene i en ensom ældrebolig.
For de fleste politiske partier både til højre og venstre handler ældrepolitik om at få svage, syge eller fattige ”gamle” gennem de sidste leveår. Som om man opgiver ævred og bliver sat skakmat, bare fordi man fylder 65.
Men det er i virkeligheden de færreste danskere oppe i alderen, der kan genkende sig selv i det billede. De har bedre økonomi, er sundere og lever mere aktivt end de fleste. De har ofte selv sparet op til deres pension. Og de drømmer om en lang ”sensommer”, hvor de kan skrue tempoet ned, men stadig være i gang. Arbejde på nedsat tid, bidrage med hoved eller håndværk, rejse, passe hus og hjælpe familien eller engagere sig i lokalsamfundet. De planlægger alt andet end at ligge andre til last.
Det syn på seniorlivet – som de fleste i virkeligheden har – passer bare ikke ned i den ”pensionist-kasse”, samfundet har stillet frem.
Den tredje alder skal være en guldalder, der giver mening – både for den enkelte og for fællesskabet.
Radikale Venstre vil give seniorer mere frihed og flere muligheder for at være med, byde ind og gøre sig gældende i deres eget liv.
Den tredje alder skal være en guldalder
Tænk hvis hvert leveår gav mere frihed og flere muligheder frem for det modsatte. Tænk hvis der var større fleksibilitet sidst i joblivet og adgang til et attraktivt seniorarbejdsmarked. Så flere kunne gå ned i tid, arbejde frivilligt eller tage småjobs fremfor at stemple helt ud og gå på pension.
Tænk hvis alle fik mulighed for at bo godt og billigt i fællesskab med andre ældre i stedet for at blive placeret i ensomme enkeltværelser.
Tænk hvis ældre borgere blev skattet som en ressource, frem for en byrde.
Fællesskabet har brug for de stærke seniorer. Ældre medarbejdere skal – ligesom alle andre – have arbejdsliv, der er relevante, indholdsrige og afbalancerede til deres livssituation. Det skal være attraktivt at blive i job efter de alderstrin, der er fastlagt i finansloven. Lige så længe det giver mening for den enkelte – også selvom det er på nedsat blus – til gavn for både for den enkelte og fællesskabet.
De ældre er også uundværlige i civilsamfundet og de frivillige fællesskaber. En stor del af foreningsdanmark bæres af engagerede ildsjæle, der er grå i toppen. Fra klimaaktivister og affaldsindsamlere til fodbolddommere, besøgsvenner og skoleskakentusiaster. Mulighederne for at bidrage, få støtte eller søge fællesskab gennem frivillighed skal styrkes i takt med, at der kommer flere ældre. Frivillige indsatser og institutioner drevet af civilsamfundet er samtidig en vigtig støttepille for de ældre, der i løbet af pensionisttilværelsen har brug for en hånd fra fællesskabet. Derfor giver det mening at tænke nyt og styrke frivilligheden som en vej til at styrke seniorlivet i Danmark. Det handler ikke om, at ulønnede frivillige skal erstatte sosu-hjælpere eller andre faggrupper. Det handler om at se det potentiale, de ældre udgør for at bidrage med erfaring, der kan løfte niveauet, og ekstra tid, der kan øge velfærden. Der er utallige områder, hvor ældres engagement og erfaring kan udfolde sig og skabe værdi, hvis det får lov.
Samtidig skal ældre, der er blevet nedslidte, syge eller udsatte, naturligvis have den hjælp, de har brug for. Vores velfærd skal både følge med det stigende antal ældre og stige derudover. Så der bliver mere tid til nærvær og højere kvalitet for den enkelte borger. Det kræver flere ansatte og bedre uddannelsesveje i plejen, omsorgen og sundhedssektoren. Men styrket offentlig støtte betyder ikke, at de ældre skal opgive deres selvstændighed eller medbestemmelse. Den enkeltes ønsker, muligheder og behov skal være drivende for en bedre offentlige service og ikke omvendt.
Det er grundlaget for Radikal seniorpolitik, som derfor handler om at give plads og sætte fri. Vi vil hverken bestemme over de ældres mad eller bad. Det vigtige for os er, at alle skal kunne glæde sig til en gylden tredje alder, hvor de trives i deres eget liv, får de muligheder, de drømmer om, og den hjælp, der er nødvendig – på deres egne præmisser!
Radikal seniorpolitik
Radikale Venstres seniorpolitik handler om at tænke nyt, sætte fri og skabe muligheder, der giver mening for den enkelte.
Det vil være Radikale Venstres tilgang til emner, som har betydning for ældre. Så den enkeltes muligheder, behov, drømme og forventninger i sættes centrum.
Radikale Venstre foreslår nye tiltag inden for tre temaer:
- Mere meningsfulde seniorliv i stærke fællesskaber
- Flere muligheder og mindre diskrimination i seniorlivet
- Mere selvbestemmelse, tid og tryghed
