Tænk frit
Tænk børn

- så man på den enkelte skole kan tilrettelægge skoledagen og undervisningen, som man vil - med afsæt i hvad der passer bedst til børnenes behov.

Frihedsbrev til folkeskolen

Tænk, hvis resultatet af en folkeskolereform var mere frihed til skolerne i stedet for mindre. Det ville være nyt. Og det ville være tiltrængt. For selv om vi har bundet folkeskolen ind i hundredevis af mål og centralt formulerede krav, er vi ikke kommet tættere på at løse de centrale problemer med børn, som ikke er med fagligt, og børn som ikke trives og ikke føler sig hjemme i skolen. Tværtimod oplever lærere og pædagoger hver dag, at centrale krav og mål stjæler tid og opmærksomhed fra, at man i skoledagen kan gøre det, der i den enkelte klasse og for det enkelte barn vil betyde mest og gøre den største forskel.

Derfor skal vi sætte skolen fri.

Det bærende princip skal være, at beslutningerne om undervisning og rammerne om skoledagen skal træffes så tæt på eleverne som muligt. Derfor vil vi gennemføre den største afbureaukratisering i folkeskolens historie. Vi vil afskaffe de nationale test, kvalitetsrapporterne, de mange læringsmål, elevplaner, krav til skoledagens længde og de detaljerede timebindinger. I stedet vil vi indføre enkle trinmål og fagtimetal for indskoling, mellemtrin og udskoling. Og så skal et nyt evaluerings- og testregime med færre nedslag udvikles i fællesskab, som foreslået af Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederne i fællesskab.

Formålet med skolen vil vi ikke slække på. Tværtimod. Men historien har lært os, at vi ikke opnår det, vi ønsker med hundredvis af krav til form og proces. Det opnår vi bedre, når skolerne har frihed til at kunne handle med afsæt i det enkelte barn, når fagligheden er høj hos lærere og pædagoger, og når ressourcer er tilstrækkelige.

- som forpligter kommunerne til at sikre en ordentlig bund under ressourcerne i skolen. Så der er lærertid og ressourcer til børnene og forældre og lærere trygt kan have tillid til, at der er voksne til deres børn og at rammerne er der til at kunne levere en undervisning med kvalitet.

Lærergaranti

Den større frihed, som skolerne får, må ikke blive en anledning til at spare på skolen. Alle elever, lærere og forældre skal vide, at der er tilstrækkelige ressourcer til at levere en god undervisning, hvor det enkelte barn bliver set og løftet – og er en del af fællesskabet. 

Derfor vi vil vi indføre en lærergaranti, som betyder, at vi ved lov forpligter alle kommuner til at afsætte ressourcer, der svarer til et minimum antal lærere per elever i kommunen. Hvordan kommunerne så vil fordele disse ressourcer til de enkelte skoler, bliver deres ansvar, mens det bør være op til den enkelte skole frit at disponere over de midler, den får tildelt.

Vi vil ikke fastsætte, om ressourcerne skal bruges på tolærer-timer, forberedelsestid eller andet. Den beslutning træffes bedst på den enkelte skole så tæt på børnene som muligt.

Lærergarantien skal give flere ressourcer, end der samlet er i folkeskolen i dag. Derfor vil vi investere én mia. kr. ekstra til en lærergaranti i tillæg til den lærermilliard, som blev aftalt med finanslovsaftalen for 2020. Tilsammen vil det muliggøre, at vi landet over vil få flere lærere per elev, end vi har i dag.

Et varigt løft i ressourcer, som ikke er bundet til bestemte opgaver, giver også bedre mulighed for at få de elever med, som har det svært både fagligt og socialt. Når det i dag går skævt med inklusionen, kunne det ofte være undgået, hvis blot ressourcerne havde været til stede. For rigtig mange af de børn, som har det svært, har det samtidig bedst, hvis de kan være med i fællesskabet – og det kan de, hvis der er ressourcer til at give dem den støtte, de har brug for.

- der er en målrettet social investeringsramme som skal give rum til at gå nye veje til at sætte ind målrettet mod mistrivsel og sociale udfordringer, der bremser børns muligheder. Alle kommuner kan få del i investeringen, hvis de er klar til at forpligte sig på resultater i forhold til at nå to centrale mål i 2030: At alle, der forlader folkeskolen skal kunne læse, regne og skrive, og at kurven for mistrivsel skal være støt nedadgående.

Børneløft

Når vi gennem fem årtier ikke er blevet bedre til at løfte de børn, som har det sværest, og når vores børn trives dårligere og dårligere, så skylder vi at forsøge os med nye veje, nye samarbejder og nye løsninger. Der er brug for et skarpere fokus, mere innovation og en tydelig vilje til også at følge, om indsatserne fører til de ønskede resultater.

Derfor vil vi give et børneløft, så vi målrettet investerer i indsatser og løsninger, der kan sikre mange flere børn en god start på livet. Vores forslag om et børneløft er en ny social investeringsramme på 1 mia. kr. årligt, som et nyt værktøj til at levere resultater på de to centrale mål i 2030:

Lære- og læsemål: Alle børn skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen

Trivselsmål: Andelen af børn, som mistrives, skal være støt faldende og have været det i en årrække.

Med et skarpt fokus på at levere resultater på disse to mål, kan vi indfri vores løfte til børnene om en tryg barndom, der sætter dem fri til at forme deres eget liv.

Det nationale partnerskab skal beslutte hvordan der bedst gives et børneløft og den konkrete udmøntning af investeringsrammen. Men vi foreslår nogle simple principper:

Resultatkontrakt: Alle kommuner kan give et børneløft og få andel i den sociale investeringsramme, men de skal forpligte sig på at nå konkrete resultater inden for nogle år, hvis de skal fortsætte med at få midler fra rammen. Til gengæld vil sparede midler over tid på f.eks. sundhedsområdet give staten mulighed for overskudsdeling med kommunerne.

Pengene følger børnene: Derfor vil midlerne blive tildelt til kommunerne efter antallet af børn, der mangler basale færdigheder eller i betydeligt omfang mistrives.

Frit metodevalg for kommunerne: Pengene kan bruges til tidlige indsatser for de små børn, til skolepsykologer, hurtig adgang til psykologhjælp, lejrskole eller mere tid i små hold eller hvad der måtte være den rigtige løsning i den enkelte kommune.

Trivselskommission

Skolefolk har meget viden og erfaring med at løse faglige udfordringer og fremme basale færdigheder, og hvordan man kan måle resultater. Men det er næsten ubetrådt land, hvordan man sætter ind i forhold til mistrivsel, og hvor man skal fokusere og især måle indsatsen.

Her har vi på tværs af faggrupper og aktører flere spørgsmål end svar.

Derfor foreslår vi, at der parallelt med investeringsrammen bliver nedsat en kommission – som vi kender det fra andre store velfærdsproblemer – som skal afdække, hvordan vi kan forstå problemet bedre og give bud på, hvordan man meningsfuldt kan fastsætte indikatorer til at følge udviklingen.

- så uddannelserne bliver mere attraktive. Så pædagoger og lærere er bedre rustet til praksis og bedre kan fastholdes i faget bagefter.

Bedre uddannelse til lærere og pædagoger

Vi kan alle sætte navn på den pædagog eller lærer, som betød noget særligt for os, da vi var børn. For det er dér, i mødet mellem mennesker, at vi finder os selv og finder mening i skolen, børnehaven – og livet. Intet kan trumfe dét, at lærere og pædagoger møder vores børn med nærvær og høj faglighed.

Uddannelserne til pædagog og lærer skal være af høj kvalitet. Vi har brug for, at flere søger ind på uddannelserne og også gennemfører dem, og at de bliver godt rustet til at blive i faget og udvikle vores skoler og dagtilbud bagefter.

Vi vil investere mere i både pædagog- og læreruddannelsen for at løfte kvaliteten og give det, som de lærer- og pædagogstuderende efterspørger: Flere undervisningstimer, bedre vejledning og flere værksteder til at øve praksis. Uddannelserne skal styrkes med afsæt i folkeskolens formålsparagraf og den danske pædagogiske tradition med stor vægt på den brede dannelse og et trygt børneliv præget af nysgerrighed, kritisk sans, fællesskab og sundt selvværd.

Læreruddannelsen vil vi løfte til kandidatniveau for dem, som ønsker det. Så det med en 4+1-model bliver muligt gennem et ekstra års uddannelse at blive løftet til et højere kvalifikationsniveau. Så vi kan få faglige fyrtårne, som kan være med til at udvikle skolen, og som kan specialisere sig i fagene eller inden for områder som f.eks. inklusion og trivsel, nye teknologier i samfundet og klimabevidsthed. På den måde kan vi også fastholde nogle af de lærere, som i dag forlader skolen, når de videreuddanner sig. Den konkrete model skal udvikles i et samspil mellem professionshøjskoler, studerende, lærere og eksperter med indsigt i området.

- med et mål om, at 75 procent af personalet i dagtilbud skal være pædagoger og store investeringer i fritidspædagogikken. Så der er gode tilbud om leg, kreative frirum og børnefællesskaber til børn i alle aldre.

Mere kvalitet og leg i børnenes frie tid

Børn skal mødes tidligt af nærvær og udvikle sig i trygge rammer, hvor der er voksne nok, et fællesskab at være en del af og samtidig plads til at udfolde sig frit og nysgerrigt. De tilbud til børnene, som ikke handler om at lære noget bestemt, er vigtige i deres egen ret. Fra vuggestue til børnehave og fritidstilbud. Også her vil vi investere og sikre os, at der er fagligt dygtigt personale.

Et vigtigt skridt er taget med beslutningen om at indføre minimumsnormeringer. Men vi vil videre endnu. For det har stor betydning, at vores børn mødes af voksne, som ved, hvordan børn udvikler sig og formår at understøtte det pædagogisk. Som har lært at skabe gode rammer og gribe børnenes nysgerrighed og give mere tid til leg. Derfor vil vi sætte et mål om, at 75 procent af de voksne i dagtilbud skal være pædagoger. Det kræver, at mange af dem, der i dag er medhjælpere, uddanner sig. Det vil vi bane vejen for med midler til efteruddannelse og lettere adgang til meritpædagoguddannelsen. Vi ønsker også, at alle dagplejere med tiden uddanner sig til pædagogiske assistenter, og vi vil derfor sætte konkrete mål sammen med kommunerne, professionshøjskolerne, FOA m.fl. og sætte penge af til det.

Over de seneste årtier er det gået ned ad bakke for børns tid og plads til leg, og vi tror på, at det har betydning for, at så mange børn og unge i dag har det svært. Når vi leger, er vi frie og udvikler vores fællesskab.

Legen og fritidspædagogikken er vigtig i sin egen ret og spiller en afgørende rolle for børn og unges udvikling og trivsel. Den tilbyder præstationsfrie rum, uden skærme, hvor de kan øve og udvikle sig på deres egne præmisser. Frie steder, hvor der er plads til skæve tanker, vild leg, eksperimenter og fejl. Fritidsinstitutionerne er en væsentlig nøgle til at forebygge sociale problemer og skabe sammenhæng i hverdagen. De modvirker ensomhed og tilbyder børn og unge fællesskaber på tværs af alder.

Ovenpå de seneste års længere skoledage og stigende fokus på præstation, har vi mere end nogensinde brug for en stærk bro mellem skole og fritid. Og der er brug for at genrejse fritidspædagogikken som en vigtig arena for at sikre børns positive udvikling og trivsel.

Fritidspædagogikken skal derfor have et massiv ressourceløft efter en årrække med store besparelser. Mange steder er fritidstilbuddene blevet både dyrere og dårligere, fordi der er sparet på dem. Det er den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor flere og flere børn ikke trives, ikke bevæger sig nok og savner fællesskaber at være med i.