Bæredygtigt forbrug i en global verden
Det danske forbrug er blandt det højeste i verden og trækker et globalt klimaaftryk med sig. Derfor vil Radikale Venstre genåbne klimaloven og vedtage et nyt reduktionsmål for udledninger udenfor Danmarks grænser på 60 procent inden 2030. Midlet til at nå målene er en grøn afgiftsreform med højere afgifter på sort forbrug – og lavere skat i bunden.
Dansk klimapolitik med globalt ansvar
Denne sommer slog den globale middeltemperatur igen rekord. 6 juli blev den varmeste dag på kloden nogensinde målt. Hedebølger, tørke og skovbrande har huseret verden over.
Danmark er foregangsland, når det gælder udvikling og eksport af grøn teknologi, opsætning af havvind, omstilling af danske virksomheder og energieffektivitet. Men vi halter gevaldigt bagefter, når det gælder de globale udledninger fra vores forbrug; fra tøjet vi køber, måden vi transporterer os rundt i verden på og ikke mindst maden vi spiser.
I 2021 blev Danmarks årlige forbrugsbaserede klimaaftryk opgjort til 63 mio. ton CO₂e – eller svarende til omkring 11 ton CO₂e per borger. Ung som voksen. Godt 56 procent heraf udledes rundt om i verden, hvor de varer, vi køber, produceres og derfor ikke er omfattet af Klimalovens målsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasser inden 2030.
Radikale Venstre vil gøre det nemmere at træffe grønne forbrugsvalg i hverdagen. En afgiftsreform skal gøre det klimabelastende forbrug dyrere og samtidigt sænke skatten på arbejde, så forbrugerne i Danmark får flere penge mellem hænderne. Vi vil sikre troværdighed omkring Danmarks grønne førertrøje. Vi skal gå forrest og vise verdens velstående lande, at forbrugs- og kulturændringer er mulige.
Forbrug i en globaliseret verden
Når vi flyver på ferie, tager bilen på arbejde, køber tøj på nettet og handler ind i supermarkedet, påvirker vores valg jordens klima. Alene måden vi transporterer os rundt på og maden vi spiser, står for mere end 50 procent af vores globale klimaaftryk. Derudover står elektronik, tøj og andre varer, vi hiver ned fra hylderne, for knapt 20 procent af udledningerne fra vores forbrug.
Selvom de varer, vi køber, produceres med stadig mindre klimaaftryk, kræver det en kulturændring i måden, vi forbruger på. Vi skal spise mindre kød, men flere grøntsager. Vi skal købe mindre nyt, men af bedre kvalitet. Vi skal smide mindre ud og i stedet ty til reparationer, når skaden sker, og vores ting går i stykker.
Tendensen er klar. Vi køber mere nyt i stedet for at reparere vores ting, når de går i stykker. Samtidigt går mange lande omkring os foran for at vende denne udvikling. Det gør de f.eks. ved at sætte momsen på reparationer ned eller give skatterabatter og tilskud.
Altså giver lande, vi normalt sammenligner os med, befolkningen en håndsrækning, når tøj, elektronik og andre produkter sendes til reparation.
Danmarks globale klimaaftryk skal reduceres med 60 procent
Klimaloven har tjent Danmark og klimaet godt. Vores fælles mål om at nå 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 har sat sit præg på det politiske landskab og sikret konkret klimahandling. Kunne det gå hurtigere? Ja, bestemt. Men selvom vores delmål for 2025 hænger i en tynd tråd, og der er usikkerhed om vejen til 2030, har den fælles bindende målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 sikret politisk fokus, samarbejde på tværs af alle folketingets partier og konkret klimahandling, som har trukket Danmark i en grønnere retning.
Nu er tiden kommet til, at den globale udledning fra vores forbrug bringes ind i klimaloven på lige fod med de nationale udledninger, som bl.a. Klimarådet har anbefalet flere gange. Udledninger fra vores forbrug må og skal bringes ned. Blandt verdens rigeste lande skal Danmark vise vejen til en grønnere og mere bæredygtig hverdag – hvor brugog-smid-væk-kultur skal erstattes af en cirkulær tilgang til klodens ressourcer med meget mindre ressourcespild, meget mere genbrug og et lavere klimaaftryk.
Derfor foreslår Radikale Venstre at genåbne klimaloven og vedtage et politisk mål om at nedbringe udledninger fra vores forbrug med 60 pct. inden 2030 sammenlignet med 1990.
Det klimavenlige forbrug er et politisk ansvar
Når vi kan flyve til Prag for 199 kroner tur-retur eller købe en pakke hakket oksekød for 40 kroner, mens regningen løber noget mere op for det mere klimavenlige alternativ, stilles forbrugerne overfor et urimeligt valg. Skal hverdagen være lidt billigere eller skal indkøbet være klimavenligt?
I Radikale Venstre vil vi arbejde for, at det klimavenlige valg også bliver det billigste og nemmeste. Det er et politisk ansvar at skabe bedre økonomiske rammer for en mere klimavenlig hverdag.
Med et mål om at reducere drivhusgasudledningen fra de danske forbrug, forpligtes nuværende og kommende folkevalgte til global klimahandling og udsyn, som vi har set det med vores nationale målsætning.
Money talks. Også i den nationale og internationale klimapolitik. Derfor bør vi først og fremmest gøre op med nuværende afgiftsrabatter til klimabelastende produkter og pålægge yderligere afgifter på de produkter, som i dag ikke er pålagt afgifter, som modsvarer klimabelastningen.
Med aftalen om en grøn skattereform for industri mv. fra 2022 blev de første sten lagt til at få en ensartet beskatning af drivhusgasser udledt i Danmark. Det sætter retningen for de danske produktionsvirksomheder, vores energiproduktion og ikke mindst vores landbrug. Men når mere end halvdelen af vores udledninger kommer fra varer produceret udenfor Danmark, er dette kun begyndelsen.
Vi kan ikke alene sætte vores lid til, at danske grønne teknologier bidrager til reduktioner i udlandet. Vi må og skal reducere vores forbrug og de drivhusgasudledninger, som følger heraf. Det er en bunden opgave.
Seks principper skal sikre en balanceret afgiftsreform i flere trin
Det er en stor opgave at omlægge afgiftssystemet, og samtidigt har afgifter stor indvirkning på vores hverdag. Men afgifter er et vigtigt værktøj til at skubbe vores forbrug i en grønnere retning. Hvis vi skal ændre vores forbrugsvaner, kræver det økonomiske incitamenter, og at det grønne forbrugsvalg også er det billigste og det nemmeste, når vi står ved køledisken, i butikken eller handler på nettet.
Derfor vil Radikale Venstre indføre en målrettet afgiftsreform, som gør klimabelastende produkter og adfærd dyrere, men samtidigt giver forbrugerne flere penge mellem hænderne med lettelser af skatten i bunden.
En afgiftsreform tager tid. Derfor skal afgiftsomlægningen ske løbende frem mod 2030 på baggrund af følgende seks bærende principper:
- Afgiftsomlægningen skal øge beskatningen af de produkter, der belaster klimaet mest.
- Provenu fra afgiftsomlægningen skal tilbageføres til forbrugere og erhvervsliv enten ved lempelser af skatten i bunden eller ved at understøtte den grønne omstilling af erhvervslivet.
- Forbrugsafgiften må ikke bidrage til dobbeltbeskatning, men supplere den danske CO₂-afgift og international regulering f.eks. EU’s kvotehandelssystem og iblandingskrav
- Afgiftsomlægningen skal indfases trinvist mod 2030 og i første omgang omfatte forbrugskategorier med størst klimaaftryk.
- Afgiftsomlægningen skal følge EU-retten samt sikre fair og lige konkurrence mellem danskproducerede og importerede varer.
- Reformen skal implementeres så enkelt som mulig og løbende forfines i takt med, at datakvalitet styrkes, så afgiften i højere grad afspejler produkternes specifikke klimaaftryk. Derved sikres det, at producenter, der går forrest med at reducere deres klimaaftryk, ikke straffes af høje afgifter.
Konkret foreslår Radikale Venstre at afgiftsreformen i første omgang inkluderer følgende 10 produktkategorier og afgifter:
- Flyafgift
- Værdibaseret afgift på okse- og kalvekød
- Afgift på cement og cementprodukter
- Øget dieselafgift
- Udfasning af rabatter på fossile brændsler
- Kilometerbaseret vejafgift
- Vægtafgift på tøj og tekstil
- Afgift på biomasse til el- og varme
- Øget afgift på emballage og engangsservice
- Afgift på salg af lattergasflasker til forbrug
Provenu skal sikre omstilling og økonomisk balance
Når Radikale Venstre vil indføre afgifter, som understøtter klimavenlig adfærd, er hensigten ikke at skabe en ny afgiftsbase til finansiering af velfærdsstaten, men at rette op på et afgiftssystem, hvor klimabelastning ikke beskattes i tilstrækkelig grad. Derfor skal afgiftsomlægningen samlet set være provenuneutral for staten.
Provenuet fra de nye afgifter skal som udgangspunkt tilbageføres gennem lempelser af skatten i bunden, gennem omlægning af eksisterende afgifter i en given sektor eller ved at investere i den grønne omstilling af dansk erhvervsliv.
For f.eks. vejafgift og flyafgiften gælder, at tiltagene vil være neutrale inden for transportsektoren, da vi med flyafgiften ønsker, at provenuet skal investeres i udvikling af grønne flybrændsler, mens vejafgiften, gradvist og på længere sigt skal finansiere en omlægning af de eksisterende afgifter på motorkøretøjer.
Samlet set har Radikale Venstre en målsætning om at afgiftsreformen skal omfatte afgifter for i alt 40 mia. kr. med sigte på, at 10 mia. kr. heraf kan anvendes til at lempe skatten i bunden. Derudover vil omkring 30 mia. kr. bidrage til omlægning af afgifter internt i transportsektoren i et internt kredsløb eller som reinvesteringer i den grønne omstilling.
