Tænk nyt: Barn leger i en have

Børn

Tænk hvis alle børn kunne vokse op og opleve, at de bliver set af nærværende voksne, og at de alle hver især er betydningsfulde for fællesskabet. Vi vil give et løfte til børnene om, at alle børn skal trives i en tryg og fri barndom.

Alle børn er lige vigtige. Alle har ret til den bedste start på livet i en tryg og fri barndom, hvor de kan lege, få venner, og lærer nok til at tro på egne muligheder. For Radikale Venstre starter det med pædagoger nok i vores dagtilbud og fortsætter med en skole, hvor der er plads til forskellighed, råd til rummelighed og hvor børn lærer at tænke selv, forstå verden og sige deres mening højt. Tænk hvis alle børn kunne vokse op og opleve, at de bliver set af nærværende voksne, og at de alle hver især er betydningsfulde for fællesskabet. Vi vil give et løfte til børnene om, at alle børn skal trives i en tryg og fri barndom.

Udfordringen er

  • Der mangler uddannede pædagoger i vores dagtilbud
  • Pædagogerne oplever at de ikke har tid nok til det enkelte barn, og for meget tid går med meningsløs dokumentation
  • Den frie leg og nærværet bliver klemt af styringslogikker og læringsliggørelsen af daginstitutionerne

Flere hænder, mere tid, mere leg

  • Vi vil give et børneløft, en ny social investeringsramme på 1 mia. kr. årligt, der skal fungere som værktøj til at levere på to centrale mål i 2030:
  • Lære- og læsemål: Alle børn skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen
  • Trivselsmål: Andelen af børn, som mistrives, skal være støt faldende og have været det i en årrække.
  • Vi vil have min. 75 procent uddannede pædagoger i vores dagtilbud.
  • Vi vil luge ud i meningsløs dokumentation og styring, så pædagogerne får mere tid sammen med børnene. Der er brug for en større afdækning af området.
  • Vi vil sikre, at vi får et fælles pædagogisk grundlag med et børnesyn om, at børn har ret til medbestemmelse og leg. Vi har skrevet leg ind i formålet for dagtilbud, og vi har taget livtag med kommunernes og statens muligheder for at pålægge daginstitutionerne koncepter.