Kirke og religion

Hvem skal bestemme, hvad vi må tro på, og hvordan vi skal leve vores liv? Skal staten, fordi vi er et kristen land? Skal familiens overhoved, fordi sådan er det i nogle kulturer? Eller skal det være det enkelte menneske, der selv bestemmer, om og hvordan religion skal spille en rolle i den enkeltes liv?

For Radikale Venstre er religion et personligt anliggende, som hverken stat, politikere eller familie skal blande sig i. Vi ønsker et samfund, hvor forskellige kulturer kan leve og udfolde sig sammen i gensidig respekt. Ingen skal undertrykkes eller diskrimineres pga. deres tro, og religiøse hensyn kan aldrig sættes over den enkeltes frihed og ret til selv at bestemme, uanset køn og seksualitet.

• Religionsfriheden begrænses, når staten laver forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum.
• Politikere har indflydelse på visse anliggender i kirken, og omvendt har kirken visse samfundsopgaver. Kirken står eksempelvis stadig for at registrere fødsler og dødsfald.
• Folkekirken får særbehandling i forhold til alle andre religioner, som når staten eksempelvis står for indsamlingen af kirkeskat.

• Vi vil bevare religionsfriheden for alle. Det indebærer, at man har ret til at bære religiøse symboler i det offentlige rum. Alle borgere og samfundsgrupper skal have samme formelle rettigheder, uanset om man er ateist, kristen, muslim eller noget helt fjerde. Regler om professionel påklædning skal fastlægges på den enkelte arbejdsplads under henvisning til saglige hensyn.
• Vi vil altid sætte Danmarks demokratiske love og de universelle friheds- og menneskerettigheder over religiøse love. Vi tager kraftigt afstand, når religiøse love anvendes til undertrykkelse af bestemte grupper i samfundet, f.eks. kvinder og homoseksuelle.
• Vi vil klæde vores børn på til at være nysgerrige, kritiske og reflekterede over for forskellige kulturer og religioner. Derfor vil vi ændre kristendomsundervisningen i folkeskolen til obligatorisk religions- og filosofiundervisning. Til gengæld skal ingen børn kunne fritages fra undervisning i faget.
• Vi vil have mere ordnede forhold mellem folkekirken og staten. Så folkekirken bliver mere fri for statens indblanding – det skal sikres ved lov. Omvendt skal man også kunne blive fri af folkekirken, hvis man ønsker det – fx så dødsfald registreres hos kommunen i stedet for folkekirken. På længere sigt skal kirke og stat adskilles.