I Danmark importerer vi en stor del af vores naturgas fra Rusland - og vores afhængighed af russisk energi været støt stigende. I EU’s gassystem flyder der i dag omkring 40 procent russisk gas. Det betyder en direkte finansiering af Putins krig i Ukraine. Radikale Venstre har præsenteret 20 tiltag, der skal sikre dansk ufhængighed af russiske forsyningskilder og sikre omstillingen til grøn energi. Den mulighed er i følge Martin Lidegaard, udenrigsordfører for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn mere indlysende nu end nogensinde:
"Radikale har prøvet i årtier at rejse debatten om, at energipolitik og sikkerhedspolitik hænger sammen. Uden det store held. Nu har vi en situation, hvor det er blevet åbenlyst på både europæisk og dansk niveau, at det er afgørende at gøre sig fri af de fossile brændsler – både klimamæssigt og sikkerhedspolitisk. Derfor synes vi, det er oplagt, at Danmark som et af de lande, der trods alt har omstillet sig mest, går foran og viser resten af Europa, at det kan lade sig gøre, at det er til at betale, og at det faktisk også er en rigtig god investering. For dansk økonomi - og for resten af Europa."
Det er oplagt, at Danmark som et af de lande, der trods alt har omstillet sig mest, går foran og viser resten af Europa, at det kan lade sig gøre, at det er til at betale, og at det faktisk også er en rigtig god investering.
To fede fluer med ét smæk
Hvor russisk gas udstiller Danmarks største sårbarhed, fordi millioner af europæiske husstande får
deres energi herfra, udgør olien Ruslands største sårbarhed, fordi eksport af disse produkter udgør 232 mia. USD, mens gas kun udgør 55 mia. USD og kul 19 mia. USD. Radikales 20 tiltag vil medføre en gennemgribende omstilling af det danske energimarked. Den vil på rekordtid gøre os fri af alle former for fossile brændsler – og adresserer dermed de både danske og russiske sårbarheder. Gennem de 20 foreslåede tiltag halveres Danmarks afhængighed af naturgas allerede i 2022, og i 2028 vil Danmark være 100 procent fri for olie og gas i vores opvarmning.
"Hvis vi skal leve op til vores klimamål – og måske endda forstærke dem - så kræver det, at vi spiller på alle tangenter. Det kræver mere energieffektivitet i bygninger og industri, og det gælder om at gennemføre den elektrificering, der er forudsætningen for at gå 100% grønt. Vi skal have elektrificeret vores varmesektor. Vi skal bygge mere vedvarende energi, sådan at den strøm, vi bruger, er grøn hurtigere. Det betyder helt konkret, at vi skal have lavet grøn fjernvarme, der hvor der er naturgasfyr i dag. Vi skal have sat varmepumper op, når det ikke kan betale sig at lave fjernvarme, og vi skal have omlagt den del af industrien, der i dag bruger gas, til at bruge grøn strøm i stedet for," siger Lidegaard.
På den korte bane er det ifølge Morten Helveg Petersen, MEP for Radikale Venstre og næstformand for Energiudvalget, muligt at fylde de danske lagre op med gas fra andre steder end Rusland:
"Vi skal bl.a. se mod Norge og mod flydende naturgas fra amerikanerne, og så skal vi spare og reducere forbruget på russisk gas mest muligt. Vi skal naturligvis udbygge den vedvarende energi, men på den korte bane skal vi have andre lande i tale. Det er virkelig akut, og vi arbejder på højtryk. Men det løser ikke det strukturelle, langvarige problem - klimakrisen. Selvom det bliver svært, står vi her overfor en situation, hvor vi har mulighed for at løse to, fede fluer med ét smæk."
Artiklen fortsætter under billedet
Danmark kan ikke stå alene i Europa
I følge Morten Helveg Petersen er det dog langt fra nok, at Danmark melder sig ind i kampen for uafhængighed af russisk gas:
"Det er vigtigt, hvad der sker i Danmark, men det alene gør ikke, at Putin stopper sin krigsmaskine. Det går gennem EU. Vi skal sikre os på den korte bane gennem indkøb af gas. Vi skal fylde vores lagre, hvis europæerne ikke skal gå frysende i seng - og så skal vi udbygge den vedvarende dimension. Det er på det strukturelle plan, hvor vi i løbet af de næste 5-10 år bliver reelt uafhængige - eller i hvertfald har den suverænitet, der skal til for selv at kunne bestemme. Det kan vi ikke i dag, og det går kun for langsomt med at bringe os derhen, hvor vi skal være."
Martin Lidegaard tilføjer: "Det er afgørende, at det er en fælleseuropæisk indsats, for ellers batter den ikke noget sikkerhedspolitisk, men det er vigtigt at forstå, at de konkrete initiativer skal gennemføres nationalt. For EU kan ikke ændre det danske gassystem - det kræver dansk initiativ. Den overordnede europæiske beslutning er essentiel, men ligeså vigtig er den danske implementering – ikke i morgen, men i dag."
I EU er en lang række lande enige om, at det er nødvendigt at gøre sig fri af russisk gas og kigge på en mere langsigtet plan for strukturelle, energieffektive løsninger på klimakrisen. Men hvad med de lande, som ligger tættere på Rusland end på Bruxelles?
"Det her er et wakeup-call for alle. Også for østeuropæerne, der er bange for Putin. Det bør være tydeligt for dem, at vi skal spare på energien i højere grad. Vi slipper ikke ud af den russiske afhængighed overnight. Mine kollegaer i Øst- og Centraleuropa indser nu med invasionen af Ukraine, at koblingen mellem energipoltik, den grønne omstilling og sikkerhedspolitik er åbenlys. Hvis der skal komme noget godt ud af den her forfærdelige situation, så bliver det, at vi speeder den grønne omstilling op. Det trænger vi til," siger Helveg.
Artiklen fortsætter under billedet
Det her er et wakeup-call for alle. Også for østeuropæerne, der er bange for Putin. Det bør være tydeligt for dem, at vi skal spare på energien i højere grad. Vi slipper ikke ud af den russiske afhængighed overnight.
Afslutningen på den glade globalisering?
Martin Lidegaard beskriver Vestens mangeårige samhandelspolitik med resten af verden som "den glade globalisering". Optimismen har historisk set hvilet på idéen om, at når resten af verden profiterede økonomisk på de varer, de solgte til Vesten, ville de ikke gå i krig med Vesten - ganske enkelt fordi det ville skade deres økonomi i for høj grad. Den glade globalisering ser vi i følge Lidegaard konsekvensen af nu. Men hvad så med optimismen med samhandlens vejene?
"Det er et af de vigtigste spørgsmål, vi står overfor nu. Vi skal ikke stoppe for al handel, fordi vi nu forhåbentlig gør os fri af russisk gas. Men den globalisering, vi har kæmpet for de seneste 30 år, bliver en smule mere selektiv, det er der ingen tvivl om. Kritisk infrastruktur og kritisk forsyning kommer til at være noget, hvor vi satser mere på selvforsyning og at gøre os selv sikre. Men jeg tror og håber på, at handel og investeringer og udviklingen indenfor for alle andre områder fortsat vil og skal være globale blandt andet for at forhindre flere konflikter."
Både i EU og i Danmark anerkender de to radikale politikere, at det er en stor udfordring, vi står overfor. Radikales europæiske stemme, Morten Helveg, kalder sig selv "professionel optimist", mens Martin Lidegaard fremhæver Radikale Venstres plan, som kan bane vejen for et langsigtet alternativ, som kan sikre, at vi slår Helvegs to, fede fluer med ét smæk:
"Vi skal omstille så hurtigt som overhovedet muligt. Det baner Radikales 20 tiltag vejen for. Vi kan godt leve i kort tid med ikke-bæredygtige alternativer, men det kan ikke nytte noget, at vi binder os i årtier på forkerte løsninger – igen. Vi skal lære af, hvor vi har været. Den her omstilling skal gå hånd i hånd med klima, for i det store perspektiv er klima stadig vores største sikkerhedspolitiske trussel, og derfor skal vi gøre det rigtigt den her gang. Vi skal sikre en grøn, fri og uafhængig forsyning til Europa og til Danmark. Det nytter ikke noget, at vi ikke gør det rigtigt den her gang."
