En radi­kal kæm­pe tak­ker af: Svend Thor­hauge stop­per som lands­formand

Af John Bo Northroup og Kristian Brandrup

Til det radikale landsmøde i september 2015 har den siddende landsformand Klaus Frandsen meddelt, at han ikke genopstiller. Både Svend Thorhauge og Kristina Siig kandiderer til at afløse ham. Resultatet ender med 191 stemmer til Svend Thorhauge mod 144 til Kristina Siig. Svend Thorhauge er valgt som ny landsformand. En ny periode for Radikale Venstre begynder.

Hvordan vil du beskrive partiets tilstand, da du blev landsformand?

"Jeg kom til som landsformand på et tidspunkt, hvor partiet skulle finde sig selv både politisk og organisatorisk. Inden sommerferien i 2015 havde vi haft et folketingsvalg, hvor Radikale Venstre blev halveret og mistede regeringsmagten. Mange var modfaldne, og vi mistede en del medlemmer til nye partier, men nok væsentligere var, at der var opstået en usikkerhed omkring, hvad der var det radikale projekt. Der var akut behov for en samtale i partiet."

I sin landsmødetale lagde Svend Thorhauge derfor vægt på, at partiet var på vej ind i en rekonstruktion, og at der var mulighed for at give organisationen og partiet som helhed nyt momentum og nye måder at arbejde på.

Svend Thorhauge stillede op på syv sigtepunkter, som skulle vise vejen frem mod et mere samlet parti.

Svend Thorhauge blev på landsmødet i 2015 valgt som landsformand med udgangspunkt i syv sigtepunkter under overskriften ”Samling og samspil”:

1. Radikale Venstre skal være en lærende organisation
2. Radikale Venstre skal have opdateret sin kommunikation
3. Radikale Venstre skal blive bedre til at anerkende sine kandidater og sine tillidsfolk
4. Det er også landsforbundets ansvar at engagere medlemmerne
5. Politikudviklingen skal være krumtappen i inddragelsen af medlemmerne
6. Landsforbundet skal have en tydelig og hørbar landsledelse
7. Radikale Venstre skal invitere til fornyet dialog med skolerne og uddannelserne

Hvordan synes du konkret, at partiet har forandret sig de sidste seks år?

Jeg synes, vi er blevet mere samlet som parti, og at vi er blevet meget bedre til at anerkende hinanden. I hovedbestyrelsen holder vi eksempelvis færre taler for hinanden og stiller flere nysgerrige spørgsmål. Det sidste, tror jeg, er meget væsentligt, men det kræver stadig øvelse for os alle, mig selv inklusive. Vi vil jo gerne forstås hver især, men nogle gange er det vigtigere, at vi forstår hinanden.

Og så er det min oplevelse, at der er mange nye fællesskaber på tværs af foreninger og geografiske afstande.

Vi har med blandt andet foreningstræf, kampagnetræf og Den Radikale Skole forsøgt at skabe faste og jævnlige muligheder for at mødes på tværs af landet. Det, tror jeg, er et vigtigt grundlag for et levedygtigt og dynamisk parti. Det er også derfor, de to træf har ligget i forlængelse af forårsmødet og efterårsmødet, så vi får forbundet det politiske med det organisatoriske.

Du har været landsformand for partiet under både et kommunal- og regionsrådsvalg i 2017 samt et Europa-Parlamentsvalg og et folketingsvalg i 2019. Hvordan har det været at stå i spidsen for partiet ved tre valg?

Både hårdt og sjovt. Vi har jo lavet gode resultater – det er altid en fornøjelse. Men undertiden er det også krisestyring. I 2017 lagde vi ud med at mangle en god del af vores plakater, og midtvejs var der skift af spidskandidat i den største kommune. Under stor pressebevågenhed. Nogle gange er man som landsformand brandmand.

Men det bedste har været, at vi fra valg til valg er blevet bedre til at være sammen om at føre valgkamp på kryds og tværs af det radikale landskab, og at vi i langt højere grad går til valgkamp som en demokratiseringsøvelse, hvor vi stiller spørgsmål til vælgerne, frem for at sælge budskaber. Det tror jeg har stor betydning for tilliden til politik. At valgkampene bliver til folkelige samtaler.

Og så har det været helt afgørende for resultaterne, at vi har vænnet os til, at alle valg er alles opgave. En fælles prioritet. Der er kun ét Radikale Venstre, og vi skal både fremme og nyde hinandens successer. Den vægt, som vi i min tid har givet det kommunale og regionale, både politisk og organisatorisk, håber jeg, man vil holde fast i fremover. Det er helt afgørende for vores indflydelse og udbredelse.

Du har også været med til at igangsætte et nyt principprogram, som efter planen skal vedtages på et ekstraordinært landsmøde i 2022. Hvorfor er det vigtigt med et nyt principprogram?

Jo ældre et partiprogram bliver, jo mere kommer det i glemmebogen. Det er forståeligt nok, både sprogbrug og fokus forældes. Derfor skal det genopfriskes, så det svarer til sin tid og sin tids udfordringer. Samtidig er processen vigtig – for det er jo en god anledning for et parti til at besinde sig på sin opgave.

Hvilken hverdag vågner du op til 20. september, når du ikke længere er radikal landsformand? Og kommer vi fortsat til at se dig i radikale sammenhænge?

Den hverdag er skam allerede godt i gang. Jeg frasagde mig mit frikøb i forsommeren for at få tid til at studere en række fag på Aarhus Universitet. Jeg er kommet ind under den nye ordning fra Kirkeministeriet og fortsætter nu et teologisk spor, jeg påbegyndte i 1992, med henblik på at kunne søge ansættelse i Folkekirken i foråret 2023. Det har været på tegnebrættet et par år nu, og kendere af partiets historie vil sikkert huske, at Asger Baunsbak gik samme rute.

Og ja, man vil stadig kunne risikere at møde mig i radikale sammenhænge, og jeg bidrager gerne, hvor jeg kan. Men jeg holder lige en pause for en stund, som forhenværende skal man ikke puste sin efterfølger i nakken.

Der er kombineret afskeds- og 50 års fødselsdagsreception for Svend Thorhauge den 1. oktober klokken 15-17 i Snapstinget på Christiansborg. Alle er velkomne til at kigge forbi. Du kan tilmelde dig receptionen her.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Min bedste oplevelse: Der er utallige, men valgnatten i november 2017 var helt i særklasse. Kommentatorerne havde kollektivt dømt os ude, mens jeg havde travlt med at ringe rundt og ønske tillykke til nyindvalgte. Især fordi den valgkamp var et stærkt vidnesbyrd om, hvad vi kan, når vi trækker i samme retning. Og så de mange samtaler med skønne mennesker rundt om i hele landet.

Min hårdeste oplevelse: Dem er der også. Det seneste år har ikke kun været sjovt, og vi har også set sider af hinanden i partiet, som ikke har været kønne. Menneskelige i et og alt. Sådan er det jo - også.

Min største overraskelse: Hvor stor tillid der fra første dag var til, hvad man som landsformand både skulle og kunne.

Min største fortrydelse: Jeg mener, det var Lone Dybkjær, som sagde, at det var selvoptaget at gå rundt og fortryde. Så det holder jeg – med et smil – for mig selv.

Mit vigtigste aftryk: Organisatorisk må andre vurdere – og sådan noget kan man vel også først vurdere et stykke tid efter; politisk er jeg rigtig glad for, at vi igen har fået skolepolitikken på rette spor.

Min vigtigste radikale læresætning: Frihed i fællesskab.

Mit største ønske for partiet i fremtiden: At vi holder fast i samtalen, bliver ved med at kæmpe for sagen og altid på vores færd tager afsæt i det bedste hos dem, vi kæmper med og mod.

• Gift og far til tre
• Bosiddende i Ry ved Skanderborg
• Cand.scient.pol. samt studier i teologi

Tidligere:

• Leder af Akademiet for Talentfulde Unge – Region Midt
• Forstander på Ry Højskole
• Leder af Kulturnat Aarhus
• Producent på Mungo Park Kolding
• Viceforstander på Brøruphus Efterskole
• Radikal folketingskandidat, regionsrådskandidat og medlem af diverse skrivegrupper