Jeg begriber ikke Enhedslisten. Partiet har påtaget sig en sær, indadvendt måde at anskue verden på, som er helt blottet for den internationale solidaritet, som ellers har været et historisk adelsmærke for venstrefløjen. I øjeblikket argumenterer Enhedslisten for, at Danmark bør bevare sit forsvarsforbehold. Det er i sig selv en ærlig sag, og jeg har såmænd også stor sympati for pacifismen, selv om jeg er af den opfattelse, at pacifisme er ganske upraktisk i den virkelige verden, hvor magtmænd som Putin sætter dagsordener.
Men når Enhedslisten, som vi har oplevet for nylig, begynder at argumentere for, at det danske forsvarsforbehold er et forsvar for demokratiet, ja så hører verden altså op. Danmark skal netop skille sig af med forsvarsforbeholdet, fordi vi gennem det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde kan kæmpe for demokrati og frihed i verden.
For eksempel er det en sikkerhedspolitisk målsætning for EU - gennem det såkaldte Global Gateway-initiativ - at tilbyde et demokratisk alternativ til Kina, som økonomisk partner på store infrastruktur-projekter i udviklingslandene. Promovering af demokratiske værdier i udviklingslandene er centralt i denne del af sikkerhedspolitikken, som er opstået, fordi Kina har investeret massivt i bl.a. det afrikanske kontinent, hvilket betyder, at Kina i dag kontrollerer store dele af verdens forsyning af kritiske råvarer.
EUs forsvarspolitik kommer også til at have et stort fokus på digitale trusler, bl.a. truslen fra digital påvirkning af vores frie, demokratiske valg. Det mest berømte eksempel findes i det amerikanske præsidentvalg 2016, som blev direkte påvirket af Rusland. Computer-hackere med forbindelse til den russiske efterretningstjeneste stjal og offentliggjorde dokumenter fra både det demokratiske parti og Hillary Clintons kampagne, og russiske troldefarme påvirkede valget direkte til Trumps fordel gennem tusindevis af falske profiler på sociale medier. Digital påvirkning af demokratiske valg fra nationer som ønsker demokratiet hen, hvor peberet gror, er en helt konkret trussel mod demokratiet, som forsvarssamarbejdet kommer til at adressere.
Efter den kolde krigs afslutning, var vi mange demokrater som håbede på, at øget samhandel og velstand ville føre til, at de tidligere kommunistiske regimer ville overgå til demokratiske tilstande. Sådan gik de ikke. Kina reformerede den klassiske kommunisme i en økonomisk retning og forblev et totalitært regime. Rusland indførte demokratiske valg, og valgte så Putin til præsident, hvorefter han demonterede demokratiet i en grad, så det i dag tilbagestår som et figenblad for endnu et totalitært regime.
Hver især har Kina og Rusland i stedet udnyttet 30 års økonomisk vækst til at positionere sig selv som globale, ikke-demokratiske stormagter. EU er en demokratisk modvægt til denne globale balance, og EU promoverer og forsvarer vedholdende demokratiske principper verden over. Fremover vil kampen for demokratiet ude i verden ikke mindst komme til at foregå gennem forsvars- og sikkerhedssamarbejdet.
Når Enhedslisten alligevel argumenterer for, at det eksisterende forsvarsforbehold er godt for demokratiet hænger det sammen med, at partiet ikke længere har det internationale udsyn, som venstrefløjen engang havde. Fra mindstelønsdirektivet, som sikrer alle adgang til fagforening og hæver lønniveauet for Europas fattigste, til det europæiske forsvarssamarbejde, som promoverer demokrati og frihed i alle hjørner af verden - Enhedslisten vil bare ikke være med, når det bliver internationalt. På den måde minder partiet på sin vis om de højrenationale, som venstrefløjen ellers normalt foragter.
For et internationalt orienteret midterparti som Radikale Venstre demonstrerer det vel mest af alt, det vi godt vidste i forvejen, nemlig at løsningerne ikke findes på yderfløjene, men derimod henover midten af det politiske spektrum. Jeg håber at alle i det radikale bagland vil stemme forsvarsforbeholdet væk, for det er ubetinget en stemme for frihed og demokrati i verden.