Sådan lød den opgave, Radikale Venstre stillede Grønt Generationsråd forud for deres arbejde tilbage i januar. Siden har der været virtuelle borgersamlinger, ekspertoplæg og en stor offentlig borgersamling med borgere fra hele landet. Den 18. maj blev Grønt Generationsråds endelige klimaanbefalinger præsenteret for den Radikale Folketingsgruppe. Det blev til ni overordnede temaer for klimaanbefalingerne, som du får her.
Af Emma Agner
Ni grønne anbefalinger
Disse anbefalinger tog Folketingsgruppen til efterretning med henblik på at føre anbefalingerne ud i virkeligheden i så vidt muligt omfang.
Sofie Carsten Nielsen fortæller om anbefalingerne:
”Det gør mig glad og håbefuld, at mange af deres anbefalinger flugter med det, Radikale Venstre kæmper for. Jeg kan se, at de – ligesom vi – ser på klimakrisen med så stor alvor og beslutsomhed – og samtidig med håb og vilje til at skabe en bedre fremtid.
Udtagning af lavbundsjorde, CO2-skat, vildere natur… der er mange konkrete forslag, som vi uden videre kan nikke til, fordi vi allerede mener det.
Men der er også inspiration at hente i deres anbefalinger, som ligger lidt uden for det, vi oftest bruger tid på at tale om, når vi taler om klima. Hvor de har fat i noget af det, som er rigtig vigtigt – nemlig, hvordan det handler om meget mere end lovgivning og regulering, men om at opfinde nye måder at være samfund på.
Forslaget om at ”staten skal tænke mere entreprenant, og deltage aktivt i udviklingen af teknologi, løsninger og områder, der kan bidrage med CO2 reduktion” er forfriskende og inspirerende. Det fordomsfri samarbejde mellem staten, investorer, den private sektor og den civile skal udvikles meget mere og er vigtig for, at vi kan udfolde og virkeliggøre en positiv vision for en grøn og bæredygtig fremtid.
I øvrigt er vi helt på linje med den overordnede anbefaling om, at forureneren skal betale – men målet er jo, at CO2-udledningen inden for en overskuelig årrække er helt væk.
Her på ryggen af de gode oplevelser og erfaringer, jeg har fået ved at være en del af dette forløb sammen med dem, sammen med det Grønne Generationsråd, ser jeg gode perspektiver i de forslag, der handler om at få styrket borgerinddragelsen og bevidstheden om bæredygtighed i vores demokrati. Derfor er jeg optaget af at dyrke det mere, fx med nogle af de konkrete forslag, om en grøn grundlov og fornyelse af demokratiet gennem borgerting og nye deltagelsesformer”.
