"Vi kan skabe forandringen civilt og nedefra"

Af Marie Brixtofte, økonom, psykolog, forfatter og kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune

Jeg havde længe gået og tumlet med noget. For nogle år siden var jeg begyndt at spekulere meget over børnefattigdom og de 400 fattige børn i Gentofte.

Man diskuterede fra centralt hold integrationsydelsen, da Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, en dag sagde noget i retningen af, at den liberale tankegang om forandring er, at den – så vidt det er muligt – bør skabes i civilsamfundet og mellem mennesker. Nedefra, ikke ovenfra.

Selvom jeg forstod, at det kunne være både-og, føltes det mindre magtesløst. Kunne vi mon ikke afskaffe børnefattigdom lokalt? Civilt? Ved at vi gik sammen om vores naboer og hjalp vores næste og vores nærmeste. Jeg tog fat i Mellemfolkeligt Samvirke, som kunne lide idéen og sagde, at jeg skulle kontakte dem, når jeg lancerede dette initiativ.

Og så tog den ene dag den anden. I oktober 2021 ringede Liberal Alliances lokale Gentofte-spidskandidat Kasper Heumann Kristensen til mig med en idé. Kaspers kone var lige kommet hjem fra kiosken, hvor kioskejeren havde bedt nogle 12-13-årige om at ”vente til damen var gået ud”, så han kunne sælge alkohol til dem.

Kasper spurgte, om vi ikke skulle gøre noget, og jeg sagde ja uden at tøve. Dagen efter havde vi stiftet forældre-initiativet ”Gentofte Sammen mod Ungdomsdruk”, og dette startede en civil bevægelse i Gentofte. Lovgivningen forbyder allerede salg af alkohol til unge under 16 år, men vi ville kigge kiosk- og butiksejerne i øjnene og forpligte dem moralsk til altid at overholde den lov. 500 klistermærker blev trykt, og vi brugte timer på at køre rundt og snakke med salgsstederne og sætte klistermærker op.

Vi startede en Facebookgruppe og inden længe kørte mange forskellige forældre rundt i Gentofte med klistermærker og et forpligtende brev. Pt. arbejder vi på en startpakke til grundskolen, som oplyser om alkohol, unge og alkohol i Gentofte og konkret beskriver hvad forældre, unge og skoler kan gøre, hvilke emner de bør tale om, og hvilke aftaler de kan lave med hinanden, både på tværs af forældrene og sammen med børnene. Drømmen er, at alkohol ikke forbliver en del af folkeskolen, og startpakken skal tilbydes gratis til alle 6./7. klasser.

I valgkampen bankede jeg på døre i 113 timer. Det blev til en stor notesbog fyldt med borgernes ønsker, drømme og gode idéer til en bedre by. Jo flere samtaler jeg havde, desto mere fik jeg et brændende ønske om at lave den forandring, som mange borgere håbede på.

For eksempel var der mange ældre, som fortalte, at de havde stået på venteliste i over tre år til ældreklubber, fordi kommunen ikke kunne finde lokaler til dem. Og så ringede jeg på hos provsten, som ville ønske, at kommunen brugte kirkens lokaler noget mere. Der var masser af løse ender, som kunne samles. Men kunne jeg løse det fra rådhuset, hvis jeg blev valgt ind? Det blev tydeligt for mig, at forandringen skulle ske, og jeg begyndte at høre mig selv sige: ”Ved du hvad, hvis ikke jeg lykkes med det på rådhuset, så gør jeg det sgu civilt”. Hvortil mange svarede: ”Så ring, for jeg vil gerne være med”.

Efter valget stiftede jeg derfor ”Gentofte Sammen” – som en paraply af civile initiativer, hvor Gentofte-borgerne har mulighed for at stå sammen og hjælpe hinanden i civil- og foreningslivet. “Gentofte Sammen” vil starte egne initiativer, hvor der er uopfyldte behov hos borgerne, men vil også samle de civile initiativer, som allerede findes. Alle borgere kan være med til at skabe, udvikle og drive “Gentofte Sammen”, og indtil videre har det lanceret ”Gentofte Sammen mod Ungdomsdruk” og ”Gentofte Sammen om Ukraine”.

Følgende initiativer kommer: ”Gentofte Sammen mod Børnefattigdom”, ”Gentofte Sammen om Børnene”, ”Gentofte Sammen om Ungelivet”, ”Gentofte Sammen om Seniorlivet” og ”Gentofte Sammen om Kulturen”.

Potentielt kan denne civile paraply rumme mange flere bevægelser, og i virkeligheden er det kun fantasien, behovet, tiden og næstekærligheden, der sætter grænsen.

For i virkeligheden er det forandringen, som er vigtig – og ikke hvordan vi får den skabt.