Vi hedder Asger og Birk, går i 9. klasse og er medlemmer af Radikal Ungdom. Da vi skrev ind og fik lov til at komme i praktik ved Lotte Rod, troede vi, at vi skulle følge med på sidelinjen. Men vi fik mere indflydelse, end vi turde drømme om, og vi fik noget at skulle have sagt i debatten (hvad unge sjældent gør). Vi brugte tiden på at snakke frem og tilbage om visioner for børn og unge, særligt folkeskolen betyder meget for os.
Efterskole er en helt anden verden, det hører man fra de fleste, der har gået på en. Det samme gælder vores nuværende efterskole i Lunderskov. Den er mere fri for stramme retningslinjer, og den forsøger at styrke den enkelte elevs orientering i verden. Vi har begge brugt ni år i folkeskolen inden da, hvor man alt for ofte møder det modsatte. Som nysgerrig elev kan man stille spørgsmål uden at få svar, fordi det ikke er en del af pensum. Det er ikke relevant, hvis vi ikke skal til prøve i det, det er motivationen, vi møder. Det samme sker den anden vej rundt, i nogle tilfælde har lærere ligefrem italesat ligegyldigheden af et emne, men holdt fast, fordi vi kan komme til prøve i det.
Staten pålægger lærerne ansvaret for de talrige prøvers udfald, hvilket yderligere påvirker forholdet mellem lærer og elev. Så når de modtager et stramt pensum bliver portalundervisning en sikker vej i at sikre sig, at man bliver klar til prøve. Skal det være folkeskolens formål? At blive klar til en prøve? Endda en prøve, som stresser både lærer og elev så meget, at det gør undervisningen ineffektiv. Vi mener, at folkeskolen skal styrke elevens forståelse af sig selv ud fra den verden, vi lever i.
På vores efterskole står der skrevet meget tydeligt i dens grundværdier, "Lunderskov Efterskole ønsker gennem undervisning, dialog og samvær at forberede eleverne til at tage medansvar for det demokratiske samfund og den verden, vi er en del af. Gennem ligeværdige og åbne samtaler, ønsker vi at give eleverne mod, håb og tro på livet og fremtiden."
Det er i sidste ende det samme, vi ønsker med landets folkeskoler, det er den type fokus og grundværdier, den skal bygge på. Et fagligt frirum og et redskab for eleven.
Dette sker også på en folkeskole, særligt i de stunder hvor læreren selv er passioneret og nysgerrig på et emne, og finder en masse relevante sidespor. Den type undervisning drømmer vi om at få meget mere af, det kræver, at vi har tillid til vores lærere og giver dem den frihed, der er nødvendig for at fordybe sig.
Derfor har vi skrevet en forespørgsel til ministeren, der lyder: “Hvad kan regeringen oplyse om, hvilket formål undervisningen i folkeskolen har, og hvad vil ministeren gøre for at fremme lærernes metodefrihed?”
Vi fremlagde det for folketingsgruppen med stor opbakning, og Lotte var så begejstret for den, at hun har stillet den til ministeren i folketingssalen, hvor den kommer på dagsordenen i de kommende måneder.
Indlægget er udtryk for skribenternes holdning
