Ingerfair holder oplæg ved årets foreningstræf
April 2023

Mobilisering af frivillige der virker

Hvordan tænker vi nyt, når de traditionelle former for hvervning til partier er døende? Ingerfair gav deltagerne på foreningstræffet 2023 værktøjer til nye former for mobilisering af frivillige.

Af Laura Borre

Kan man eje de frivillige? Sådan spurgte Ingerfair til årets foreningstræf på Nyborg Strand. Siden 2010 har Ingerfair været med til at sætte den fagprofessionelle, systematiske og strategiske tilgang til involvering af frivillige på dagsordenen. Spørgsmålet var selvfølgelig en provokation, men ikke desto mindre, var denne tanke springbrættet til dette års oplæg på foreningstræf 2023, hvor Ingerfairs direktør Christian C. Boll, gav nye perspektiver på hvervning af frivillige.

Christian C. Boll havde dugfrisk forskning med fra blandet andet MATCH-projektet (Læs mere her) samt Ingerfairs egen frivillighedsundersøgelse. Undersøgelsen viser, at folk som allerede er frivillige, skal være så tilfredse med deres organisation at de på en skala fra 1-10 ville svare 9 eller 10 i tilfredshed, for at ville anbefale andre at blive frivillige samme sted. Der er flere indikatorer som påvirker tilfredshed bl.a. fællesskabet, følelsen af at gøre en forskel for organisationens sag, en oplevelse af at blive stolet på, samt meningsfulde opgaver. De mange aktive ved foreningstræffet fik to nye måder med sig til at tænke hvervning af frivillige.

Opgaven først

Opgavemodellen bygger på tanken om ikke ”at eje de frivillige”. Normalt vil man som organisation starte med at rekruttere frivillige til organisationen og derefter finde ud af, hvad de skal lave. I opgavemodellen skal organisationen i stedet vende tilgangen, så den allerede aktive frivillige starter med opgaven der skal løses i organisationen, finder dem i sit netværk der har gode kompetencer til at løse opgaven, og det ikke er afgørende om de er medlem af organisationen eller ej. Forhåbentligt engagerer arbejdet så meget, at de derefter bliver medlemmer af organisationen, fordi de får smag for fællesskabet, missionen og ikke mindst at følelsen af at bidrage med noget meningsfyldt.

Ejerskab fører til mere engagement

Engagementmodellen er en anden måde at kigge på opgaven. Den kredser rundt om princippet af at folk selv skal være med til at udforme vejen til målet. Ved at samle mennesker, som er interesseret i en sag, og bringe deres egne kompetencer og ideer i spil igennem en bottom-up-proces, får de ejerskab over vejen til målet, og bliver derved meget mere engageret i processen.

Radikale Venstre har lige som så mange andre partier har en nedadgående medlemskurve, derfor kan en potentiel løsning (måske) være at tænke frivillig hvervning på nye måder.

Landsformand Mikkel Irminger Sarbo holder oplæg ved foreningstræf 2023
1/0

Landsformand Mikkel Irminger Sarbo holder oplæg ved foreningstræf 2023